Kom helt tæt på kreativiteten med Canon PowerShot SX620 HS

Søborg11. maj 2016: Canon har netop introduceret PowerShot SX620 HS, et kompakt superzoom kamera, der på trods af sin beskedne størrelse byder på masser af funktionalitet. Især skal nævnes, at det har været muligt at integrere intet mindre end 25x optisk zoom i det elegante kamerahus, og sammen med en masse andre spændende funktioner er det et kamera, der er parat til at tage over hvor f.eks. smartphonen ofte må give op. Især når det gælder om at udforske sin fotografiske kreativitet.


PowerShot SX620 HS rummer en 20.2 megapixel CMOS sensor og en DIGIC 4+ processor samt et nyt ultra-vidvinkel objektiv med 25x optisk zoom, der oven i købet kan forlænges til 50x takket være Canons ZoomPlus teknologi. Desuden skal nævnes den avancerede billedstabilisator - Intelligent Image Stabilizer - som takket være 8 forskellige indstillingsmuligheder sørger for knivskarpe billeder uanset motivtype og optagesituation.

Video med et klik på en knap
PowerShot SX620 HS giver selvfølgelig også mulighed for at optage videoklip i fuld HD-kvalitet. Naturligvis også med billedstabilisator, Dynamic IS, der sørger for, at optagelserne ikke bliver rystede - hverken ved fuld zoom eller håndholdt optagelse. Med funktionen Story Highlights er det muligt at kombinere fotos og video fra begivenheder eller ferien og skabe sine helt personlige univers af minder.

Kreativitet og tilgængelighed
Hvis man har lyst til at udforske sin egen kreativitet, er det muligt via funktionen Creative Shot, der gør det muligt at tilføje såvel forskellige effekter som filtre til sine fotos. Blandt andre kan nævnes fiskeøje effekt og miniature effekt. Det kan naturligvis ske uden, at man rører ved originalbilledet.

I dag ønsker de fleste muligheden for hurtigt at kunne dele såvel fotos som videoklip, og det er naturligvis også muligt med PowerShot SX620 HS. F.eks. til en kompatibel tablet eller smartphone via Dynamic NFC og Canons Camera Connect app eller direkte til skyen via Wi-Fi og Canons irista tjeneste. Desuden skal nævnes, at PowerShot SX620 HS naturligvis er kompatibel med Canon Connect Station CS100.

Nøglefunktioner PowerShot SX620 HS:

  • Kompakt kamera med stor zoom.
  • Forbind, del og skyd med Wi-Fi & NFC.
  • Imponerende video i fuld HD-kvalitet.
  • Leg og eksperimentér med din kreativitet.