Canon Europa annoncerer revolutionerende ny teknologi der vil revolutionere storformatrulleprint

Søborg den 14. september 2016: Canon Europa har netop annonceret en revolutionerende ny printteknologi - UVgel - der snart vil blive implementeret på nye modeller i Canons sortiment af storformatrulleprintere. Det er en teknologi, som på en helt ny måde kombinerer produktivitet samt printkvalitet med et stort udvalg af printapplikationer og som desuden er kendetegnet ved effektivt workflow samt lave driftsomkostninger.

“Udviklingen af denne revolutionerende teknologi er sket i tæt samarbejde med såvel vores kunder som udvalgte forhandlere, lige som Canon selv har bidraget med massive ressourcer via vores udviklingsafdeling. Bedre produktivitet og kortere leveringstid har høj prioritet hos vores kunder, og vi har arbejdet intenst på at kunne leve op til disse krav således, at de som printleverandører virkelig kommer helt på forkant med udviklingen inden for storformatrulleprint.

Vi er således stolte over at kunne annoncere, at den nye UVgel teknologi gør op med nogle af de begrænsninger, der hidtil har været i forbindelse med eco-solvent print og print på vinyl. Blandt andet kan nævnes, at blækket med den nye teknologi overføres hurtigere til mediet, hvilket øger produktivitet og arbejdshastighed. Ligeledes mindskes blækforbruget samtidig med at det er lykkedes at forbedre farverummet. UVgel vil derfor klart være med til at gøre printleverandørernes forretning mere profitabel”, siger Jeppe Frandsen, der er Executive Vice-President Industrial and Production Solutions i Canon Europa.

Canons strategi er at tilbyde innovative produkter, der hjælper såvel kunder som partnere. Samtidig er det grafiske marked inden for eksempelvis storformatrulleprint til skiltning og store displays i kraftig vækst, hvilket betyder produktion af en stadig større printvolumen.

Desuden forventer slutkunden stadig kortere leveringstid, og op mod 40 procent af ordrerne skal leveres inden for 24 timer. Det stiller naturligvis helt nye krav til printleverandørerne, og derfor er det vigtigt, at Canon som teknologileverandør er på forkant med udviklingen.

”UVgel vil danne det fælles teknologiske omdrejningspunkt for en ny modelserie, og den første vil være en 64” version, der lanceres i foråret 2017. Canons omfattende investering i denne nye teknologi understreger med al tydelighed vores dedikerede indsats med henblik på at være markedsledende i det grafiske segment. Med vores Océ Arizona serie har vi allerede opnået en førende position i UV flatbed segmentet, og vi glæder os til vise dette nye tiltag inden for storformatrulleprint til branchen hen over efteråret”, siger Jeppe Frandsen videre.

Nøglefunktioner og fordele i UVgel teknologien:

  • Helt ny UV blæk fra Canon med øjeblikkelig hæftning på mediet, hvilket sikrer fuldstændig præcis placering af hver enkelt blækdråbe selv ved høj printhastighed.
  • Stort farverum og ikke mindst miljøvenlig eco-solvent teknologi.
  • Ultra-tynd blækspredning med næsten ingen mærkbar fysisk profil og helt op til 40 procent mindre blækforbrug, hvilket betyder betydelig mindre printomkostninger.

Ovennævnte betyder kosteffektiv og giftfri højkvalitetsprint med lang holdbarhed på stort set alle tænkelige typer af medier.

UVgel betyder desuden flere nye hardwareteknologier fra Canon:

  • Avanceret “næste generations” piezoelectric printhoved med patenteret akustisk samplingteknologi, der monitorerer dyserne performance on-the-fly under print og således er med til at reducere spild.
  • Unikt LED UV sub-system, der arbejder helt uafhængigt af selve printsystemet, hvilket sikrer maksimal præcision for hver eneste blækdråbe.
  • LED-baseret UV system uden varmeudvikling, der gør det muligt at printe på selv de tyndeste, selvklæbende medier.