Skjulte steder i din by...

På gaden er det ofte arkitekturen, butikker, gadekunst og folk, der fanger dit øje. Det er de aspekter, der gør din by så levende, men under vores fødder, langt fra alfarvejen og på steder, der ikke findes på noget kort, gemmer der sig en hemmelig verden, som venter på at blive opdaget. En byjungle fyldt med forsømte, forladte og forfaldne skjulte skatte, som er blevet glemt, men som stadig er fulde af liv og fascinerende historier.

For at inspirere dig til at afprøve urban exploration (eller urbex) i din egen by har Canon talt med seks europæiske urbex-fotografer: Alina Rudya, Holly-Marie Cato, Nicanor García, Ivo Kaijser, Alistair Wheeler og Riccardo Zanutto. Her følger de bedste tips til at finde skjulte steder, gode råd om, hvordan man indfanger urbex-motiver fra unikke perspektiver, samt råd om det vigtigste udstyr til sådanne ture.

Urban exploration består i at opsøge og indfange forladte steder, der ligger gemt bag byens kulisser. Fra forladte metrostationer til nedlagte fabrikker giver disse fascinerende steder et helt nyt syn på byerne, som vi kender dem.

I de seneste år er denne trend inden for fotografering virkelig eksploderet og er blevet populær blandt eventyrsøgende, som før gik på opdagelse i naturen, men nu gør det i byerne i stedet. Fotografering er kernen i urban exploration og bruges til at dokumentere og dele disse skjulte verdener, før de ubemærket smuldrer bort.

Metrotunnel i Paris

Foto: Nicanor García

Forladt sted i Rotterdam

De bedste tips til urban exploration

Før man begiver sig ud på eventyret, skal man tage sig tid til at planlægge, hvad man vil se. Internettet er et godt sted at starte til at undersøge og finde frem til potentielle steder og områder. Overvej også at spørge venner og instagrambrugere om deres foretrukne steder for at indsamle så meget inspiration som muligt. Husk, at når du har besluttet dig for, hvilke steder du vil besøge, skal du finde frem til de nøjagtige adresser og søge om tilladelse til at færdes der.

Når du kommer til det sted, du har valgt, så tag dig tid til at planlægge din rute, så du får det fulde udbytte af området. Se efter detaljer, der kan hjælpe dig til at sammenstykke en historie om stedet: Alt fra papir på gulvet til inskriptioner på vægge eller ting, som er blevet efterladt, kan bruges. Hvert område har en historie at fortælle, så det er op til dig at afdække den.

Sidst, men ikke mindst, må du ikke glemme dit kamera. For du vil nok gerne indfange alle de utrolige detaljer og dokumentere dit urbex-eventyr fra det øjeblik, du ankom, til du forlod stedet. Du kan fortælle din historie gennem fotos af ting som døråbninger, tunneller og vindeltrapper, såvel som små detaljer som graffiti, afskallet maling og forfaldne møbler eller efterladte ting.

Hvad skal man have med sig?

Kamera: Dokumentér dine urbex-eventyr fra start til slut, og indfang alle detaljer, efterhånden som du kommer frem, så du kan dele og gemme dem.

Gorillapod: Mange steder, hvor du går på opdagelse, vil ofte være forladt og dårligt oplyst. Et fleksibelt stativ er derfor vigtigt for at kunne fotografere i små rum og få skarpe billeder.

Vandflaske: Når du går på opdagelse, kan du hurtigt blive opslugt af det, du er i gang med, men det er vigtigt også at få væske.

Behagelige sko: Tag let fodtøj på, så du frit kan gå på opdagelse og samtidig mærke de mange teksturer under dine fødder.

Lommelygte: En lille, men kraftig lommelygte kan bruges til at give lys til dine billeder og vise vejen frem, hvis du er på opdagelse i mørke.

Hvad skal du have med på dit urbex-fotoeventyr

Urban exploration i Madrid

Regler for urbex

Produktoplysninger

Når du er ude på dine egne urbex-eventyr, så afprøv følgende kameraer til at indfange nogle af de steder, du har opdaget, så du kan gemme og dele dem samt inspirere andre:

Føler du dig inspireret? Del dine fotos

Hvis ovenstående har inspireret dig til at gå på opdagelse, så del endelig dine egne billeder af spændende, skjulte steder i vores Galleri. Samtidig med at alle kan se dit arbejde, kan du også se fotos af andre fotografer og tage del i vores månedlige fotoudfordring.