A river flowing through a landscape of mossy rocks.

GRUNDPRINCIPPERNE FOR FOTOGRAFERING

Sådan styrer du eksponeringen

Eksponering er en måling af den mængde lys, der rammer dit kameras sensor, og som bestemmer hvor mørkt eller lyst dit billede kommer til at være. Det kan styres via lukkertiden, blænden og ISO'en. Hvis du justerer på disse, ændrer du ikke kun din eksponering, men også dit fotos udseende.

Dit kamera kan som regel dække alle dine eksponeringsbehov ved hjælp af de automatiske optagelsesprogrammer. Men hvis du får en forståelse af, hvordan de forskellige elementer indvirker på dine fotos, vil du føle dig mere tryg ved selv at tage kontrol over indstillingerne. Du vil se, at billederne skiller sig ud fra resten.

Denne video forklarer, hvordan du bruger blænden, lukkertiden og ISO'en til at få den rette eksponering og effekt i dit foto.

Blænde

Blænde er størrelsen af det hul i objektivet, som lyset kommer igennem. Hvert objektiv har en række blændeindstillinger fra stor til lille. Brug Blændeprioritet (Av) til at styre blænden, mens dit kamera holder styr på den generelle eksponering.

Blænden angives som et f-nummer. Store blændeværdier angives med små numre, såsom f/2.8, hvor der lukkes mere lys ind og giver en lav dybdeskarphed (øget sløring bag dit fokuspunkt). Små blændeværdier angives med større numre, såsom f/16, hvor der lukkes mindre lys ind, og hvor større områder står skarpere i såvel forgrund til baggrund.

Relaterede artikler
canon-get-inspired-exposure-related2-185x94

UDENDØRS FOTOGRAFERING

Sådan tager Munro Moonwalker billeder i bjergene

Her kan du se, hvordan Alan Rowan bruger Canon PowerShot SX740 HS til at få den perfekte naturoptagelse, med alt fra farverige close-ups til bjergtoppe indhyllet i tåge.

A child watching a burst of orange and pink fireworks.

FOTOGRAFERING AF FYRVÆRKERI

10 tips, der hjælper dig med at tage bedre billeder af fyrværkeri

Fra de bedste kameraindstillinger til at få familie og venner med på billedet – her kan du se, hvordan du fotograferer glæden og magien ved fyrværkeri.

canon-get-inspired-exposure-optiona-2-text-1920x1080

Disse to billeder har samme eksponering, men med forskellige blændeindstillinger. Se, hvordan brug af en lille blænde i billedet til venstre skaber en større dybdeskarphed med store områder, der fremstår skarpt. Ved at gøre blænden større i billedet til højre mindskes dybdeskarpheden, hvor meget mindre fremstår skarpt.

Lukkertid

Lukkertid er varigheden af den tid, hvor lyset kan falde på sensoren. Det er angivet i sekunder. Brug Lukkerprioritet (Av) til at styre lukkertiden, mens dit kamera holder styr på den generelle eksponering.

Hurtige lukkertider såsom 1/1000 sek. anvendes til at fastfryse hurtige bevægelser, f.eks. strømmende vand. Langsomme lukkertider bruges til at give bevægelse såsom sløring i forbindelse med vand i et vandløb.

canon-get-inspired-exposure-optiona-3-text-1920x1080

Sammenlign disse to billeder med næsten ens eksponeringer, men med forskellige lukkertider, og bemærk effekten af en langsom lukkertid på vandet. Til lange eksponeringer skal du bruge et stativ eller et underlag for at undgå kamerarystelser.

ISO

ISO'en indstiller sensorens lysfølsomhed. Den kan derfor bruges til at forstærke lyset, der rammer sensoren, hvilket giver dig større fleksibilitet med lukkertider og blænde. ISO'en starter typisk på 100 og stiger, når følsomheden øges.

ISO'en kan også forringe billedkvaliteten i form at grynethed, støj eller dæmpede farver i dine billeder. Det er generelt bedst at bruge de lavere ISO-indstillinger, hvis der er mulighed for det.

canon-get-inspired-exposure-optiona-4-1920x1080

Scenen til højre er meget mørkere end den til venstre. For at fastholde en lukkertid, der er hurtig nok til at fotografere uden stativ, er du nødt til at øge ISO'en for at kompensere. Denne gang til 1250, hvilket ikke har påvirket billedkvaliteten markant.

Justering af eksponering

For at kunne styre eksponeringen skal man foretage en afvejning mellem disse tre indstillinger. Hvis du for eksempel øger lukkertiden for at fastfryse en bestemt scene, kan dit billede blive undereksponeret. For at kompensere skal du bruge en større blænde. Hvis du bruger en mindre blænde for at maksimere skarphed fra forgrund til baggrund, er du tilsvarende nødt til at reducere lukkertiden. Du kan også bruge ISO'en for at fastholde eksponeringen. Du vil ofte se dette forhold illustreret som eksponeringstrekanten.

Eksponeringskompensationshjulet giver dig mulighed for at gøre dit billede lysere eller mørkere. Et negativt tal vil mindske eksponeringen og gøre billedet mørkere, et positivt tal øger eksponeringen for at gøre den lysere.

canon-get-inspired-exposure-optiona-5-800x534

Disse to billeder har helt tydeligt forskellige eksponeringer på trods af samme mængde lys i scenen. Billedet til venstre er for mørkt eller undereksponeret, og billedet til højre er for lyst eller overeksponeret. Hvis du benytter eksponeringskompensation, kan du justere eksponeringen.

Justering af eksponering på denne måde kan give kreative effekter. Du kan gøre dine billeder mørkere for at øge stemningen og gøre farverne dybere i landskabsfotos. Ved at øge eksponeringen gør du også skyggerne lysere, og det giver billedet en mere moderne fremtoning.

Eksponeringsbracketing giver dig mulighed for at indfange en scene med et antal eksponeringer og vælge det, du synes bedst om efterfølgende. Vælg mellem 1 og 3 trin på eksponeringsskalaen, og lad kameraet foretage de nødvendige justeringer af dine indstillinger.

Næste gang du tager dit kamera frem, så prøv at eksperimentere med de forskellige indstillinger, og bemærk, hvordan det forandrer dine fotos.

Relaterede artikler



"Bliv inspireret" er din vigtigste kilde til nyttige fototips, købsguider og indsigtsfulde interviews – alt, hvad du behøver for at finde det bedste kamera eller den bedste printer og gøre din næste kreative idé til virkelighed.

Se alle artikler

Relaterede produkter