Canon kommer med 4K HDR professionel reference-monitor med 2.000 cd/m2 luminans

Søborg, den 5. september 2019 – Canon Europe udvider i dag sin serie af professionelle reference-monitorer med lanceringen af DP-V3120 – en 31", 4K HDR professionel reference-monitor. DP-V3120 leverer rigtig god billedkvalitet med en brancheførende luminans på hele 2.000 cd/m², 2.000.000:1 kontrastforhold, exceptionel nøjagtighed og ensartethed, et stort farverum samt en bred vifte af HDR monitoring-hjælpefunktioner, hvilket gør den perfekt til professionelle, der skaber fantastiske High Dynamic Range-optagelser.

DP-V3120

2.000 cd/m² lysstyrke i hele skærmfladen med 2.000.000:1 kontrastforhold

DP-V3120 byder på en brancheførende lysstyrke på 2.000 cd/m² i hele skærmfladen og understøttes af Canons nyudviklede, avancerede backlight-system. Dette system består af meget effektive LED-lamper, med en nøjagtig LED-kontrolalgoritme og avanceret billedbehandling – som kan gengive sortniveauer helt ned til 0,001 cd/m² og et enestående kontrastforhold på 2.000.000:1 til nøjagtig reproduktion af skyggedetaljer og højlys. Dette backlight-system inkorporerer en nyudviklet kølemekanisme – hvormed skærmen kan opnå en konstant høj lysstyrke med lydsvag betjening, hvilket gør det til et perfekt værktøj til en grading suite. Derudover benytter Canons innovative backlight-system sensorer i hele enheden, og intelligent auto-korrektion-teknologi gør, at skærmen kan opretholde samme nøjagtige billedgengivelse under betjening.

Archive production-krav

Med understøttelse af det traditionelle 2.2, 2.4, 2.6 og ITU BT.1886 gamma, samt HDR Electro-Optical Transfer Functions (EOTF) SMPTE ST.2084 og ITU-R BT.2100 (HLG), understøtter DP-V3120 også BT.2020- og DCI-P3-farverum med pålidelig og ensartede farvegengivelse for at imødekomme både SDR- og HDR-produktionskrav.

DP-V3120 overgår Dolby Visions skærmspecifikationeri , herunder de generelle skærmspecifikationer og gråtonegengivelser, som er påkrævet til Dolby Vision-certificeret post production-udstyr. Med denne bedrift understøtter Canon effektiv produktion af HDR visuelt indhold og imødekommer de forskellige behov mht. content production-workflows.

Omfattende funktionalitet og betjeningsmuligheder

DP-V3120 har en række avancerede HDR monitoring-funktioner, der hjælper med at visualisere HDR-signalparametre som HDR-referencehvid, signalniveauer og billedlysstyrke for nøjagtig signaloptimering. Den nye reference-monitor er udstyret med et 12G-SDI-interface og kan understøtte et 4K-billede via et enkelt SDI-kabel. Med skærmens fire 12G-SDI-interfaces kan den håndtere fire forskellige 4K-signalinput og præsentere en fireskærms delt visning eller skifte til en enkelt 4K-visning, så man veksle mellem det ønskede input. Derudover muliggør DP-V3120's fire 12G-SDI-interface-terminaler håndtering af et enkelt 8K-signalinput.

DP-V3120 understøtter desuden det seneste Video Payload ID til at genkende signalets overførselsegenskaber og en auto-funktion, hvormed man automatisk kan skifte mellem skærmens Picture Mode-indstillinger. Endvidere kan skærmen fjernbetjenes via en LAN-forbindelse, hvorfra man får fuld adgang til menupunkter, indstillinger og links til andre skærme samt skærmindstillinger og signalinformation.

Canon lancerer i dag også EOS C500 Mark II – næste generations Cinema EOS System-kamera – og et broadcast-objektiv, CJ15ex4.3B, der sammen med DP-V3120 bliver vist for første gang på Canon-standen (Hall 12, Stand D60) på IBC 2019 (13.-17. september). DP-V3120 kan købes fra november.

Mere information om Canons nye professionelle reference-monitor findes her: http://canon-europe.com/video-cameras/dp-v3120/

DP-V3120 – Vigtigste egenskaber:

  • 2.000 cd/m² luminans i hele skærmen
  • 0,001 cd/m² gengivelse af sortniveauer
  • HDR-standard EOTF-support (SMPTE ST 2084 / ITU-R BT.2100)
  • Understøttelse af stort farverum, herunder DCI P3, ITU R BT.2020
  • Lydsvag betjening
  • Omfattende HDR monitoring toolkit
  • 12G-SDI / HDMI 2.0 interface

i Baseret på "Dolby Vision Certified Mastering Facilities Colorgrading Systems and Monitors Version 1.2" (udgivet i november 2018), som gengiver kravene til specifikationer for videoproduktionsworkflows, som understøttes af Dolby Laboratories, Inc.

Yderligere oplysninger