Den slående kontrast mellem land og hav, formerne, lyset skaber, når det bliver kastet tilbage fra vandet, og de dramatiske ændringer i vejrforholdene gør havfotografering særligt populært hos landskabsfotografer. Det kan være en udfordring at tage det perfekte billede, men hvis du bruger lidt tid på at forstå timing, position og komposition, så bliver du belønnet med smukke, kreative resultater.
Fantastisk lys – Det, der adskiller seriøse landskabsfotografer fra amatører med et kamera, er påskønnelsen af og forståelsen for lys. Det er meget vigtigt at vælge det bedste tidspunkt på dagen til at fotografere havet, da lyset varierer i intensitet, retning og farve hele dagen.
Perfekt timing – Der er ikke nødvendigvis et "rigtigt tidspunkt", men tidlig morgen og sen aften i de "gyldne timer", og både før og efter disse i de "blå timer" vil frembringe interessante farver.
Afhængig af vejret – Havfotografering er konstant påvirket af, hvad der sker på himlen såvel som på havet. Vejret kan gøre havfotografering mere interessant, uanset om det byder på svage gyldne eller stormfyldte truende skyer. Igen er der ikke noget rigtigt vejr at fotografere i, men det er godt at lære, hvordan man ser interessante vejrmønstre, og at vide, hvordan man får det bedste ud af dem fotografisk.
Indfang bevægelserne – Ved at skabe en følelse af bevægelse på havet kan en ellers gennemsnitlig scene gøres interessant. To nøgleområder, man kan fokusere på, er havet og himlen, der bevæger sig relativt langsomt. Optagelse af deres bevægelse kræver en langsom lukkertid og støtte af kameraet, typisk et stativ.
Hvis din ISO er lav og blænden lille (stort f/tal), vil det give mulighed for længere lukkertider. Brug en fjernudløser til optagelser på over 30 sekunder. Se, hvordan skyer, der bevæger sig, og vand, der skyller op mod stranden, sløres til silkebløde farver. Alternativt kan du øge lukkertiden til superhurtige hastigheder for at indfange de individuelle dråber fra bølgerne, der brydes.