Canon lancerer nyt cine-servo objektiv med fokus på kvalitet, præcision og betjeningsvenlighed

Søborg den 13. april 2016: Canon har netop lanceret et nyt Cinema EOS objektiv, nemlig CN-E18-80 mm. T4.4 L IS KAS S, der er født til at fungere som højtydende arbejdsredskab i en krævende 4K verden. Objektivet byder på cine-servo funktionalitet og er designet til den professionelle samt den krævende amatør, der benytter storformat single-sensor kameraer. Det nye objektiv styrker Canons serie af cine-servo objektiver og følger traditionerne fra CN7x17 og CN20x50, hvilket sikrer perfekt kombination af betjeningsvenlighed, præcision og kvalitet.

CN-E18-80 mm. T4.4 L IS KAS S.


Objektivet er forsynet med en servomotor, der strømfødes via forbindelserne i EF-fatningen og er velegnet til håndholdte optagelser. Med henblik på at øge fleksibiliteten har Canon desuden lanceret ZSG-C10, der er et dedikeret zoomgreb, som især er anvendeligt sammen med en håndholdt rig. Desuden har Canon annonceret en gratis firmwareopgradering af CN7x17 cine-servo objektivet, således at der nu er understøttelse for Dual Pixel CMOS AF, Push Auto blænde samt one-shot eller kontinuerlig AF, når objektivet anvendes sammen med Canon Cinema EOS C100 og C300 kameraerne - såvel de oprindelige som Mark II udgaverne.

Enestående optisk ydelse til 4K
CN-E18-80 mm. T4.4 L IS KAS bygger naturligvis videre på Canons mangeårige ekspertise inden for optisk design og er konstrueret til at matche de ekstremt høje kvalitetskrav, der stilles i 4K verdenen. 18-80 mm. brændvidden svarer til 4.4x zoom, og T4.4 værdien er sikret fra midten og ud i hjørnerne i hele zoomspændet. Takket være Canons Image Stabilization teknologi giver objektivet perfekt stabilitet også ved håndholdte optagelser, og det er således perfekt til eksempelvis bryllupsoptagelser. CN-E18-80 mm. T4.4 L IS KAS S er desuden forsynet med en 9-bladet blænde, der giver optimale muligheder for at arbejde med dybdeskarpheden og opnå en kreativ bokeh effekt. Desuden matcher objektivets farvebalance naturligvis de øvrige Cinema EOS objektiver.

Kompakt, let og særdeles fleksibelt
Med en vægt på blot 1.2 kg., er CN-E18-80 mm. T4.4 L IS KAS S Canons hidtil mindste og letteste cine-servo objektiv og derfor særdeles anvendeligt i mange situationer, hvor tingene går stærkt, f.eks. til nyhedsreportager. Den kompakte størrelse og ringe vægt betyder ligeledes, at objektivet vil kunne benyttes til drone-fotografering eller i situationer, hvor det f.eks. gælder om at være diskret.

CN-E18-80 mm. T4.4 L IS KAS S byder på imponerende præcis servo performance, idet servo enheden er integreret i konstruktionen. Det sikrer ligeledes maksimal zoom hastighed og respons samt mulighed for lynhurtigt at skifte mellem autofokusering og manuel fokusering. Til de fotografer, der enten benytter en skulderrig eller optager håndholdt, er ZSG-C10 grebet, der enkelt monteres på siden af objektivet, det perfekte tilbehør.

Vejledende pris er 38.399 kroner ex moms
Salgsstart fjerde kvartal

For yderligere information kontakt produktchef John Hudson mail: joh@canon.dk