Sådan indfangede du store øjeblikke i 2015

Hvert billede i vores seneste udvalg af billeder taget af Canon-fans giver et unikt perspektiv på 2015. For at fejre de mange fantastiske billeder, der er blevet indsendt til vores Galleri, har vi valgt nogle af vores foretrukne og afdækket historien bag.

Daniel del Rio Garcia er fotograf og arbejder i Costa Rica, og han har indfanget et øjeblik fuld af bevægelse og kraft. Erik Sampers billede formidler meningen med holdånd og teamwork.

Efter surfturen af Dani del Rio Garcia

Efter surfturen, Dani del Rio Garcia

"Jeg tog billedet ved Playa Langosta i Costa Rica, mens jeg arbejdede på Barceló Hotel som fotograf.

Langosta er et kendt sted for surfing. Manden i billedet var en erfaren, lokal surfer med en god udstråling. Vi mødtes normalt på stranden, og han gav mig gode råd. Surferne plejede at benytte hotellets baderum, når de havde været ude og surfe, og da han var ved tage et bad, så jeg ham ryste sit hår som en hund. Lyset var perfekt med solen som baggrundsbelysning. Jeg nyder at tage portrætter og at se, hvordan et billede kan få dig til at tænke over det liv, som personen har gennemlevet.

"Jeg tog billedet med mit Canon EOS 7D med et EF 50mm f/1.8 II-objektiv, lukkerhastigheden var 1/6400 sek. ved blænde f/2.0 og ISO 500."

Blind løber og hans guide af Erik Sampers

Blind løber og hans guide, Erik Sampers

"Jeg tog dette foto under Marathon des Sables i Marokko. Det er et enestående løb med over 1.400 løbere fra 64 lande, der i alt skal løbe 269 kilometer samt medbringe deres egen mad og soveudstyr i deres rygsække.

Dette foto er taget på morgenen forud for den længste etape. Der var masser af vind, støv og sand, og så blev vejret virkelig ustadigt. Der var en storm i ørkenen, himlen blev helt mørk, og i nogle minutter var der også haglbyger.

Jeg ventede på, at løberne skulle komme og så et utroligt billede: Den blinde løber Didier Benguigui sammen med sin guide Gilles Clain, som brugte sine hænder til at beskytte Didiers hoved og ansigt.

Det var et fantastisk øjeblik. Alle de andre fotografer var holdt op med at fotografere, men jeg kan godt lide at arbejde under vanskelige forhold, og det giver mit Canon-kamera mig mulighed for.

Jeg tog billedet med mit Canon EOS 5D Mark III med et EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS USM-telefotoobjektiv, lukkertid på 1/320 sek., ISO 800, blænde f/6.3."