Mellem 2021 og 2025 vil der være fire supermåner om året, så der er masser af muligheder for at fange denne fantastiske begivenhed. En blodmåne vil finde sted i maj 2021 og 2022, november 2022, marts og september 2025 og marts 2026, hvoraf nogle vil kræve, at man rejser for at se dem. Taget med et Canon EOS RP med et Canon RF 100-500mm F4.5-7.1 L IS USM-objektiv + Extender RF 1.4x ved 700mm, 2 sek. f/10 og ISO1000.
Månen er fortsat et fængslende motiv for fotografer over hele verden, især på de sjældne tidspunkter, hvor den fremstår som supermåne eller endda blodmåne. Men det kan være vanskeligt at gengive dens sande skønhed. Det kan være en udfordring at optage et lyst motiv, der er meget langt væk, i svagt lys samt at komponere og fokusere ved lange brændvidder. Men med det rigtige kamerakit og de rigtige eksponeringsindstillinger kan du optage vidunderligt detaljerede månebilleder og stemningsfyldte månelandskaber. Her viser vi dig hvordan.