SPORTSFOTOGRAFERING
Action-fotografering: Tips fra en professionel
Få mere at vide om action-sportsfotografering fra denne mentorsession med en mountainbike-mester.
SPORTSFOTOGRAFERING
Fotografering af sport giver et stort antal kreative muligheder, og det er en god lejlighed til at prøve nogle af kameraets metoder og funktioner, som du måske ikke har brugt før.
Næste gang du tager til en sportsbegivenhed, hvorfor så ikke prøve at fotografere fantastiske action-sekvenser, fastfryse bevægelse og indfange kampens stemning? Disse syv tips vil hjælpe dig med at få mest muligt ud af dit kamera til kampen, uanset om du fotograferer med et kompaktkamera, et bridge-kamera som Canon PowerShot SX70 HS eller et spejlreflekskamera som Canon EOS 80D.
Ved sportsbegivenheder fotograferer de fleste fotografer fra samme vinkel, så overvej, hvordan dine billeder kan skille sig ud. Måske kan du ligge på jorden og fotografere fra en lav vinkel? Eller få en symmetrisk komposition af spillerne fra et sted højt oppe? Ofte er fotografering fra siden af banen bedre end at være bag målet.
Du kan også prøve at eksperimentere med forskellige brændvidder. Hvis du bruger et kamera med udskiftelige objektiver, får et telezoomobjektiv som Canon EF 70-300mm f/4-5.6 IS II USM dig helt tæt på begivenhederne, og med indbygget billedstabilisering undgår du kamerarystelser.
Det meste af tiden fotograferer du enkeltbilleder, men når du fotograferer action-fyldte sportsgrene som rugby eller fodbold, skal du have den bedste mulighed for at fange de mest dramatiske øjeblikke. Det er derfor sportsfotografer tager billeder med burst-funktion eller kontinuerlig optagelse.
Du aktiverer funktionerne ved at gå til kameramenuen Fremføringsmetoder. Nogle gange er der en vælger øverst på kameraet, der giver mulighed for direkte styring; ellers kan du finde fremføringsmetoderne i kameraets menusystem. Metoden til enkeltbillede vises på vælgeren som en enkelt rektangulær ramme, kontinuerlig optagelse som flere rammer.
De fleste kameraer kan indfange et sted mellem 5 til 12 billeder i sekundet, når de er indstillet til burst-funktion. Det giver dig mulighed for at se dine optagelser igennem til sidst og finde den, der bedst fanger øjeblikket, som når målmanden klarer en dramatisk redning.
Canon PowerShot SX70 HS kan optage 10 billeder i sekundet i burst-funktion, og det har en praktisk LCD-skærm, der kan vippes og drejes, så du kan fotografere på en komfortabel måde, også når du ligger ned eller står i en ubekvem stilling. Et andet godt valg er Canon PowerShot G7 X Mark II, som optager 8 billeder i sekundet. Det har et autofokussystem med 31 områder, så du kan vælge dit fokus og spore ansigter og genstande ved at trykke på skærmen.
Kameraets automatiske hvidbalance gør et fantastisk stykke arbejde med at gengive nøjagtige toner og farver. Uanset om du fotograferer en kamp i dagtimerne eller om aftenen, er det bedst at bruge din AWB og lade kameraet justere sig automatisk, når lyset ændrer sig. Når du bruger din AWB-indstilling, får du også frihed til at koncentrere dig om komposition og forudse vigtige øjeblikke.
Hvis du vil aktivere automatisk hvidbalance, vil der typisk være en WB-knap bag på kameraet eller på LCD-skærmen, hvis det er en touchscreen. Når du trykker på denne knap, kan du bladre gennem indstillingerne.
Fotografer bliver ofte bedt om at optage RAW-filer eller at optage JPEG + RAW, men ved sportsfotografering ignoreres denne tommelfingerregel ofte. Mange fotografer, der optager i burst-funktion (især fotojournalister, sports- og naturfotografer), optager JPEG-billeder, fordi kameraet normalt vil tage flere billeder pr. sekund som JPEG-billeder end som RAW-filer.
RAW-filer er større og indeholder flere data, og i nogle kameraer tager det længere tid at rydde dem i kameraets buffer. JPEG-filer er mindre, hvilket betyder, at dit kamera kan skrive dem til hukommelseskortet hurtigere og indfange flere øjeblikke. Kameraet optager sandsynligvis JPEG-billeder som standard, så hvis du ikke har ændret dette, er du klar til at gå i gang.
Selv når du optager JPEG-billeder i kontinuerlig optagelse, skal du optage i korte serier – tryk på udløseren i et til to sekunder, og slip den. Hvis du holder den nede for længe, vil bufferen blive fyldt op og sænke optagehastigheden.
Den særlige følelse af at være til en kamp handler ikke kun om, hvad der sker, når kampen er i fuld gang.
Prøv at vende kameraet mod publikum for at indfange håbefulde ansigter og kreative outfits, eller zoom ind på spillernes bekymrede udtryk eller deres arme om hinanden, lige før kampen går i gang.
Hvis du bruger et kamera med udskifteligt objektiv, er et objektiv som Canon EF-S 55-250 f/4-5.6 IS STM et godt valg til denne type optagelse, da dets brændvidde betyder, at den er stor nok til at du kan indfange et større billede af banen, men også zoome ind på bestemte spillere eller følge begivenhederne.
Dit kamera leveres som regel med AF-metode indstillet som standard til Single Shot AF, og de fleste fotografer holder fast ved det. Men når du fotograferer motiver i bevægelse på banen, skal du skifte til Servo AF-metode.
Der er som regel en knap på bagsiden af kameraet til at skifte AF-metode – enten en fysisk knap eller en mulighed for at indstille AF på kameraets touchscreen.
Servo AF, der også kendes som kontinuerlig autofokus, fokuserer på dit valgte AF-punkt, når du trykker halvt ned på udløserknappen. Det er virkelig praktisk til sportsfotografering, fordi du kan fokusere på punkter, hvor du forventer, at der vil ske noget – som omkring målet – og vente på øjeblikket.
AF-sporing tager dette et skridt videre. I sporingsmetoden berører du blot AF-punktet på LCD-skærmen (hvis kameraet har en touchscreen), eller trykker udløseren halvt ned for at låse fokus på motivet, og derefter bevæget AF-punktet sig med motivet, når det bevæger sig i billedet. Det er fremragende til at følge begivenhederne, når der er mange mennesker.
Hvis du har et spejlreflekskamera eller et spejlløst kamera, kan du bruge Canon Photo Companion-app’en for at lære mere om kameraets funktioner.
Målet for enhver sportsfotograf er at fastfryse handlingen i dramatiske øjeblikke, og den eneste måde, du kan gøre det på, er at optage med hurtige lukkertider. Ideelt set bør du optage med ca. 1/1000 sek., og bestemt ikke langsommere end 1/500 sek.
En god måde at opnå disse lukkertider på er at bruge programvælgeren og ændre eksponeringsmetoden til Lukkerprioritet (Tv). Det giver dig mulighed for at angive den ønskede lukkertid, hvorefter kameraet indstiller blænden og ISO i overensstemmelse hermed for at sikre hastigheden.
Skrevet af Jeff Meyer
'Bliv inspireret' er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og interessante interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.
Tilbage til alle tips og teknikkerSPORTSFOTOGRAFERING
Få mere at vide om action-sportsfotografering fra denne mentorsession med en mountainbike-mester.
Udendørs
Den professionelle sportsfotograf Richard Walch deler ud af sine ekspertkyndige tips til bedre vinterfotografering, fra at vælge et kamera til at bruge de bedste indstillinger.
ACTION-FOTOGRAFERING
Vores guide til de bedste objektiver til action-fotografering.