Wildlife eagle sea

Objektiver til fotografering af vilde dyr

Kom tættere på naturen end nogensinde før

Fotografering af dyreliv handler om at indfange motivet i sine naturlige omgivelser. Du skal kende til dit motivs vaner og samtidig forholde dig til mange andre faktorer, f.eks. hvor dyrene kan forventes at være i løbet af dagen, solens placering i forhold til motivet, og hvor tæt man kan komme på motivet uden at forstyrre det. Nogle af disse faktorer vil have indflydelse på, hvilket objektiv du skal bruge til din optagelse.


At kende dit motiv

Det er vigtigt at forsøge og planlægge, hvad du vil fotografere. Hvis du f.eks. er i en dyrepark, hvor dyrene er indhegnet, ved du sikkert, hvor de sandsynligvis befinder sig i løbet af dagen, og så kan du planlægge, hvor du vil være i forhold til lys og afstand. Det kan også være en god idé at overveje, hvilken aktivitet du vil optage. Tænk over de adfærdsmæssige aspekter, f.eks. hvor dyret er mest og mindst aktivt. Hvis du ønsker at optage i en situation, hvor det ikke er muligt at planlægge, hvad du skal fotografere, f.eks. hvis du er på safari, hvor du ikke altid har mulighed for at planlægge dine optagelser, handler det mere om, hvor langt du er fra motivet, og hvilken slags dyr du kommer til at se. Alle disse aspekter vil påvirke dit valg af objektiv.

Ponies sunrise relaxed
Taget med EF 70-200mm f/2.8L IS II USM
  • f/5.6
  • 1/4000
  • 800

Hold god afstand

Du kan måske ikke altid komme tæt på motivet, fordi det kan være farligt, eller fordi dyrene vil lægge mærke til dig, hvis du kommer for tæt på. Derfor bruger man generelt et telefotoobjektiv med en brændvidde på minimum 300mm til naturbilleder, da dette giver en god forstørrelse, og du kan holde afstand fra motivet, men stadig udfylde din billedramme. Men faktorer som størrelsen på det dyr, du vil fotografere, begynder for alvor at betyde noget. Hvis du f.eks. forsøger at fotografere en lille fugl, skal du bruge en meget større forstørrelse for at indfange dens detaljer, og du skal da bruge noget omkring 600mm.

Monkey climbing candid
Taget med EF 70-200mm f/4L IS USM
  • f/4
  • 1/80
  • 3200

Optag action

Når du fotograferer dyr, som bevæger sig hurtigt, f.eks. geparder eller fugle, skal du have den hurtigst mulige lukkertid. Ved at vælge et objektiv med fast blænde kan du udnytte mere af det tilgængelige lys, så du kan fryse dine motiver i bevægelse og indfange et skarpt billede. Med et teleobjektiv med stor blændeåbning, f.eks. EF 300mm f/2.8L IS II USM, kan du få mest muligt ud af det tilgængelige lys og stadig fastfryse dit motiv.

Whale tail ocean action
Taget med EF 70-200 f/2.8L IS II USM + 2x III
  • f/8
  • 1/1600
  • 400

Tidspunkt

Når du tager billeder af dyreliv, skal du sørge for at få mest muligt ud af din lyskilde (solen). Der er typisk tre tidspunkter i løbet af dagen, hvor du får den bedste belysning til naturbilleder - morgen, middag og aften. Timen efter solopgang og timen før solnedgang er kendt som de gyldne timer. Disse tidspunkter giver et meget blødt lys, da lyset fra solen skal bevæge sig gennem mere af jordens atmosfære pga. solens placering i forhold til jorden. Dette giver også længere skygger for en mere dramatisk effekt. Ved middagstid får du et meget hårdt lys fra solen, og dette giver dig højere kontrastlys ovenfra og hjælper med at fjerne lange skygger over dit motiv.

Eagle flying sea action

Optagelsesbetingelser

Når du prøver at tage billeder af vilde dyr i deres naturlige omgivelser, f.eks. i ørkenen eller på safari, kan du opleve nogle meget barske forhold, hvor du har brug for at vide, at dit udstyr fungerer, uanset hvad du udsætter det for. I disse tilfælde vil et Canon-objektiv i L-serien passe bedst til dig sammen med et kamerahus, der er vejrbestandigt. Med vejr- og støvbestandighed kan du trygt tage billeder under meget barske forhold. L-serien har også den ekstra fordel, at disse objektiver bruger Canons mest avancerede optiske design og teknologier, som giver banebrydende resultater.

Two seals iceberg
Taget med EF 70-200 f/2.8L IS II USM + 2x III
  • f/7.1
  • 1/1000
  • 800

Sådan påvirker dit kamera dit objektivvalg

Canons EF-S-objektiver er udviklet specielt til kameraer med APS-C-sensor, f.eks. EOS 760D, og er ikke kompatible med fullframe-modeller som EOS 5D-kameraserien.

EF-objektiver kan anvendes på alle EOS digitale spejlreflekskameraer, men når der bruges et EF-objektiv på et EOS med en sensor af typen APS-C, vil det give en synsvinkel, som svarer til et objektiv med en brændvidde, der er 1,6 gange større end et fullframe-kamera. For eksempel giver et 300mm-objektiv, der bruges på EOS 760D, en synsvinkel, der svarer til et 480mm-objektiv på et fullframe-kamera. Dette betyder, at motivet virker større i billedet.

Deer full frame sensor wildlife

FULLFRAME-SENSOR

Deer APS-C sensor wildlife

APS-C-SENSOR

Forstå blænde og lukkertid

Blænden lukker ikke bare mere lys ind. Den isolerer også dit motiv fra baggrunden, idet optagelse med en større blænde, f.eks. f/2.8, mindsker dybdeskarpheden. Forholdet mellem blænde og lukkertid er ekstremt vigtigt at forstå for fotografer – især når du forsøger at fotografere vilde dyr. Når du f.eks. øger blænden med et trin (f.eks. fra f/4 til f/2.8), fordobles mængden af lys, som rammer sensoren. Dette betyder, at du kan bruge en lukkertid, der er dobbelt så hurtig, og som giver dig mulighed for nemt at optage motiver i bevægelse.

Blue parrot claw wildlife
Taget med EF 70-200mm f/2.8L IS II USM
  • f/2.8
  • 1/1250
  • 3200

Vælg det rigtige objektiv

  • Har du brug for et objektiv, der vil få dig tæt på uden at forstyrre motivet? Så skal du vælge et objektiv med en brændvidde på 400mm eller derover, da du kan fylde din billedramme, uden at du behøver komme tæt på.
  • Er motivet i bevægelse? Så skal du bruge en stor blændeåbning (f.eks. f/4 eller f/2.8) for at få mest muligt ud af alt tilgængeligt lys, så du kan øge din lukkertid. Du kan få hurtigere blænder i vores objektiver med fast brændvidde, så du bør overveje disse. 
  • Har du brug for en særlig grad af modstandsdygtighed til fotografering under barske vilkår? Så skal du vælge et Canon-objektiv i L-serien for ekstra holdbarhed.

  • Har du brug for at kunne ændre din komposition hurtigt uden at bevæge dig? Hvis dette er tilfældet, bør du overveje et zoomobjektiv med en rækkevidde på 100mm til 400mm. Det vil give dig større fleksibilitet i din komposition uden at skulle skifte objektiv eller gå tættere på motivet.

Horses beach action wildlife

Gå et skridt videre ved fotografering af dyreliv

Mindre dyr

Makroobjektiver er et godt valg til at tage billeder af insekter og andre små dyr. Disse objektiver giver dig mulighed for at holde en tilstrækkelig afstand mellem dig og dit motiv (så du ikke forstyrrer dem), men du kan alligevel udfylde din billedramme. Med et makroobjektiv med billedstabilisator, f.eks. EF 100mm f/2.8L Macro IS USM, kan du fotografere håndholdt under betingelser, som normalt kræver et stativ.

Macro butterfly colourful insect
Taget med EF 100mm f/2.8L Macro IS USM
  • f/8
  • 1/400
  • 400

Stativ

Jo større brændvidde, jo mere sandsynligt er det, at du skal bruge et stativ, fordi rystelser fra kamerahuset forstærkes, jo større brændvidde du bruger. Hvis du køber et objektiv med billedstabilisator, vil det reducere behovet for et stativ dramatisk ved at reducere kamerarystelser. Men hvis du venter for længe, bliver du måske nødt til at holde kameraet og objektivet i en fast position. I denne situation kan et stativ være praktisk.

Squirrel frozen in motion wildlife
Taget med EF 70-200mm f/4L IS USM
  • f/4.5
  • 1/250
  • 1000

Brug af extendere

Hvis dit objektiv giver mulig for brug af extendere, kan du nemt udvide brugen af dit objektiv, så du kan komme endnu tættere på motivet. Men hvis du vil bruge en extender, skal du være opmærksom på, at den reducerer mængden af lys, som rammer kameraets sensor. Hvis du f.eks. bruger en EF 1.4x III-extender, betyder det, at du mister 1 lystrin, og brugen af en EF 2x III-extender, betyder at du mister 2 lystrin. Dette vil påvirke den maksimale blændeåbning på objektivet og hvor høj en lukkertid, du kan opnå. F.eks. vil f/4 blive til f/5.6, hvilket måske ikke er ideelt til fotografering af motiver i hurtig bevægelse.

Two seals sea action wildlife
Taget med EF 70-200mm f/4L IS USM + 1.4x III
  • f/6.3
  • 1/500
  • 400

Det professionelle valg af objektiv til fotografering af dyreliv

EF 300mm f/2.8L IS II USM

Dette højtydende objektiv i L-serien med 4-trins billedstabilisering er kendt for sin evne til at skabe fantastiske niveauer af skarphed, farver og kontrast, selv når der bruges en telekonverter til at øge telefotoforstørrelsen, mens skarpheden alligevel bevares.

Se detaljer

EF 300mm f2.8L IS USM pack shot