Lille hus, stor kraft - EOS M5 er det nye flagskib i Canons spejlløse kamerasystem

Søborg den 15. september 2016: Canons nye EOS M5 kamera kan bedst beskrives på denne måde - den fuldendte kombination af DSLR-kameraets rå styrke og performance med kompaktkameraets komfort. Denne nye model i Canons spejlløse M-system er samtidig det første EOS-kamera med Canons nye DIGIC 7 processor og byder således på det bedste af det bedste inden for billedbehandlingsteknologi. En 24.2 megapixel APS-C CMOS sensor og Dual Pixel CMOS AF teknologien, der netop er lanceret I Canons professionelle EOS DSLR-serie, sikrer både ultraskarpe billeder og videoklip med perfekte farver og dynamik. Dermed er der også tale om såvel det perfekte kamera til såvel den krævende fotoamatør som det kraftfulde backup- eller fritidskamera til den professionelle fotograf.

EOS M5

EF-M 18-150mm f/3.5-6.3 IS STM


Samtidig med EOS M5 har Canon lanceret et nyt objektiv til M-systemet, nemlig EF-M 18-150 mm. f/3.5-6.3 IS STM med 8.3x optisk zoom og billedstabilisator, der giver 4 blænder mere at arbejde med. Det nye objektiv er kompakt og vejer blot 300 gram, hvorved det er den perfekte rejsekammerat til EOS M5.

Styrke, præcision og kvalitet
Den nye DIGIC 7 processor giver nu endnu bedre muligheder for at fange de fine nuancer i farver og lys i fotooptagelserne samtidig med, at den nye processor naturligvis byder på hurtigere procestid samt er blevet endnu bedre til at eliminere eventuel digital støj i billederne. Desuden skal nævnes forbedret tracking og bedre mulighed for at låse fokus på motivet, som kombineret med Canons helt nye Dual Pixel CMOS AF giver lynhurtig og superpræcis fokusering på linje med et DSLR-kamera,

Den nye 24.2 megapixel sensor er opbygget således, at der er ikke er nogen afstand mellem de enkelte pixels, hvilket maksimerer selve det fysiske sensorområde og samtidig øger lysfølsomheden Det optimerer naturligvis billedkvaliteten samtidig med, at risikoen for digital støj minimeres. Faktisk rummer EOS M5 teknologier, man ellers skal op i et kamera som DLSR-kameraet EOS 80D for at finde, hvilket alt i alt giver imponerende dynamik i billederne. Den store APS-C sensor giver fornemme muligheder for at arbejde med kreativt med dybdeskarpheden, og ISO går helt op til 25,600.

Når situationen kræver det, vækkes EOS M5 lynhurtigt til live og er klar til at skyde op til 7 billeder i sekundet - ja endda hele 9 billeder i sekundet med fast fokus, hvilket ganske enkelt er imponerende. Video i fuld HD kvalitet (1920 x 1080) kan optages med op til 60 frames i sekundet, hvilket giver perfekte optagelser i actionsituationer, og kameraets 5-akslede stabilisator sikrer mod rystelser, selv når der benyttes objektiver uden integreret billedstabilisator. Denne funktionen forstærkes, hvis objektivet er forsynet med Dynamic IS.

Redesignet helt fra bunden
EOS M5 er redesignet helt fra bunden med fokus på brugernes behov. Den indbyggede elektroniske søger er placeret på samme måde som på et DSLR-kamera og viser takket være lynhurtige 120 frames i sekundet altid et retvisende billede af den virkelighed, der skal fotograferes. Det er naturligvis også muligt at benytte den trykfølsomme LCD-skærm, der samtidig er omdrejningspunktet for nem og enkel betjening af alle de vigtigste funktioner. Det er eksempelvis muligt at ændre fokuseringspunkt eller -zone blot ved at trykke på skærmen. Desuden er kameraet udstyret med flere funktionsknapper, som brugeren selv kan skræddersy samt funktionshjul, der betjenes med tommelfingeren og giver nem adgang til eksponeringskontrol. EOS M5 kan sammen med en adapter benyttes mere end 80 Canon EF objektiver, hvilket betyder maksimal fleksibilitet.

Altid forbindelse til omverdenen
EOS M5 er naturligvis udstyret med interface til både Wi-Fi, NFC (Near Field Communication) og Bluetooth, hvilket giver konstant forbindelse mellem kameraet og en kompatibel smartphone. Det giver mulighed for at se samt overføre billederne fra kameraet endda uden at tage det op af tasken, da det automatisk skifter til Wi-Fi, når der er brug for det. Denne funktion kan desuden benyttes til nemt og enkelt at forvandle smartphonen til en fjernbetjening.

Fleksibelt objektiv til det meste
EF-M 18-150 mm. f/3.5-6.3 IS STM med 8.3x optisk zoom byder på et arbejdsrum, der spænder lige fra vidvinkel til kraftig zoom og er således et særdeles fleksibelt objektiv, der kan benyttes i langt de fleste situationer. Den integrerede og dynamiske billedstabilisator giver hele 4 blænder mere at arbejde med, hvilket gør det nemmere at lave håndholdte optagelser også ved lange brændvidder under dårlige lysforhold. Dynamic IS funktionen arbejder desuden sammen med den 5-aksede billestabiliseringsfunktion i EOS M5, hvilket yderligere er med til at sikre knivskarpe optagelser. Af andre funktioner kan nævnes den stort set lydløse STM fokuseringsmotor og 7-bladet, cirkulær blænde, der giver en flot Bookeh, når der arbejdes kreativt med dybdeskarpheden.

Nøglefunktioner EOS M5:

  • Kompromisløs EOS kvalitet i et elegant og kompakt design.
  • Fotografisk kraftværk med imponerende billedgengivelse.
  • Perfekt til den kreative fotograf.
  • EOS kvalitet og funktionalitet i et kompakt format.
  • Del dine optagelser med omverdenen øjeblikkeligt.

Nøglefunktioner EF-M 18-150MM f/3.5-6.3 IS STM:

  • Alsidigt og fleksibelt objektiv til de fleste situationer.
  • Knivskarpe billeder og videoklip uden rystelser.
  • Lydløs og blød STM fokusering giver perfekte videooptagelser.
  • Den perfekte makker til EOS M5.
  • Lav flotte portrætter med perfekt Bookeh.

Vejledende pris for EOS M5 + Canon Mount Adapter EF-EOS M er:
8,850.00 kr
Vejledende pris for EOS M5 og EF-M 15-45mm f/3.5 - 6.3 IS STM + Canon Mount Adapter EF-EOS M er:
9,790.00 kr
Vejledende pris for EOS M5 og EF-M 18-150MM f/3.5-6.3 IS STM + Canon Mount Adapter EF-EOS M er: 11,740.00 kr
Vejledende pris for EF-M 18-150MM f/3.5-6.3 IS STM er: 3,910.00 kr
Salgsstart for Canon EOS M5 er november
Salgsstart for EF-M 18-150MM f/3.5-6.3 IS STM er: 3,910.00 er december