Urban nature photography tips: A squirrel looks up, paws in front of its body, surrounded by a field of white daisies and lush green grass up to its shoulders.

NATURFOTOGRAFERING

Tips til naturfotografering i byen: Indfang dyrene uden for din hoveddør

Naturfotografering er ikke blot en luksus forbeholdt dem, der bor på landet. Kig i din have, på gaderne, under stenene, omkring søer og i byens parker, så finder du de perfekte muligheder for naturfotografering i byen, lige uden for din hoveddør.

Den unge finske fotograf Ossi Saarinen har opnået et sekscifret antal følgere på Instagram ved at fotografere naturen i byen – bedårende egern, mus og ræve, der kigger direkte på betragteren, og sjove, runde fugle med masser af personlighed. Her deler han sine vigtigste tips til fotografering af naturen i byen, herunder de bedste steder at finde ræve, hans foretrukne kameraindstillinger og den komposition, der bedst indfanger virkelighedens charmerende væsener.

1. Forstå dyret

I Helsinki støder Ossi nogle gange tilfældigt på dyrene, men ved at forstå adfærden hos de dyr, han forsøger at fotografere, ved han, hvor og hvornår han skal lede. "Om foråret prøver jeg at finde rævegrave på steder, der er lidt uden for byens centrum, men stadig tæt på mennesker. Jeg prøver at finde huller i jorden, hvor de kan have en rævegrav, og så leder jeg efter spor af pels og deres stærke lugt", siger Ossi.

"Jeg tror, at det at kende dyrenes vaner er en af de vigtigste ting ved dyrefotografering. Hvis jeg har fundet en rævegrav med små unger, ved jeg, at de tilbringer al deres tid der, så jeg kan bare lægge mig ned i nærheden og fotografere ungerne, mens de leger. De voksne ræve går rundt om natten og nogle gange endda også om eftermiddagen. De bruger normalt den samme vej igen og igen, så jeg kan følge dem for at se, hvilke veje de bruger – og næste gang kan jeg stille mig midt på denne vej og vente på, at ræven kommer."

A female duck stands in the middle of a wooden bridge at dawn, looking straight at us.
Taget med EOS 6D
  • f/1.8
  • 1/250
  • 400

2. Vælg tidspunktet på dagen med omhu

Byens travle gader, trafikerede veje og lyden af civilisationen går ikke så godt i spænd med naturfotografering – men det betyder ikke, at naturen ikke er der og venter på at dukke frem, når menneskerne trækker sig tilbage. "Jeg fotograferer aldrig midt på dagen", siger Ossi. "Mange dyr er mere aktive om natten, men det er sværere at tage billeder i mørke, så jeg fotograferer ved solopgang og solnedgang. Lyset er bedre på det tidspunkt, så billederne bliver stærkere."

Selvom et fullframe-kamera (som f.eks. Canon EOS 6D) fungerer bedre ved høje ISO-indstillinger, kan du stadig tage fantastiske naturfotos med et kamera med en APS-C-sensor (som f.eks. Canon EOS 7D Mark II), siger Ossi. "Når det gælder fugle og bier, hvor du ikke kan komme så tæt på, kan et kamera med en APS-C-sensor endda hjælpe dig med at få dyret til at virke større på billedet". Motiver fremstår større takket være det begrænsede synsfelt fra en sensor med en forlængelsesfaktor (som APS-C-sensoren).

Relaterede artikler
canon-get-inspired-urban-nature-photography-tips-related1-185x94

NATURFOTOGRAFERING

Historien om Ossi Saarinens naturfotografering i byen

Kun tre år efter han første gang brugte et kamera, er Ossi Saarinens karakterfyldte dyrefotos blevet et hit på de sociale medier. Han fortæller, hvordan hans hobby fik vind i sejlene.

canon-get-inspired-urban-nature-photography-tips-related2-185x94

UDENDØRS FOTOGRAFERING

Sådan tager Munro Moonwalker billeder i bjergene

Her kan du se, hvordan Alan Rowan bruger Canon PowerShot SX740 HS til at få den perfekte naturoptagelse med alt lige fra farverige makrobilleder til bjergtoppe indhyllet i tåge.

canon-get-inspired-urban-nature-photography-tips-related3-185x94

REJSEFOTOGRAFERING

11 tips til fotografering på storbyferien

Med et par enkle tips og tricks kan du få mest muligt ud af dit kamera på en storbyferie og indfange ånden og stemningen i den hektiske storby.

A squirrel stands on a tree branch, the dappled golden sunlight behind it creating a circular bokeh effect background.

3. Kom tæt på, eller brug et langt objektiv

"Hvis du vil rigtig tæt på, er du normalt nødt til at lade dyrene se dig", forklarer Ossi. "Det vigtigste er at tilbringe meget tid med dyret, så det bliver vant til din tilstedeværelse. Du skal forholde dig meget roligt – lav ikke nogen pludselige bevægelser. Du kan lære, hvordan de opfører sig og reagerer på dine bevægelser, og hvor tæt på du kan komme, før de løber væk."

Ved naturfotografering i byen kan Ossi godt lide at bruge zoomobjektiver, "fordi situationen hele tiden ændrer sig – dyret kan være meget tæt på, men så kan det pludselig bevæge sig. Med mit Canon EF 70-200mm f/2.8L USM-objektiv kan jeg tage fotos meget tæt på eller på afstand med den fulde brændvidde på 200 mm. Det er svært at komme tæt på dyrene, især når du er nybegynder inden for naturfotografering. Derfor er det bedst at starte med et langt objektiv som f.eks. et 300 mm eller 400 mm." Canon EF 75-300mm f/4-5.6 III-objektivet er et populært kompakt objektiv med stor rækkevidde, og hvis du vil have en endnu mere kompakt og budgetvenlig løsning, giver Canon PowerShot SX740 HS-kameraets kraftige 40x optiske zoom dig også mulighed for at zoome ind og ud nemt og hurtigt.

4. Øg ISO-indstillingen, og optag med helt åben blænde

Naturen er ofte mest spektakulær tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når dagslyset svinder. Derfor er muligheden for at fotografere i svagt lys en af grundene til, at Ossi foretrækker at bruge et kamera som f.eks. et fullframe Canon EOS 6D til naturfotografering i byen. Det har et stort ISO-område med et 11-punkts autofokussystem, der er følsomt nok til at fungere i månelys, hvilket øger dine chancer for et skarpt billede. Kameraets efterfølger, Canon EOS 6D Mark II, tager dette et skridt videre med 45 autofokuspunkter af krydstypen og et endnu større ISO-område.

Men hans metode fungerer også med et kamera med en sensor med forlængelsesfaktor: Han anbefaler at øge ISO-indstillingen og optage med helt åben blænde for at indfange billedet. "Hvis jeg er nødt til det, indstiller jeg ISO til en meget høj værdi – det er bedre at få et foto med lidt støj end slet intet billede", siger han. Ossi tilføjer, at han foretrækker at holde sig under en ISO på 10000 med sit kamera, men alle kameramodeller varierer under forskellige forhold, så det vigtigste er, at du eksperimenterer med, hvad du og dit kamera kan indfange i dit lokalområde.

A small yellow bird perches on a hand in front of us, its wings outstretched.
Taget med EOS 6D
  • f/2.0
  • 1/2000
  • 4000

5. Fokusér hurtigt, og fastfrys dyr i bevægelse

Ossi råder fotografer, der vil indfange byens natur, til at vælge et kamera med hurtig autofokus – "jo hurtigere, jo bedre" – og billedstabilisering. Canon EOS 7D Mark II har et 65-punkts AF-system udelukkende af krydstypen og har Dual Pixel CMOS AF, hvilket øger mulighederne for at fokusere på motiver i bevægelse, selv i svagt lys. Når du udnytter objektivets største blænde, slipper du den maksimale lysmængde ind, og det giver dig mulighed for at øge dine lukkertider: "Jeg foretrækker objektiver med stor blænde, fordi man har brug for hurtige lukkertider for at fastfryse dyr i bevægelse", siger Ossi.

6. Få motivet til at springe i øjnene

Til sin karakteristiske stil med stor blænde, som gør motiverne knivskarpe og isolerede fra urolige baggrunde, bruger Ossi optagelsesmetoden Blændeprioritet (Av-metode) og en stor blænde. Han bruger også efterbehandling for at forbedre sine billeder: "Jeg udfører en grundlæggende redigering af lysstyrke og kontrast samt lidt farvejustering. Jeg prøver ofte at få dyrene til at fremstå skarpere mod baggrunden ved at gøre dem lysere eller baggrunden mørkere. Jeg forsøger at holde mine fotos så realistiske som muligt."

Skrevet af Emma-Lily Pendleton og David Clark

Relaterede artikler



"Bliv inspireret" er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og indsigtsfulde interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.

Se alle artikler

Relaterede produkter