Få bedre styr på dine billeder med den nye Connect Station CS100 Smartphone App og Firmware 2.0 opdatering

Søborg den 10. marts 2016: Canon har netop annonceret, at man fra slutningen af marts måned vil være klar med en ny, dedikeret app til Connect Station CS100. Den nye app vil være kompatibel med iOS samt Android og gøre det muligt at uploade til og hente billeder fra Connect Station CS100 via såvel smartphone som tablet. Desuden vil det være muligt at browse blandt alle sine billeder, vælge hvilke man f.eks. vil se på sin fladskærm, eller i øvrigt omdøbe albums og tilføje kommentarer.


Canon har endvidere annonceret en opdatering til Connect Station CS100, som vil være klar i slutningen af maj. Den vil både give nemmere adgang til de lagrede billeder og byde på forbedret funktionalitet. Firmware 2.0 opdateringen vil byde på:

  • Hurtig import af mange billeder: Med funktionen ”Bulk Import” er det nemt at importere mange billeder på én gang fra en PC til Connect Station CS100 blot ved at benytte drag-and-drop.
  • Nem eksport af billeder: Nem eksport af billeder fra Connect Station CS100 til en række forskellige enheder.
  • Nye Connect Station App funktioner: Firmware 2.0 gør det desuden muligt at se alle de billeder, der er lagret på Connect Station CS100 via en smartphone eller tablet, lige som det er muligt at søge på dato eller et specifikt albumnavn.
  • Support for flere nye sprog: Opdateringen vil understøtte en række nye sprog, blandt andre dansk, svensk og norsk.

Connect Station CS100 er en unik enhed til lagring af både billeder og videoklip. Enheden fungerer som et hub og gør det muligt at importere via NFC (Near Field Communication), en mobil app samt fra USB, SD eller CF kort. Via Connect Station CS100 er det muligt at genopleve sine minder via fladskærmen samt trådløst via smartphone, tablet eller PC. Det er endvidere enkelt at dele sine oplevelser online med venner og familie.

Yderligere oplysninger