Ofte stillede spørgsmål om PosterArtist

På denne side findes en detaljeret liste med spørgsmål og svar til Poster Artist Lite-softwaren.

Findes der en vejledning med hjælp til PosterArtist?

Canon PosterArtist indeholder en vejledning, som omfatter øveprogrammer og oplysninger om almindelige og avancerede PosterArtist-funktioner. Der er også praktiske funktioner og en online FAQ med ofte stillede spørgsmål. Hvis du vil åbne vejledningen, skal du i PosterArtist-hovedmenuen vælge Help > Manual. Du kan også få adgang til vejledningen ved at klikke på knappen PosterArtist Manual i det nederste venstre hjørne af skærmen.

Hvordan kan jeg se, hvilken version af PosterArtist jeg har?

Start din version af PosterArtist, og vælg Help > About PosterArtistfra menuen for at få vist versionsnummeret.

Hvad er PosterArtist Quick Guide, og hvordan kan jeg få adgang til den?

PosterArtist Quick Guide er en kortfattet vejledning i brugen af PosterArtist i en enkelt PDF-fil. Quick Guide åbnes ved at vælge følgende på proceslinjen i Windows Start > Programmer > Canon PosterArtist > Quick Guide.

Hvad er PosterArtist Template Guide, og hvordan kan jeg få adgang til den?

PosterArtist Template Guide giver dig mulighed for at se alle tilgængelige skabeloner, fotos, clipart, fotorammer, tekstgrafikelementer og baggrunde i en enkelt PDF-fil. Template Guide åbnes ved at vælge følgende på proceslinjen i Windows Start > Programmer > Canon PosterArtist > Template Guide.

Hvilke printere kan jeg bruge med PosterArtist?

PosterArtist understøttes på følgende Canon imagePROGRAF-printermodeller: Canon iPF-serien, W8400, W6400.

Hvilke operativsystemer understøtter PosterArtist?

PosterArtist understøtter følgende operativsystemer:


Microsoft Windows XP 32-bit, Vista, 7, 8, 8.1,10 32-bit og 64-bit versioner
Microsoft Windows 7 (32-bit/64-bit)
Microsoft Windows Vista (32-bit/64-bit)
Microsoft Windows XP Professional/Home Edition (32-bit)

Er der andet hardware, som anbefales til brug af PosterArtist?

Anbefalet driftsmiljø:


Processor: Intel Core2Duo eller tilsvarende eller hurtigere.
Hukommelse: 2 GB eller mere (1 GB eller mere til Windows XP).
Harddiskplads: 1,5 GB (installation), 20 GB (til at køre dette program).
Skærmopløsning: 1024x768 pixels eller mere, videokort med 24-bit farve eller højere

Jeg har lavet en fejl på min plakat. Hvordan kan jeg fortryde denne handling?

Du kan annullere din sidste handling ved at klikke på knappen Undo på proceslinjen. Du kan fortryde flere tidligere handlinger. Derudover kan du ophæve tidligere annullerede handlinger ved at klikke på knappen Redo på proceslinjen. Dette ophæver din sidste annullering.

Hvordan kan jeg printe uden kanter?

Hvis du vil printe til kant, skal du under Paper Options markere Borderless Printing. Hvis rullepapirets bredde adskiller sig fra plakatens bredde, skal du vælge Fit Long Side to Roll Width eller Fit Short Side to Roll Width. Bemærk, at print til kant kan bruges ved bestemte rullebredder og ikke ved brug af afskårne ark.

Hvordan kan jeg angive papirformatet for mit valg?

Papirformatet kan angives under Set Custom Size i indstillingspanelet Paper Options.

Hvordan bruger jeg funktionen Variable Printing?

Hvis du vil bruge funktionen til variabelt print, skal du forberede data i Excel-format (.xls) eller CSV-format (.csv).


Hvis du vil indsætte de oprettede data, skal du gøre som følger i trin 3: Edit i panelet Variable Data, vælg Connect to... og vælg det rette dokument.

Hvad er indstilling af omgivende belysning?

Det omgivende lys - farve og lysstyrke - afhænger af faktorer som sted (indendørs eller udendørs) og belysning (lysstofrør eller glødepære). Den samme plakat kan derfor se anderledes ud, alt efter hvor den hænges op.


Med indstillingen for omgivende lys kan du automatisk justere farverne til omgivelserne, så den færdige plakats farvetone passer til belysningen der, hvor den skal ses.

Hvad er PosterArtist QuickCopy?

PosterArtist QuickCopy er et program til at printe forstørrede kopier af fotos og dokumenter, hentet fra en Canon-scanner. Klik på knappen Copy i PosterArtist QuickCopy for at lave plakater fra kopier af originaler på scanneren. Det er lige så let som at tage en fotokopi. Du kan også redigere det kopierede billede i PosterArtist til brug som en del af dine plakater eller til fremtidige plakater.

Hvilke scannere understøtter PosterArtist QuickCopy?

Til PosterArtist QuickCopy kræves udstyr i CanoScan- eller PIXMA MP-serien.


Hvis du ønsker yderligere oplysninger om modelnavne på scannere, der understøtter PosterArtist QuickCopy, skal du kontakte din forhandler eller Canons kundeservice.

Hvis jeg udskifter min computer eller harddisk, skal jeg så verificere min licens igen?

Når du udskifter din computer eller harddisk, er licensgodkendelse påkrævet igen.


Du skal returnere din licens på din gamle computer/harddisk, før du godkender på din nye enhed.

Hvordan returnerer jeg min PosterArtist-licens?

Vælg følgende på proceslinjen i WindowsStart > Alle programmer > Canon LMS > License Information Management. Vælg knappen Return.

Hvis min pc-harddisk går ned, hvordan kan jeg så returnere min PosterArtist-licens for at installere programmet på min nye pc?

Så længe du har den originale licenskode, der fulgte med cd'erne, og du kan bekræfte dine personlige oplysninger, kan du kontakte din Canon-forhandler og få licensen tilbage til installation på din nye pc.

Hvordan afinstallerer jeg PosterArtist?

På proceslinjen i Windows skal du vælge Start > Programmer > Canon PosterArtist > Afinstaller PosterArtist. Følg instruktionerne for afinstallationsprogrammet.