hero-header.jpg

Tips til fotografering af bybilleder

Når solen går ned, så prøv at fotografere nogle anderledes bybilleder. Millioner af lys giver dig mulighed for at fotografere iøjnefaldende bybilleder om aftenen.

Se denne fotograf demonstrere forskellige teknikker, når han tager billeder af London om aftenen.

Tusmørke- og nattefotografering fungerer meget godt i byen. Men det kræver en smule viden og særligt udstyr at fotografere i svagt lys.

Som det allerførste skal du finde et godt udsigtspunkt: Prøv at komme op over hustagene, så du kan se byens skyline. Hvis du er på gadeniveau, kan det give en dramatisk effekt, hvis du fotograferer en by hen over noget vand, såsom en flod eller en havn.

Det bedste tidspunkt til at tage et aftenbillede er ofte, når solen er gået ned, men før himlen bliver helt mørk. I disse billeder har himlen en blålig farve og er ofte mere behagelig at se på end en mørk himmel eller en, der kun oplyses af byens lys.

Bybillede af London8 sek, f/5.6, ISO 100, optaget ved 24mm
Ved at bruge et vidvinkelobjektiv og en lukkertid på flere sekunder kan du indfange byens glød og masser af himmel.


For at få så lidt støj som muligt og bevare en høj billedkvalitet skal du bruge en lav ISO-indstilling og blænde på cirka f/5.6. Det betyder, at du skal bruge en langsom lukkertid, så du får brug for støtte til dit kamera for at undgå bevægelser under eksponeringen.

Londons skyline4 sek, f/5.6, ISO 100, optaget ved 50mm
Ved hjælp af et objektiv med en brændvidde på 50mm kan du fokusere på byens lys. Hvis du sætter lukkertiden ned, bliver himlen mørkere, hvilket fremhæver Londons skyline.


Komponér dit billede ved hjælp af Live View-skærmen. Den oplyste skærm er perfekt til at se billederne i mørke. Du kan foretage justeringer af din eksponering ved hjælp af eksponeringskompensation eller med fuld Manuel metode, mens du holder øje med skærmen.

For at fokusere skal du enten vælge Live View AF eller skifte til manuel fokus på dit objektiv. Brug også det forstørrede Live view.

Brug en kablet udløser eller en fjernudløser for at undgå kamerarystelser. Alternativt kan du bruge 2 sekunders-timeren, så kameraet er helt stabil og i ro, efter du har trykket på udløseren, men før billedet tages. Hvis dit kamera har indbygget Wi-Fi, kan du bruge Canon Connect smartphone-app'en til at kontrollere indstillinger, eksponering og tage billedet. Du kan derefter downloade billedet, så det kan lægges op på sociale medier eller en blog med det samme, alt sammen fra din telefon.

Lys i aftenbybilledet Dette imponerende billede af Jackie Tran er taget hen over vand, så lyset spejles i vandet, og forgrunden gør samtidig billedet mere interessant.


Hvis du skifter hvidbalance, får du forskellige effekter; indstil den til Glødelampe (Tungsten) for at få kølige blå toner eller Dagslys for en varm glød. Den bedste billedkvalitet og fleksibilitet får du ved at optage i RAW, så kan du vælge hvidbalancen i efterbehandlingsprocessen.

Blåt-gult bybillede af London Disse to skyline-billeder af London har samme eksponering, men de er blevet fotograferet med forskellige hvidbalanceindstillinger for at få en kreativ effekt. Billedet til venstre er fotograferet med Tungsten-indstillingen og billedet til højre med Dagslysindstillingen.


Få det meste ud af lange eksponeringer ved at vælge et sted, hvor der sker ting, såsom biler, der kører forbi en bygning eller et kendt vartegn. Indstil din eksponering baseret på en lukkertid på nogle sekunder. Vent på, at trafikken begynder at rulle, før du trykker på udløserknappen. Bemærk, hvordan bilerne bliver så slørede, at de næsten er usynlige, mens forlygterne og baglygterne skaber kreative lysspor i dit billede. Skift lukkertid for at få en anden effekt.

Lysspor i Amsterdam Dette billede blev taget af Adrie van Bijsterveldt, som brugte en lang eksponering til at indfange lyssporene af en båd i bevægelse på en kanal i Amsterdam.


Hvis du bruger byens lys som baggrund, kan du skabe iøjnefaldende portrætbilleder. For at kunne gøre dette skal du sætte dit kamera på et stativ og bruge en ekstern flash eller aktivere flashen på dit kamera. Brug lignende eksponeringsindstillinger til at fotografere lysspor i byen. Det kan dog være, at du bør sætte ISO'en op for at reducere lukkertiden med et eller to sekunder, så dit motiv skal stå stille i kortere tid. Hvis dit kamera har denne funktion, kan du også bruge Natportrætmetode til en lignende opsætning.

Portrætlysspor2 sek, f/14, ISO 200, optaget ved 35mm
Du kan også lave interessante aftenbilleder ved at afbalancere byens lys med lyset fra din flash.


Byen tilbyder et utal af kreative muligheder og steder, som du kan udnytte året rundt. Hold øje med våde aftener, når regnen er holdt op, for at indfange smukke spejlinger, eller fotografér en tindrende klar nat, hvor der er mindre lysforurening.

Uanset forholdene bør du afprøve dine evner til aftenfotografering, næste gang du er i en by. Glem ikke at uploade dine bedste billeder taget i svagt lys til Canons Galleri.

Syntes du, denne artikel var nyttig, og ønsker du at lære mere om at tage bedre billeder? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de seneste tips og nyeste kurser fra Canon

Bemærk: I nogle tilfælde er de viste værdier for billederne repræsentative for at illustrere de forskellige billeder.