Ny Canon imagePRESS C850-serie tilbyder omfattende applikationsmuligheder og inspirerer virksomheder til at tænke på nye måder

Søborg, den 22. september 2016 – Canon Europe, verdensførende inden for imaging-løsninger, tilføjer i dag to nye digitale farveproduktionsprintere til virksomhedens eksklusive imagePRESS-serie: C850 og C750. imagePRESS C850-serien er et svar på kundernes efterspørgsel efter mere fleksible produktionsprintere, som leverer ensartet og høj printkvalitet, enestående ydeevne og gennemprøvet driftssikkerhed i en mindre, men robust enhed. Den nye serie vil inspirere kommercielle printvirksomheder og interne trykkerier til at udvide deres udbud af applikationer og være med til at realisere deres virksomheds vækstambitioner.

De nye produktionsprintere er perfekte til kunder med en typisk månedlig produktion på op til 170.000 A4-sider og har følgende innovative teknologier og tilbehør til at øge effektiviteten i produktionsprintmiljøer og til at levere helt færdigbehandlede applikationer:

  • Ensartet produktionshastighed på 85/75 sider/min. på medier op til 220 g/m2 og enestående ydeevne på applikationer med blandede medier op til 300 g/m2
  • Mulighed for automatisk dupleksbannerprint, hvilket åbner nye applikationsmuligheder
  • Nyt 190 lpi dot-screen pattern, for fantastisk grafisk kvalitet
  • Semi-automatisk papirregistrering, hvilket er med til at frigøre operatørtid
  • Ekstra finishingmuligheder, så man kan tilbyde nye, værdiskabende applikationer
  • Den nye PRISMAsync v 5.0 sikrer optimal performance i printrummet

Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager Professionel Print, kommenterer: "Hos Canon ønsker vi at booste vores kunders tillid, så de kan imødegå fremtiden. Vi sætter os for at inspirere printserviceleverandører med en vision om deres kreative og kommercielle potentiale ved at levere de rette, innovative teknologier, som kan hjælpe dem med at realisere denne vision og med at transformere deres virksomhed. På blot to år har vi installeret flere end 3.000 imagePRESS C800/C700-enheder i EMEA og serien har hjulpet Canon til at blive nummer 1 på det danske marked i 2015, hvilket har hjulpet kunder med at opnå nye niveauer af produktivitet, kvalitet og fleksibilitet og bidraget til at skabe vækst. Med de nye imagePRESS-modeller har vi forbedret ydeevnen og applikationsmulighederne fuldstændigt, så endnu flere grafiske virksomheder og interne trykkerier kan udnytte deres kommercielle potentiale."

imagePRESS C850-serien kan producere dupleksbannere, printe på konvolutter i standardformater og producere på strukturerede medier i exceptionel kvalitet, så grafiske virksomheder og interne trykkerier kan tilbyde mere lukrative applikationer og tiltrække nye kunder. Takket være deres mulighed for at håndtere medier fra 52 til 300 g/m2 og opretholde deres maksimale hastighed på medier op til 220 g/m2 kan C850/C750-modellerne behandle en bred vifte af typiske printapplikationer – fra brochurer og invitationer til plakater og personaliseret direct marketing-materiale.

En forbedret laserenhed og det nye 190 lpi dot-screen pattern sikrer sammen med Canons Consistently Vivid (CV)-toner enestående printkvalitet side efter side, uanset oplag. Effektiviteten i printrummet bliver endnu bedre med den semi-automatiske papirregistreringsteknologi, som opnår nøjagtig registrering af medier på blot fem minutter.

Printernes nye front-edge booklet trimmer, GBC-hulleenhed og inline-foldning sætter printserviceleverandører i stand til at udvide deres finishingmuligheder og til at tilbyde kunderne mere iøjnefaldende, værdiskabende applikationer. Ved at udvide omfanget af inline-finishingtilbehør, både fra Canon og tredjepart, kan kunder nu også vælge at integrere treknivs-beskæring, lim-indbinding af op til 200 ark, ryghæftning af op til 100 ark, ringindbinding og fremstilling af hæfter med firkantet ryg.

imagePRESS C850/C750-modellerne er de første i serien med en integreret Canon PRISMAsync v5.0-controller, hvilket giver forbedret brugbarhed, mere effektiv performance i printrummet og optimal integration til eksisterende workflows. Den nye PRISMAsync kan også fjernbetjenes vha. en smartphone-app (Android/iOS), som giver en statusoversigt og advarer brugeren, når der kræves intervention fra operatøren.

Hans Dalmeijer konkluderer: "Hvad enten en ny digital produktionsmaskine står i en virksomheds printrum eller i et kommercielt printmiljø, skal den kunne installeres let, ibrugtages med det samme og integreres i eksisterende workflows uden besvær. Disse business drivers fra den virkelige verden har formet tankegangen bag udviklingen af disse nye imagePRESS-produkter, og vi er sikre på, at kunderne vil udnytte deres muligheder for at hjælpe dem med at #unleashprint og nå deres ambitioner."

De nye Canon imagePRESS C850/C750-printere vil kunne opleves for første gang på GraphExpo 2016 i Chicago og vil være tilgængelige i Europa og Danmark fra oktober 2016.

Yderligere oplysninger

imagePRESS C850-billeder

Læs næste

Canon vinder Teknologi og ingeniørarbejde Emmy-pris for sin portefølje af 4K-zoomobjektiver

Canon Europa kan i dag annoncere, at virksomhedens moderselskab, Canon Inc., vil blive anerkendt ved den 69. Teknologi og ingeniørarbejde Emmy®-prisoverrækkelse for sit komplette udvalg af 4K-zoomobjektiver til storformat-, single-sensor-kameraer. Teknologi og ingeniørarbejde Emmy®-priserne præsenteres af Academy of Television Arts & Sciences (ATAS) og hædrer udviklinger og innovation inden for broadcast-teknologien. Priserne anerkender virksomheder, organisationer og enkeltpersoner for gennembrud inden for teknologi, der har en betydningsfuld påvirkning på fjernsynsteknik.

  • Canon
  • Presse
  • Pressemeddelser
  • ...
  • Ny Canon imagePRESS C850-serie tilbyder omfattende applikationsmuligheder og inspirerer virksomheder til at tænke på nye måder