VLOGGING

De bedste Canon-kameraer og -objektiver til vlogging

Find de ideelle Canon vlogging-kameraer og -objektiver til at forbedre dit indhold og levere fremragende videokvalitet.
The screen of a Canon PowerShot V10 shows a smiling woman with a guitar recording a vlog.

Vlogging er en god måde for dine seere at lære dig at kende på – og for at optage en vlog skal du bruge et vlogging-kamera. Uanset om du vil være influencer med tusindvis af følgere på sociale medier og YouTube-abonnenter, eller du bare vil have det sjovt med at dokumentere din hobby eller dine ferieoplevelser, er der med en vlog så mange måder at være kreativ på og vise det sande dig. Vi ved alle, at der allerede findes mange vloggere derude, men venlige, kreative personer med et stærkt budskab vil altid finde en måde at blive hørt på.

Budskabet og stilen er op til dig, men følgende vlogging-kameraer og -objektiver fra Canon gør det sjovt og nemt for dig at gøre dine idéer til virkelighed, samtidig med at du får den videokvalitet og kreative kontrol, du behøver til at skabe en fantastisk vlog. Alle disse vlogging-kameraer fra Canon har indbygget Wi-Fi og Bluetooth samt livestreaming-funktioner, så du kan dele dine videoer og billeder med det samme ved at overføre dine kreationer trådløst til din mobile enhed, så de kan uploades på sociale medier.

Her er de bedste vlogging-kameraer og -objektiver fra Canon til alle begyndere inden for vlogging eller til brugere, der er klar til at tage trinnet op til næste niveau – læs videre for at finde ud af hvorfor.

En gruppe mennesker smiler og poserer, mens de ser på et Canon PowerShot V10, som personen til venstre har i hånden.

Canon PowerShot V10 er bærbart og nemt at bruge, og det er designet til vlogging, med stereomikrofoner, en skærm, der kan vippes, og endda et indbygget stativ.

En bruger holder et Canon PowerShot V10 i den ene hånd og en smartphone med Canon Camera Connect-appen til overførsel af filer fra kameraet i den anden.

Med indbygget Bluetooth- og Wi-Fi-forbindelse gør Canon PowerShot V10 det nemt at dele dine vlogs med dine følgere. Installér den gratis Canon Camera Connect-app på din smartphone, så kan du bruge den til at overføre og uploade dine videoer og endda fjernbetjene PowerShot V10.

1. Canon PowerShot V10

Canons mindste og mest brugervenlige vlogging-kamera med indbygget stativ

  • Sensor: 13,1 Megapixel CMOS 1"1
  • AF-system: kontinuerlig autofokus med motivsporing
  • Skærm: 5 cm touchscreen
  • Billedstabilisering (i filmfunktioner): Movie Digital IS eller Auto Level
  • Maks. videoopløsning: 4K (3840 x 2160)
  • Lyd: indbyggede stereomikrofoner og mikrofonindgang
  • Stativ: indbygget stativ
  • Film: Lodret filmformat tilgængeligt
  • Vægt: 211 g

Canon PowerShot V10's enkle betjening, kompakte design og fuldautomatiske metoder gør det nemt at komme i gang med vlogging, og kameraet har også en manuel metode og en række avancerede kreative funktioner, når du er klar til at tage skridtet videre. Det er let og kompakt nok til at kunne ligge i lommen, så du kan tage det med overalt og være klar til vlogging eller livestreaming på farten, når inspirationen rammer dig.

Hvis du er ny inden for vlogging, kan du nyde godt af PowerShot V10's automatiske filmfunktion, filmfunktion til jævne hudtoner og autofokus med ansigtssporing. PowerShot V10 kan optage op til i 4K UHD-video ved 30 fps og Full HD ved 60 fps, og det ultrabrede 6,6 mm f/2.8-objektiv (35mm-tilsvarende brændvidde 19mm) giver masser af lys, når du optager indendørs eller senere på dagen, og giver en lav dybdeskarphed. Der er en skærm, der kan vippes ud, så du nemt kan kontrollere din komposition, når du vlogger til kameraet, og en indbygget stereomikrofon, der giver fremragende lydkvalitet, samt et 3,5 mm-mikrofonstik, hvis du vil bruge en ekstern mikrofon som f.eks. Canon DM-E100-stereomikrofon.

I modsætning til din smartphone har PowerShot V10 et indbygget stativ, som kan justeres til optagelse i både høj og lav vinkel uden behov for et stativ (selvom det har en standardholder til stativ, så det er klar til at bruge et, hvis du ønsker det).

PowerShot V10 er designet til at gøre deling lige så enkelt som at optage med den gratis Canon Camera Connect-app på din smartphone. Det er også kompatibelt med image.canon-cloudtjenesten, så du kan uploade dit indhold til clouden automatisk og videresende det til webtjenester som Google Drev™ og YouTube.

En mand i en stor overfrakke, der filmer sig selv med Canon PowerShot G7 X Mark III på et håndholdt ophæng.

Videofotograf og fotograf Jamie James satte Canon PowerShot G7 X Mark III på prøve i forbindelse med sin udendørs optagelse.

Et Canon PowerShot G7 X Mark III på en turkis måtte med en ekstern mikrofon og fjernbetjening.

Lad ikke lyden ødelægge det. PowerShot G7 X Mark III har et 3,5 mm-stik til en ekstern mikrofon, hvilket betyder, at din fantastiske videokvalitet vil blive matchet af upåklagelig lyd.

2. Canon PowerShot G7 X Mark III

Canons vlogging-kamera i lommeformat til at tage med på farten

  • Sensor: 20,1 Megapixel stablet CMOS 1,0
  • Skærm: 7,5 cm touchscreen, som kan vippes
  • AF-system: kontinuerlig AF med ansigts- og objektsporing med 31-punkts AF
  • Billedstabilisering: 4-stops IS af objektivforskydningstypen, Intelligent IS med 5-akset Advanced Dynamic IS og Auto Level
  • Maks. videoopløsning: 4K (3840 x 2160)
  • Filter: Indbygget ND-filter
  • Film: Lodret filmformat tilgængeligt

Canon PowerShot G7 X Mark III er et kompaktkamera i lommeformat med en stor sensor og et indbygget 24-100mm (ækvivalent) f/1.8-2.8 objektiv. Kombinationen af lav vægt og stor sensor gør det til et vildt valg for vloggere og det bedste kamera til YouTube-vlogging på farten. Du kan putte det i lommen og tage det med dig overalt – det kan klare alt, hvad livet byder dig. Det indbyggede objektiv er lynhurtigt, hvilket betyder, at du aldrig går glip af et øjeblik, og skærmen, der kan klappes ud, gør det til en leg at optage dig, selv når du er på farten.

PowerShot G7 X Mark III giver dig et stort fokusområde med tonsvis af rækkevidde. Så ved f.eks. en sportsbegivenhed kan du optage hele banen, før du zoomer helt ind til 100mm-enden af brændvidden og fanger begivenhederne. Zoom derefter ud igen, vip din touchscreen op, tryk på skærmen, og optag din reaktion!

PowerShot G7 X Mark III har også enestående ansigtsgenkendelse og -sporing. Det betyder, at du frit kan bevæge dig rundt, kaste hænderne op i luften i begejstring og vise din reaktion på det, der foregår, uden at du skal bekymre dig om, at dit ansigt er uden for skarphedszonen.

PowerShot G7 X Mark III fungerer perfekt under alle lysforhold, uanset om det er ude i solskin eller i et oplyst soveværelse, hvilket gør det til et perfekt kamera at have med på farten.

Du vil kunne optage utroligt jævne og stabile filmoptagelser selv ved fuld zoom, og selv når du panorerer eller er på farten, takket være den 5-aksede Advanced Dynamic IS, der modvirker kamerarystelser.

Et Canon EOS R50 på et stativ er placeret oven på et bord for at optage en kvinde i et pink jumpsuit, der er omgivet af hobbyværktøjer.

Canon EOS R50 er kompatibel med RF-objektiver (og også EF-objektiver via et udvalg af EF-EOS R-objektivadaptere), hvilket giver dig en lang række kreative muligheder. Brug et objektiv med fast brændvidde som Canon RF 24mm F1.8 MACRO IS STM til at opnå en meget lav dybdeskarphed og et biograflignende udseende, eller brug ultravidvinkel med Canon RF 16mm F2.8 STM-objektivet til at fange dine omgivelser, selv hvis du er relativt tæt på kameraet.

En tallerken med mad står ved siden af et Canon EOS R50 på et stativ på et bord, mens en person holder en smartphone i hånden og viser det samme billede som kameraets skærm.

EOS R50 fungerer også med den gratis Canon Camera Connect-app, som du kan bruge til at dele indhold på dine sociale kanaler samt til at fjernbetjene kameraet.

3. Canon EOS R50

Et letvægts 4K-vlogging-kamera fra Canon med udskiftelige objektiver til optagelser derhjemme eller på farten

  • Sensor: 24,2 Megapixel CMOS APS-C-format
  • AF-system: Dual Pixel CMOS AF II med øjen-/ansigtsregistrering og AF-sporing (mennesker, dyr og køretøjer)
  • Skærm: 7,5 cm LCD-touchscreen, der kan vippes og drejes, med 1,62 millioner punkter
  • Maks. videoopløsning: 4K (3840 x 2160), oversamplet fra 6K
  • Objektivsystem: RF- og RF-S-objektiver, EF- og EF-S-objektiver via objektivadaptere
  • Søger: elektronisk OLED-søger i farver (EVF) med 2,36 mio. punkter
  • Lyd: Indbyggede stereomikrofoner, mikrofonindgang
  • Filmselvudløserfunktion: 2 sekunder, 10 sekunder, fjernbetjening
  • Film: Lodret filmformat tilgængeligt
  • Vægt: 375 g

Takket være en APS-C-sensor på 24,2 Megapixel er EOS R50 effektiv nok til at skabe ubeskåret 4K-indhold i høj kvalitet derhjemme og let nok til at vlogge på farten. Det kompakte design, den fuldt bevægelige touchscreen og de intuitive betjeningsknapper gør EOS R50 nem at bruge i alle situationer, uanset hvad du har i tankerne.

Er du klar til at tage dit indhold til nye højder? EOS R50 har Canons nyeste intelligente autofokussystem med sporing af øjne, ansigt, hoved og krop i video og en dedikeret produktdemo-funktion, der sørger for, at fokus pålideligt skifter mellem dig og alle de produkter, du fremviser.

EOS R50 optager video i 4K, der oversamples fra 6K-sensoren for at give maksimal kvalitet, samt Full HD 120 fps til biograflignende slowmotion-effekter. Du kan optage billeder, der er klar til sociale medier, takket være EOS R50's lodrette, 9:16-optagelsesformat og Wi-Fi-forbindelse. Ud over en multifunktionssko som strømforsyning til tilbehør har EOS R50 micro-HDMI- og et 3,5 mm-stereostik til tilslutning af tilbehør som f.eks. skærme og mikrofoner.

Et udendørs produktbillede af et Canon EOS R10-kamera med monteret mikrofon og mini-stativ, der er sat op til videooptagelse.

Canon EOS R10 er bygget med eventyrlystne skabere i tankerne. Med en vægt på kun 429 g er det den perfekte ledsager i rejsevloggerens udstyrstaske og for dem, der optager håndholdt og på farten. Det ses her med en Canon DM-E1D-stereomikrofon og stativgrebet HG-100TBR (begge sælges separat).

4. Canon EOS R10

Canons bedste vlogging-kamera til content creators på sociale medier på hobbyniveau

  • Sensor: 24,2 Megapixel APS-C-format
  • AF-system: Dual Pixel CMOS AF med øjen-, ansigts-, dyre- og køretøjssporing
  • Skærm: 7,6 cm LCD-touchscreen, der kan vippes og drejes, med 1,04 millioner punkter
  • Maks. videoopløsning: 4K (3840 x 2160); 6K (oversamplet)
  • Objektivsystem: RF-S-objektiver, RF-objektiver (med 1,6x beskæringsfaktor), EF- og EF-S-objektiver vha. objektivadaptere
  • Søger: Elektronisk søger (EVF) med 2,36 mio. punkter og 0,95x forstørrelse
  • Lyd: Indbygget mikrofon med intern støjreduktion, mikrofonindgang
  • Filmselvudløserfunktion: 2 sekunder, 10 sekunder, fjernbetjening
  • Film: Lodret filmformat tilgængeligt
  • Vægt: 429 g

Uanset om du er en entusiastisk videofotograf med en voksende konto på sociale medier eller en nybegynder, der er på udkig efter det bedste vlogging-kamera til at starte din karriere på YouTube, er du dækket ind med Canon EOS R10. EOS R10 er et prismæssigt overkommeligt udgangspunkt til Canons spejlløse EOS R-system og giver dig adgang til Canons RF-fatning på professionelt niveau til lynhurtig autofokusering ved hjælp af skræddersyede RF-S-objektiver. Disse omfatter det prisbillige og kompakte Canon RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM, et ideelt allround-objektiv til at komme i gang med det spejlløse system.

Canons intelligente AF med deep learning gør det muligt for EOS R10 nemt at spore øjne og ansigter på tværs af 100 % af billedet2, så uanset lysforholdene vil du altid være centrum for opmærksomheden. For at sikre at dine kæledyr ikke bliver glemt, kan EOS R10 også spore dyr.

Kameraets APS-C-sensor med 24,2 Megapixel opløsning giver den kvalitet, du skal bruge for at sikre, at dit indhold ser fantastisk ud, og tilbyder 4K ved op til 60p uden begrænsning af optagelsestiden. Til filmisk slowmotion optager EOS R10 120 fps i Full HD, mens dets lodrette optagelsesfunktioner giver optagelser i formater til sociale medier som Instagram Stories og TikTok.

EOS R10 er designet med håndholdte vloggere i tankerne. Det byder på en touchscreen, der kan vippes og drejes for større alsidighed, så du kan se dig selv, mens du optager, og lader dig vlogge i armslængde hele dagen. Kombinér det med det lette og kompakte Canon RF 16mm F2.8 STMet fantastisk objektiv til begyndervloggere – for skarpe, klare visninger i ultravidvinkel. Bemærk, at brug af et RF-objektiv, der er designet til et fullframe-kamera på et kamera med en APS-C-sensor, vil øge objektivets rækkevidde med en faktor på 1,6x, hvilket betyder, at motivet vil fylde en større del af dit billede.

Tidligere har selv nogle af de bedste vlogging-kameraer til YouTubere og skabere haft brug for eksterne mikrofoner. EOS R10 leveres dog med en indbygget mikrofon, der automatisk reducerer støj fra det interne kamera og giver ren lyd, hvilket er ideelt til vlogging på farten.

En kvinde med ryggen til kameraet, der holder et Canon EOS R7 med mikrofon i sin udstrakte hånd.

Med en 32,5 Megapixel-sensor og det samme sofistikerede autofokussystem, der bruges i professionelle Canon-kameraer som EOS R5 og EOS R5 C, er EOS R7 en fantastisk mulighed for skabere, der ønsker at bringe deres indhold op på et højere niveau.

5. Canon EOS R7

Det ideelle vlogging-kamera fra Canon til skabere af digitalt indhold og entusiaster, der ønsker funktioner på et professionelt niveau

  • Sensor: 32,5 Megapixel APS-C-format
  • AF-system: Dual Pixel CMOS AF med øjen-, ansigts-, dyre- og køretøjssporing
  • Integreret billedstabilisering (IBIS): Ja
  • Skærm: 7,6 cm LCD-touchscreen, der kan vippes og drejes, med 1,62 millioner punkter
  • Maks. videoopløsning: 4K (3840 x 2160); 7K (oversamplet)
  • Lagring: Dual SD-kortslots
  • Søger: Elektronisk søger med 2,36 mio. punkter og 1,15x forstørrelse
  • Objektivsystem: RF-S-objektiver, RF-objektiver (med 1,6x beskæringsfaktor), EF- og EF-S-objektiver vha. objektivadaptere
  • Lyd: Indbygget mikrofon med intern støjreduktion, mikrofonindgang
  • Filmselvudløserfunktion: 2 sekunder, 10 sekunder, fjernbetjening
  • Film: Lodret filmformat tilgængeligt
  • Vægt: 539 g

Hvis du er en erfaren digital content creator, eller du blot ønsker at forbedre dit vlog-indhold for at få det til at skille sig ud, er et APS-C-kamera fra EOS R-systemet i professionel kvalitet, f.eks. Canon EOS R7, den perfekte ledsager. EOS R7 kombinerer sensoren med 32,5 Megapixel opløsning med RF-objektivfatningen, som giver adgang til Canons udvalg af RF-objektiver i professionel standard, eller dine eksisterende EF-S- og EF-objektiver, og giver dit indhold den rene, professionelle kant, du har brug for til at skille dig ud på YouTube eller Instagram. EOS R7 drager fordel af den samme intelligente autofokus som EOS R10 og bruger 527 AF-zoner (651 til stillbilleder) til at spore motiver, ansigter og øjne på tværs af 100 % af billedet2, hvilket sikrer, at hvert sekund af dit videoindhold forbliver skarpt.

EOS R7 er beregnet til fremsynede, uafhængige content creators og leverer 4K-opløsning ved 60p og 7K oversamplet video ved 30p, hvilket giver utrolige detaljer ved skalering ned til 4K. Med intern Canon Log 3-optagelse får du også en enorm kreativ fleksibilitet i efterbehandlingen.

Med en 5-akset IBIS (In-Body Image Stabilizer) er EOS R7 designet med stabil håndholdt optagelse i tankerne, selv i det dårligste lys og med objektiver uden billedstabilisering. Når det parres med et IS-udstyret RF-objektiv som f.eks. det alsidige Canon RF 35mm F1.8 MACRO IS STM, kombinerer EOS R7 en bred betragtningsvinkel med en klar maksimal blænde og tilbyder op til 7-stops3 billedstabilisering for jævnt indhold uden rystelser, selv hvis du optager, mens du går.

EOS R7 er både støv- og vandafvisende og har også to kortslots med samtidig optagelse for at sikre, at alle dine optagelser sikkerhedskopieres. Alle disse funktioner gør EOS R7 ideelt til eventyrlystne skabere, som aldrig ved, hvilke forhold de kommer til at optage under.

Ligesom EOS R10 har EOS R7 også en LCD-touchscreen, der kan vippes og drejes, til håndholdt vlogging og en indbygget mikrofon med intern støjreduktion, der leverer lyd, der passer til kvaliteten af din video.

Et Canon EOS R8-kamera er sat op på et stativ.

Canon EOS R8 kan levere imponerende UHD 4K 60p-kvalitetsvideo takket være dets 24,2 Megapixel fullframe-sensor og DIGIC X-processor.

6. Canon EOS R8

Et effektivt, spejlløst fullframe-kamera til vloggere, der ønsker nye kreative muligheder

  • Sensor: 24,2 Megapixel CMOS fullframe
  • AF-system: Dual Pixel CMOS AF II med øjen-/ansigtsregistrering og AF-sporing (mennesker, dyr og køretøjer) og registrering ned til EV -6,5
  • Skærm: 7,5 cm LCD-touchscreen, der kan vippes og drejes, med 1,62 millioner punkter
  • Maks. videoopløsning: 4K (3840 x 2160)
  • Objektivsystem: RF-objektiver, RF-S-objektiver, EF- og EF-S-objektiver via objektivadaptere
  • Søger: OLED farve-EVF med 2,36 mio. punkter
  • Lyd: Indbyggede stereomikrofoner, mikrofonindgang, hovedtelefonudgang
  • Filmselvudløserfunktion: 2 sekunder, 10 sekunder, fjernbetjening
  • Film: Lodret filmformat tilgængeligt
  • Vægt: 461 g

Et fullframe-kamera som f.eks. Canon EOS R8 er en fantastisk måde at udvide din kreative horisont på. Den store 35mm-sensor giver øget ydeevne under udfordrende og skiftende lysforhold og giver dig mere kontrol over dybdeskarpheden med forøget bokeh, hvilket kan hjælpe dig med at tilpasse stemningen og atmosfæren i dit indhold.

Canon EOS R8 har en særlig stærk funktion til video, så du kan få mest muligt ud af sensoren med 24,2 Megapixel opløsning og DIGIC X-processoren for at levere det ultimative i UHD 4K 60p-kvalitet (oversamplet fra 6K), sammen med Full HD 1080p med op til 180 fps (frames per second) for super-slowmotion. Du kan også optage indhold i længere format uden at skulle se på uret, da EOS R8 giver dig mulighed for at optage op til to timers video i en enkelt optagelse med billedhastigheder på op til 30p.

Til vlogging på farten har Canon EOS R8 Movie Digital IS, som holder alt fast og undgår rystelserne ved håndholdt filmoptagelse, baseret på 5-akset billedstabilisering, der modvirker rystelser i alle retninger. Effektiviteten forbedres yderligere ved brug af objektiver, der har optisk billedstabilisering.

Ud over en krystalklar OLED-søger har kameraet en stor touchscreen, der kan vippes og drejes, på bagsiden. Den er fuldt leddelt, så du kan se præcis, hvad du laver, mens du præsenterer for kameraet. Og for at holde dine vlogs forbundet med hele verden har EOS R8 indbygget Bluetooth-, Wi-Fi- og USB-C-tilslutning.

Tilslutning via USB-C er især nyttig til livestreaming, mens yderligere tilslutningsbonusser omfatter stik til både en stereomikrofon og stereohovedtelefoner samt en mini-HDMI-port. EOS R8 har også en multifunktionssko, der giver dig mulighed for montering og direkte tilslutning til Android-smartphones via Canon AD-P1 smartphone-adapteren, eller til brug af den specialiserede DM-E1D Directional Stereo Microphone. Alt i alt er Canon EOS R8 et rigtigt vlogging-kraftcenter.

En kvinde i en pink kjole holder et Canon-kamera med et Canon RF-S 10-18mm F4.5-6.3 IS STM-objektiv foran sig med et stativgreb, og hun smiler ind i objektivet.

Canon RF-S 10-18mm F4.5-6.3 IS STM er det ideelle vlogging-objektiv til APS-C-kameraer med en af de største vidvinkler, der kan fås, kombineret med en utrolig let og kompakt form.

Hvis du vælger et af kameraerne her med udskiftelige objektiver, er der mange Canon-objektiver, der er fantastiske til vlogging, som kombinerer brede synsfelter med enestående billedkvalitet.

Til APS-C-kameraer som f.eks. EOS R50, EOS R10 og EOS R7 er Canon RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM det ideelle valg til lange dage på farten. Dette lette og kompakte objektiv giver dig skarp, stabil video, når du optager håndholdt, og det er det ideelle første objektiv til at tage med på farten, hvor du både kan optage i vidvinkel og mere tætte portrætter.

Det nye Canon RF-S 10-18mm F4.5-6.3 IS STM er et kompakt ultravidvinkelobjektiv til APS-C-kameraer, der kombinerer en utrolig stor betragtningsvinkel med en utrolig lille konstruktion. En stor bonus ved synsfeltet i ultravidvinkel er, at du kan præsentere over for kameraet og samtidig fylde resten af billedet med en stor baggrund, så du bogstaveligt talt placerer dig i en bredere sammenhæng i scenen. Og billedstabilisering betyder, at du kan optage på farten og også opnå stabile optagelser, når du står stille, selv når du arbejder håndholdt.

Hvis du bruger et fullframe-kamera som EOS R8, er det prisbillige Canon RF 16mm F2.8 STM med ultravidvinkel et fantastisk første objektiv til begyndervloggere, der tilbyder enestående kreative muligheder for content creators, som ønsker at tage billeder både indendørs og af de store udsigter. RF 24mm F1.8 MACRO IS STM kombinerer samtidig brede betragtningsvinkler med en klar maksimal blænde og intern stabilisering, mens RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM tilbyder et alsidigt fokusområde, der passer til dine behov, fra ultravidvinkler for håndholdt vlogging til smallere vinkler, når du har brug for lidt ekstra rækkevidde. Det kompakte, udtrækkelige og lette Canon RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM er også et ideelt valg til lange dage på farten.

Det bedste valg af vlogging-kameraer

Som en del af Canons komplette udvalg af vlogging-kameraer er kameraerne her velegnede til alle, der vil i gang med at vlogge, eller til alle, der er klar til at tage trinnet op på næste niveau, f.eks. det dedikerede, brugervenlige alt-i-et-kamera PowerShot V10 eller vores alsidige kameraer med udskiftelige objektiver som f.eks. EOS R50 og andre.

Vil du tage dine vlogs skridtet videre? Lær mere om content creatoren Alexandra Andreevas første oplevelse med at optage full format-video med Canon EOS R84, og hvordan hun brugte kameraet til at lave et videohaiku4. Hvis du vil bevæge dig ind i en verden af videoproduktion i fuldformat, kan du også se vores guide til de bedste kameraer og objektiver til YouTube-videoer4.

Skrevet af Jeff Meyer og Peter Wolinski og Matthew Richards

  1. Ca. 13,1 Megapixel filmoptagelse, ca. 15,2 Megapixel optagelse af stillbilleder.
  2. Gælder, når motivrammen vises under sporing, og der er monteret et kompatibelt objektiv på kameraet, mens AF med fuldt zoomområde er aktiv, eller motivet registreres korrekt i en anden områdefunktion.
  3. 7-stops baseret på CIPA-standarden med Canon RF-S 18-150mm F3.5-6.3 IS STM-objektivet ved en brændvidde på 150mm.
  4. Kun tilgængelig på udvalgte sprog.

    Google, Google Drive og YouTube er varemærker tilhørende Google LLC, og denne webside er ikke sponseret af eller tilknyttet Google på nogen måde.

Relaterede produkter

Relaterede artikler

  • VLOGGING

    Mød PowerShot V10

    Find ud af, hvorfor Canons lille 4K vlogging-kamera er det perfekte alt-i-ét startsæt.

  • VLOGGING

    Content creation med EOS R50

    Bring dine sociale feeds op på et højere niveau med Canon EOS R50.

  • VLOGGING

    Sådan bliver du vlogger

    Kom i gang, og producér kvalitets-vlogs med vores vlogging-tips til begyndere.

  • REJSER

    Den perfekte rejseledsager

    Den professionelle fotograf Martin Bissig tager en tur til Sri Lanka med EOS R10.