FAMILIEFOTOGRAFERING
Lena Petrovas 10 bedste tips til julens fotografering
Indfang julestemningen med denne familiefotografs 10 tips til at tage sjove og naturlige portrætter.
FOTOGRAFERING AF FYRVÆRKERI
Farverigt fyrværkeri med nattehimlen som baggrund er et syn, som mange af os finder magisk – så hvorfor ikke indfange denne følelse af noget forunderligt i et fotografi? Samtidig med at du formår at lave de bedste indstillinger til fotografering af fyrværkeri, er det vigtigt at tænke på de andre elementer, der gør begivenheden og dine billeder til noget særligt.
Fyrværkeri ses for det meste ved lejligheder som nytårsaften, runde fødselsdage, bryllupper og festivaler, og de opleves tit i selskab med venner eller familie. Hvis du får dem med på billedet, vil det hjælpe dig med at indfange begivenheden på sjove og kreative måder.
I vores tips nedenfor har vi dækket det og meget mere ved at besvare 10 ofte stillede spørgsmål, blandt andet hvordan du vælger den bedste lukkertid til fotografering af fyrværkeri, og hvordan du kan bruge de nye idéer til at få nogle virkeligt unikke og kreative billeder. Uanset om du bruger et PowerShot-kamera, et spejlløst kamera eller et digitalt spejlreflekskamera, så har vi dækket dig ind med en fotoguide til fyrværkeri.
Det er umagen værd at tænke over, hvilken placering der vil hjælpe dig med at tage de mest udtryksfulde billeder. Så planlæg på forhånd, og find et sted, der ikke dækker for dit udsyn. Afprøv placeringen, mens der stadig er dagslys, og find ud af, hvilken retning vinden kommer fra.
Det er især vigtigt, hvis der er bål i nærheden, da det vil hjælpe dig med at undgå røg eller gløder, som sniger sig ind i billedet. Hvis du planlægger at bruge et stativ, er det også bedst at stille det op et sted, hvor andre sandsynligvis ikke kommer i vejen, mens du fotograferer.
En god måde at indfange stemningen fra en fest på er at fotografere familiemedlemmer, der har det sjovt med stjernekastere og bruger deres fantasi til at skabe sjove og kunstneriske mønstre af lys. I Canon Photo Companion-app'en kan du finde en komplet vejledning, der tager dig igennem de bedste teknikker og indstillinger, når du vil male med lys.
En anden måde at skabe et interessant billede på er at indfange spejlingen af fyrværkeri i et vindue, som venner eller familiemedlemmer kigger ud ad. Tag et par prøvebilleder for at sikre, at personerne i billedet er godt eksponerede, behold så de indstillinger, når begivenhederne tager fart. Hvis du bruger et PowerShot-kamera som f.eks. Canon PowerShot G7 X Mark II eller ethvert andet EOS-kamera med udskifteligt objektiv, skal du sørge for at tage billeder i RAW-format, da dette giver dig maksimal fleksibilitet ved justering af eksponeringen for forskellige dele af billedet i efterbehandlingen med Canon Digital Photo Professional.
Det er svært at vide, hvornår de største og mest farverige fyrværkerier eksploderer, så det er en god idé at indstille kameraet til en kontinuerlig optagelse, også kaldet burst-funktion. Det vil øge dine chancer for at få et eller to billeder med særligt dramatiske eksplosioner.
Hvis dit kamera er monteret på et stativ, kan du bruge Canon Camera Connect-app'en til trådløst at styre kameraet med din telefon eller tablet. Alternativt kan du bruge en kablet eller trådløs fjernbetjening eller endda dit kameras selvudløserfunktion. Alt dette vil give dig mulighed for at udløse eksponeringen uden at røre ved kameraet, hvilket er med til at undgå kamerarystelser, så dine billeder bliver skarpe.
Hvis du bruger et håndholdt kamera, bør du bruge Billedstabilisator, der giver skarpe billeder (hvis dit kamera eller objektiv har IS). Det hjælper dig med at undgå eventuelle mindre rystelser, som kommer fra at holde kameraet, men vær opmærksom på, at det kan sænke lukkertiden, hvis du tager billeder med Blændeprioritet.
Hvis der er en kontakt på dit kameras objektiv, kan du aktivere eller deaktivere Billedstabilisator her – ellers kan du gøre det ved hjælp af kameraets menuindstillinger.
Selv om et billede, der ikke er fyldt med noget ud over farverigt fyrværkeri, kan se imponerende ud, så kan det være mere spændende og give mere sammenhæng at inkludere nogle bygninger eller andre strukturer. Zoomobjektiver gør det også lettere at variere dine kompositioner, hvilket især er nyttigt, når du bruger et stativ. Et vidvinkelobjektiv, såsom Canon EF-S 10-22mm f/3.5-4.5 USM eller Canon EF 17-40mm f/4L USM, gør det muligt at få alt med på billedet. Men du kan også få flotte billeder med objektivet på et kompaktkamera med superzoom eller standardobjektivet, der fulgte med kameraet.
Ved at indstille dit kamera til at fokusere på en forudbestemt afstand behøver du ikke bekymre dig om at fokusere på billedets genstand. Dermed kan du ganske enkelt koncentrere dig om at få din komposition og eksponering, helt som den skal være.
Indstil kameraet til manuel fokus, eller flyt fokusknappen på dit objektiv til MF-position, og indstil fokus til uendelig. Hvis dit objektiv har et lille vindue, der viser forskellige fokuseringsafstande, så er det til sidst med symbolet ∞. Det er sandsynligvis her, du gerne vil fokusere, hvis du koncentrerer dig om at fotografere fyrværkeri oppe i luften.
Hvis du vil medtage elementer i forgrunden af billedet, skal du fokusere på et punkt mellem forgrund og baggrund, ca. en tredjedel af inde i billedrammen, for at alting bliver skarpt. Teknikken kaldes hyperfokal fokusering, og du kan læse mere om, hvordan du finder den ideelle hyperfokale afstand i Canon Photo Companion-app'en.
Hvis du tager billeder med håndholdt kamera, skal du begynde med den laveste lukkertid, du kan bruge uden at skabe kamerarystelser. Vidvinkelobjektiver er nemmere at holde i længere tid, og objektiver med Billedstabilisator (dem med IS i objektivets produktnavn) er en betydelig hjælp til at få skarpe billeder. Hvis du bruger et kamera på et stativ, kan du bruge en meget langsommere lukkertid, f.eks. et eller to sekunder, som dit udgangspunkt.
Justering af ISO, efter du har indstillet din lukkertid og blænde, giver dig mulighed for at få en god eksponering. En lavere ISO, f.eks. ISO 100 eller ISO 125, giver skarpere billeder med bedre farver og mindre støj, og kameraer med større sensorer – f.eks. fullframe digitale spejlreflekskameraer eller spejlløse kameraer – vil give de bedste resultater.
Indstilling af en blænde, som ikke er for lille, omkring f/8, vil hjælpe dig med at opnå maksimal skarphed uden at gå på kompromis med dybdeskarphed ved scenerier, hvor det er forgrunden, der er interessant. Udvid blænden til f/4 eller f/5,6, hvis din lukkertid er for lang.
Kameraets bulb-metode gør det muligt at holde lukkeren åben, så længe du vil, hvilket betyder, at du kan indfange fyrværkeri, mens det bevæger sig hen over himlen og eksploderer og efterlader lysspor, der viser dets imponerende former. For at anvende bulb-metode skal du vælge manuel metode eller lukkerprioritet og derefter dreje hele vejen til slutningen af lukkertiderne, forbi 30". Tryk på lukkerknappen én gang for at åbne lukkeren, og igen når du vil lukke den.
Det er en god idé at bruge en kablet eller trådløs udløser til lukkeren for at starte og stoppe eksponeringen, såsom Canon BR E1 eller Canon Camera Connect-app'en.
En mørk himmel med kraftigt lysende fyrværkeri, der eksploderer, er en ret atypisk situation i forhold til mere almindelige fotomotiver, og dit kamera indstiller måske en eksponering, der er for lys til et fyrværkeribillede taget om natten. Hvis du tager billeder med Manuel metode eller halvautomatisk metode, såsom Blændeprioriteret eller Lukkerprioriteret, kan du bruge eksponeringskompensation for at undgå det.
Se efter knappen eller ikonet på skærmen, der er markeret med -/+, og indstil den til omkring -1 til -2. Hvis du bruger Manuel metode, kan du også holde øje med eksponeringsindikator-skalaen på LCD-skærmen eller i bunden af kameraets søger, mens du vælger en kombination af indstillinger, der flytter indikatoren til venstre på skalaen.
For at få kreative og usædvanlige fotografier af fyrværkeri, kan du indfange folks silhuetter med lysshowet som baggrund. Det er godt at prøve tidligere på aftenen, mens der stadig er lidt lys på himlen, da silhuetterne vil fremstå tydeligere. Men hvis du tager billeder af et særligt aktivt skue, der eksploderer med lys og farver, så kan det stadig give en kraftig nok kulisse til dine silhuetter.
Til den type billeder bliver du nødt til at tænke grundigt over din position. Et sted længere væk og et vidvinkelobjektiv vil hjælpe dig med at komponere et billede med mange mennesker med himlen som baggrund, mens det kan hjælpe dig med at gøre folk mere fremtrædende i billedet, hvis du kommer tættere på motiverne og peger kameraet opad.
Sørg for, at dine eksponeringsindstillinger gengiver folk som silhuetter. Hvis du eksponerer efter fyrværkeriet, så vil det normalt ske med kameraets foreslåede indstillinger, selv om det kan være nødvendigt at bruge negativ eksponeringskompensation for at få den bedste effekt (se tip 9 ovenfor). Undgå at bruge en for lang lukkertid, da dine motiver kan have bevæget sig under den tid, lukkeren er åben, hvilket vil ødelægge effekten.
Skrevet af Matt Golowczynski
'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.
Tilbage til alle tips og teknikkerFAMILIEFOTOGRAFERING
Fang julestemningen med denne familiefotografs 10 tips til at tage sjove og naturlige portrætter.
KUNSTHÅNDVÆRK FRA PRINTEREN
Vær kreativ, og lav dine egne julegaver, pynt og spil til jul. Alle skabeloner kan downloades gratis.
REJSER
Med et par enkle tips og tricks kan du få mest muligt ud af dit kamera på en storbyferie og fange ånden og stemningen i den hektiske storby.