Inside a blue-green ice cave.

UDENDØRS

5 tips til fotografering i koldt vejr

Sne, frost og is bidrager alle til spektakulære vinterscener. Men de fleste kameraer er kun designet til at blive brugt fra 0 grader Celsius, så du skal tage nogle forholdsregler, når du fotograferer uden for i frostvejr.

Det er ofte svært at fotografere i snefyldte og iskolde klimaer, og det kan ødelægge dit udstyr, så her er vores praktiske tips til at få dig igennem de kølige måneder

1. Brug et stativ

Det er ikke nemt at få et skarpt billede, hvis dine hænder ryster på grund af kulde. Et let og bærbart stativ vil holde dit kamera stabilt, så du kan fotografere uden bekymringer. Du skal blot huske ikke at røre ved stativet med dine bare hænder, hvis der er frostgrader, da du kan risikere at "brænde" dig.

Hvis du godt kan lide at fotografere om vinteren, anbefaler Canon-ambassadør og vintersportsfotograf Richard Walch at investere i et par særlige klatrehandsker. Dette praktiske udstyr giver dig mulighed for at bruge fingerspidserne til at fotografere med og beskytter dine hænder mellem optagelserne.

2. Medbring ekstra batterier

Det kolde vejr vil dræne batteriet hurtigere end normalt. Så behold dit kamera og dine batterier i din taske, hvor de ligger lidt varmere i længere tid. Husk også at medbringe dobbelt så mange batterier som sædvanligt, så du kan blive ved med at indfange de flotte billeder.

Relaterede artikler
A snowboarder in red trousers walks through the snow, carrying his board, with his back to the photographer.

UDENDØRS

Fototips og -tricks til vinterferien

Den professionelle sportsfotograf Richard Walch deler ud af sine ekspertkyndige tips til bedre vinterfotografering, fra at vælge et kamera til at bruge de bedste indstillinger.

A woman dressed in a bright red winter jacket walks towards the Skógafoss waterfall in Iceland, as heavy snow falls around her.

LANDSKABSFOTOGRAFERING

Iøjnefaldende landskabsfotografering

Sådan tager du den perfekte "naturskønne selfie" med landskabsfotograf og influencer Ása Steinars.

How to take better winter photos

VINTERFOTOGRAFERING

Sådan tager du bedre vinterfotos

Få det bedste ud af denne smukke årstid med fotograf Vladimir Medvedev.

3. Drej ringene manuelt

Hvis du bruger dit kamera udendørs, og du ikke har drejet fokusringen manuelt eller brugt autofokus et stykke tid, så kan fokus på dit objektiv og dine zoomringe godt ’fryse fast’. For at forhindre dette skal du sørge for, at dit kamera er pakket godt ind og opbevares i en taske af god kvalitet, når du ikke bruger det, eller er beskyttet, når du fotograferer i snevejr. Du kan også dreje på fokus- og zoomringene hyppigt ved hjælp af autofokusmotoren, eller du kan gøre det manuelt.

4. Pas på kondens

Hvis du tager kamera fra kulden og ind i varme omgivelser, vil der opstå kondens, som kan beskadige dit udstyr. Richard Walch giver dette råd: “Når du spiser frokost, skal enten du eller din taske blive udenfor. Hvis du går fra kulden og ind i varmen og prøver at kigge på dine billeder, så er der ikke mere at gøre. Dit kamera vil dugge til, dit objektiv vil dugge til, og du kommer til at beskadige dit kamera. Du skal holde dit kamera i samme temperaturområde.”

5. Brug din modlysblænde

Når sneen falder eller fyger, kan en modlysblænde forhindre, at sneen sætter sig på glasset, forklarer Richard Walch. "Modlysblænden bliver utrolig vigtig for at undgå, at fygende sne sætter sig på objektivets glas. Du kan slippe afsted med meget, når du bruger en god modlysblænde.” Så sæt modlysblænden på objektivet, og tag mindst et par renseklude med til at tørre glasset af, før du lægger kameraet ned i tasken igen.

Relaterede produkter

Relaterede artikler

'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.

Tilbage til alle tips og teknikker