Wilder Story by Loraraine Poole

Dine fotos, vores favoritter: Mennesker og portrætter

I denne måned har I sendt os spændende portrætter, der kaster lys over interessante mennesker fra nær og fjern, lige fra eftertænksomme ansigter på baltiske strande til en kunsthåndværker i en badeby, som er fordybet i sit arbejde. Her er vores favoritter blandt de billeder, I har delt i Galleriet.

Dreams of the Sea af Nikolai Pogodin

Dreams of the Sea af Nikolai Pogodin

"Jeg har taget dette foto på Vistula Spit, ved Østersøkysten – den vestligste forpost til det moderne Rusland og Østpreussen. Man kan virkelig mærke historien her – som om den ikke har været berørt af det moderne liv.

På en gåtur langs bugten, forbi det delvist ødelagte Luftwaffe-skur, så jeg en dreng, der sad på en mur i vandkanten. Han kiggede ned i det turkisblå hav, som om han tænkte over områdets fortid og overvejede sin egen fremtid. Jeg elsker denne kontrast og billedets drømmeagtige karakter, men også at det stadigvæk er forankret i virkeligheden. Det mindede mig om min egen barndom.

Jeg optog dette med mit Canon EOS 6D og mit Canon EF 24-105 L IS USM. Jeg fotograferer primært i RAW-format i programmet Blændeprioritet. Dette blev optaget ved f/9, ISO 100 med en brændvidde på 35mm."


Mr Potter af Lorraine Poole

Mr Potter af Lorraine Poole

"Jeg tog til Lyme Regis, Dorset, England i august sidste år, da et af mine billeder var med i en udstilling. Da jeg ankom, fandt jeg ud af, at det allerede var blevet solgt og ikke blev udstillet. Så med den overskydende tid besluttede jeg mig for at udforske denne smukke by og nyde nogle fantastiske muligheder for at tage billeder af lokalbefolkningen og turisterne. Vi gik forbi et tilsyneladende lille, mørkt skur, hvor døren stod på vid gab, og eftersom jeg er en temmelig nysgerrig person, gik jeg ind for at se, hvad der var derinde. En lokal pottemager var ved at færdiggøre et par krus, han netop havde lavet. Han lignede billedet af en gammel pottemager ved havet, med sit lertilsmudsede forklæde, forvitrede udseende og et fantastisk skæg. Han var alene og i dyb koncentration, omgivet af ler, skåle, dåser og pottemager-kram, der hang overalt på de gamle hvidkalkede vægge. Jeg stod og iagttog hans arbejde og tog en række fotos, hvor jeg prøvede at indfange hans rolige væsen og færdigheder.

For at give mig selv et kontrastfyldt billede med detaljer brugte jeg ISO 800. Jeg ville have mest muligt ud af selve lyset derinde, og jeg bryder mig ikke om at bruge flash. Blænden var f/4.5. Det, jeg elsker ved dette portræt, er, at pottemageren er i sine naturlige omgivelser. Det skaber en dejlig kontekst til hans personlighed og hans kald.

Dette billede er taget med mit Canon EOS 6D og Canon EF 24mm-105mm L-objektiv."

Del dine billeder

Vil du have chancen for at få dit foto vist her? Næste måneds tema er 'Leg med lys'. Indfang solopgangen, optag det magiske tusmørke, eller vær dristig og eksperimentér med flash. Vær kreativ med lys, og del dine billeder til vores Galleri.

Indsend dine fotos