5d-anniversary-hero

Ti ikoniske billeder, der har været med til at forme det seneste årti

Det er ofte blevet sagt om EOS 5D-kameraserien, at den har givet fotografer mulighed for at fortælle historier, der er behov for at få fortalt. For at fejre seriens 10-årsdag er vi gået sammen med Getty Images om at kåre 10 ikoniske billeder, der er optaget af nogle af verdens førende fotografer i det seneste årti, fortælle nogle af disse historier og fremhæve den rolle, som fotografering spiller i at påvirke ændringer rundt om i verden.

Getty Images' kreative direktør Anthony Holland-Parkin deler de utrolige baggrundshistorier bag hvert billede sammen med kommentarerne fra fotograferne, der optog billederne.

For at få chancen for at vinde dit helt eget EOS 5D Mark III såvel som en række helt særlige jubilæumspræmier, skal du tage et kig på vores konkurrence Ikoniske billeder!

John Moore, EOS 5D Mk I

Arlington, USA

27. maj 2007

Billedetaget af John Moore af en grædende kvinde for enden af hendes mands grav

John Moore/Getty Images

John Moores billede af en kvinde, der græder ved foden af sin mands grav, afbilder et øjeblik af personlig forandring, alt imens holdningen til udsendelse af tropper til konflikter i oversøiske områder som Irak og Afghanistan ændrede sig. Dette billede har måske mere end noget andet virkelig fanget den amerikanske offentlighed og åbnet øjnene for krigens konsekvenser på hjemmefronten og er blevet fremhævet i den henseende af mange af verdens førende publikationer, især i USA, heriblandt Time Magazine og National Geographic. Det bidrog også til, at John blev kåret som Årets fotojournalist af NPPA og Årets magasinfotograf af POYi. John fortæller:

"Efter at have tilbragt fire år på at dække krigen i Irak syntes jeg, at jeg burde besøge Arlington National Cemetery en Memorial Day-weekend i 2007. Jeg følte, at jeg skulle bruge noget tid der. Jeg gik forbi gravstederne i Section 60, som er den nyeste del af denne evigt voksende kirkegård. Jeg stødte på Mary McHugh, som besøgte gravstedet for sin dræbte forlovede James Regan, en US Army Ranger, som var blevet dræbt af en vejsidebombe tidligere på året. Jeg talte kort med hende, og det viste sig, at hendes Jimmy og jeg havde arbejdet på forskellige missioner i nogle af de samme vanskelige områder i Irak. Da jeg gik forbi igen på et senere tidspunkt, lå hun på græsset henover sin kærestes grav, mens hun kærtegnede den kolde marmor og talte stille ind i stenen, som om hun havde så meget mere på hjerte. Jeg tog et par billeder og gik videre. Jeg følte dengang og føler stadig, at jeg skyldte overfor kirkegården at bruge noget tid der. Måske gør vi alle.

Jeg har været i mange konfliktsituationer, bland andet en hel del i krigszoner i forskellige dele af verden, men nogle gange er det ikke action-fotoet fra fronten, der er det mest bevægende. Nogle gange er det de stille øjeblikke ude fra periferien, fra hjemmefronten, der rører folks hjerter."

Alvaro Ybarra Zavala, EOS 5D Mk I

Colombia

29. november 2007

Billede af Alvaro Ybarra Zavala af to kvinder fra guerillabevægelsen FARC's mobile kolonne Arturo Ruiz

Alvaro Ybarra Zavala/Getty Images-reportage

Alvaro Ybarra Zavala tog dette billede på en opgave for Time Magazine, hvor han skulle dokumentere den colombianske borgerkrig. To kvinder fra guerillabevægelsen FARCs mobile kolonne Arturo Ruiz - en særlig enhed af de revolutionære væbnede styrker i Colombia, og som angiveligt er ansvarlig for gidseltagninger - poserer for at blive portrætteret inde i en af FARC-lejrene. Medieeksponeringen af dette billede efter det oprindeligt blev publiceret i TIME Magazine og senere i andre udgivelser, bidrog til at videreformidle virkeligheden i denne 50 år lange og stort set glemte konflikt til offentligheden og gjorde det muligt for Alvaro fortsat at kunne dokumentere denne vigtige historie over for den colombianske befolkning. Alvaro fortæller:

"Kun meget få mennesker ved, hvad der ikke ses på dette billede. Efter at have brugt 6 måneder på at arbejde og lære FARC-EP-styrkernes mobile kolonne Arturo Ruiz at kende havde jeg den dag over halvdelen af guerillakolonnen bag mig, hvor de legede som børn og nød den improviserede portrætoptagelse. Det virkede som om, alle havde glemt krigen i et øjeblik. De samme vittigheder blev fortalt flere gange, og der var en god stemning lige på det tidspunkt i det hjørne af den colombianske jungle. Foran mig pegede mit kamera mod en noget anden virkelighed. Hårdheden af Judiths og Isas smukke ansigter er et sandt vidnesbyrd om deres barske liv præget af den colombianske borgerkrig. Hverken vittigheder, ej heller komplimenter fra deres våbenbrødre, kunne blot et sekund skjule tegnene på konsekvenserne af konflikten i deres smukke ansigter."

Veronique de Viguerie, EOS 5D Mk I

Hobyo, Somalia

27. oktober 2008

Billede af Veronique de Viguerie af pirater i Somalia

Veronique de Viguerie/Getty Images-reportage

Det franske magasin Le Figaro gav Veronique de Viguerie og hendes journalistkollega til opgave at rejse til Somalia og mødes med en af piratlederne. Historien, der kom ud af det, samt dette hovedbillede, som viser en leder kaldet "Den, der aldrig sover" og hans mandskab, der ankommer til en strand, før de går til angreb på et andet skib, blev udgivet som den første skelsættende reportage om dette emne på et tidspunkt, hvor det var ved at ramme forsiderne rundt om i verden. Historien blev gengivet i hele verden og blev udgivet som eksklusiv reportage i over 30 medier i hele verden, herunder The Guardian, XL Semanal, Stern, TIME, MSNBC.com, Spiegel, Newsweek, The Telegraph, GQ, La Repubblica, Corriere Della Sera, The Times og mange andre. Billederne er stadig relevante i dag og bliver fortsat udgivet af globale medier. Veronique siger:

"I månedsvis havde min kollega og jeg hørt mediehistorier og -rygter om pirater i Adenbugten, men ingen havde mødt dem. Vi følte, at vi var nødt til at tage af sted. Det tog os et par uger at organisere det med vores fantastiske mellemmand. Vi frygtede mest at blive kidnappet. For at mindske den risiko afslørede vi ikke vores identiteter på forhånd, så de første par minutter var ret stressende, hvor det gik op for dem, at vi var to lyshårede kvinder med en vis værdi. Heldigvis var det for sent for dem at arrangere noget, og på det tidspunkt, hvor de måske indså deres muligheder, var vi for længst væk. For at lave dette billede og få udbredt den større reportage opbyggede vi historien på grundlag af journalistisk virkelighed og fakta for at sætte en stopper for spekulationerne. Vi fik omsider reel viden om de mennesker, der er involveret i sørøveriet, som vi havde hørt om."

Toby Smith, EOS 5D Mk II

Masoala National Park, Madagaskar

21. august 2009

Billede af Toby Smith af en Malagasi-arbejder, der fælder et træ

Toby Smith/Getty Images-reportage

Tobys arbejde om ulovlig skovhugst af truede træarter i Madagaskar blev indledt gennem et samarbejde med Global Witness og Environmental Investigation Agency (EIA). Ved at arbejde under dække sammen med ledende efterforskere optog Toby dette billede af en madagaskisk arbejder, der svinger sin økse mod et værdifuldt rosentræ, der får dens lyserøde/rødlige kerne til at splintre udad. Det sidste kapitel af projektet blev bestilt af GEO Magazin i Tyskland, som lavede en reportage om EIA's arbejde og navnlig denne problemstilling, og senere blev beviserne offentliggjort i magasinets internationale udgaver. Historien blev forsidestof i flere andre udgivelser, herunder New York Times, Fortune, Bloomberg Businessweek og National Geographic, da det blev en del af den første retssag på amerikansk jord mod personer, der handler internationalt med truede træarter. Toby beretter:

"I august 2009 fulgte jeg en NGO-ekspedition til Madagaskar for at finde bevis for ulovlig skovhugst i nationalparkerne. Jeg rev mig løs fra hovedgruppen og brugte to uger på at vandre dybt ind i Maosala-regnskoven, hvor jeg fulgte det værdifulde rosentræ tilbage til dets kilde.

Dokumentationen af den faktiske hugst sammen med skovhuggernes miserable arbejdsvilkår vækkede verdens opmærksomhed på dette problem via førende trykte medier samt radio- og tv-stationer. Skovhuggerne var imødekommende over for mig, og jeg følte stor empati for deres forpligtelse som mænd til at sørge for deres familie i et land, hvor økonomien og den generelle stabilitet var særdeles dårlig. Billedet er derfor ikke en kritik af manden i billedet, men for mig er det centrale og visuelt stærke at dokumentere det generelle spørgsmål og konfrontere dem i den anden ende af denne forsyningskæde, samt dem, der i høj grad tjener på denne handel.

GPS-logfiler og dokumenter fra turen samt det understøttende visuelle materiale hjalp de føderale myndigheder i USA med at retsforfølge internationale virksomheder for deres deltagelse i denne ulovlige handel samt skabe større ansvarlighed og gennemskuelighed med hensyn til anskaffelsen af tømmer fra virksomheder. Sideløbende har optagelserne bidraget til en prisvindende BBC-dokumentar."

Ed Ou, EOS 5D Mk II

Mogadishu, Somalia

24. april 2010

Billede af Ed Ou af et lille, bevæbnet barn

Ed Ou/Getty Images-reportage

New York Times bestilte oprindeligt denne historie, men den blev samlet op af internationale medier, herunder Sunday Times Magazine, Le Monde, tv-stationen Arte og mange andre. Som en del af en amerikansk-finansieret antiterrorstrategi på Afrikas Horn rekrutterede den somaliske regering angiveligt aktivt, og i nogle tilfælde med magt, børn til deres hær. Billederne af disse børn, bevæbnet med tunge våben, i det krigshærgede Mogadishu udløste megen diskussion og blev vist i det amerikanske Senat som del af en debat, der handlede om at få den amerikanske regering og FN's Sikkerhedsråd til på ny at lægge pres på den somaliske overgangsregering for at stoppe brug af børnesoldater. Med dette billede vandt Ed Ou Young Reportage-prisen ved fotofestivalen Visa pour l'Image 2011. Ed fortæller:

"To årtiers konstant konflikt og usikkerhed er blevet dagligdag i Somalia. Jeg var både fascineret og fortvivlet over den virkning, det har haft på den yngste generation, som blev født ind i krig. For disse børn var der ikke noget usædvanligt ved deres liv. Jeg vidste, at jeg var vidne til og dokumenterede en uretfærdighed over for omverdenen, men for dem er det at bære et våben en del af deres hverdag. Jeg prøvede efter bedste evne at lade deres dagligdag tale for sig selv."

Marco Di Lauro, EOS 5D Mk II

Gadabedji, Niger

27. juni 2010

Billede af Marco Di Lauro af kød fra dyr

Marco Di Lauro/Getty Images-reportage

Marco Di Lauro gik sammen med UNICEF i Storbritannien om at dokumentere den alvorlige fødevarekrise, der ramte den vestafrikanske nation Niger. De konfronterende billeder af et interimistisk slagteri i landsbyen Gadabedji indfangede den helt desperate situation, hvor kødhandlere købte nyligt afdøde dyr fra fattige landmænd, som var desperate efter at tjene nogle penge, så de kunne brødføde deres familie, hvorefter kødet blev kogt og sendt til markedet i Nigeria. Billederne blev trykt og var en del af digitale opfordringer til donationer, hvorved de nåede ud til et stort internationalt publikum. Den efterfølgende opmærksomhed, som billedet vækkede ved en visning på Visa pour l'Image, efterfulgt af distribution til globale medier som World Press Photo-konkurrencens vinderbillede i 2011 sørgede for yderligere omfattende trykt og digital dækning i hele verden. Marco fortæller:

"Jeg tog til Gadabedji i Niger i juni 2010, og den 27. juni tog jeg dette foto af 'hængende kød', som senere vandt førstepræmien i kategorien Contemporary Issues i World Press Photo-konkurrencen i 2011.

Mit agentur og jeg blev kontaktet af UNICEF, som jeg havde arbejdet sammen med tidligere, for at skabe opmærksomhed på fødevarekrisen i Niger grundet den altødelæggende tørke, der påvirkede hele Sahel-regionen i Afrika. Der var ca. 1,6 mio. børn, som blev alvorligt eller moderat underernærede, og yderligere 1 million var i risiko for underernæring. Jeg accepterede straks de to ugers udstationering, hvor målet var at støtte UNICEFs kampagne for at indsamle penge fra donorer til at hjælpe befolkningen i Niger.

Medierne var i første omgang tilbageholdende med at offentliggøre reportagen pga. mætning - der var så mange andre tilsvarende historier om tilbagevendende tørke og sult i regionen. I september 2010 besluttede Jean-Francois Leroy (direktør for fotofestivalen Visa pour l'Image) derefter at vise historien, og som konsekvens heraf vandt fotoet prisen i World Press Photo-konkurrencen i februar året efter. På en eller anden måde syntes dette billede at fange folks opmærksomhed ved at tilbyde noget nyt, noget som de ikke havde set før, hvilket betød, at de læste billedteksten, og de prøvede at forstå flere af detaljerne og alvorligheden af denne igangværende krise.

Virkningen af arbejdet var stort, for UNICEF var i stand til at indsamle flere millioner dollars indenfor et par måneder til hjælp til befolkningen i Niger. Jeg følte, at jeg havde opfyldt den vigtigste rolle som fotojournalist: At gøre offentligheden opmærksom på vigtige problemer.

Jeg husker stadig, at jeg lå på jorden i det nøjagtige øjeblik, da jeg tog billedet. Det var en surrealistisk scene, næsten som i et maleri af Dali. Duftene, farverne, himlen, alt det kød, der hang rundt omkring, og jeg tænkte aldrig på, at den første konsekvens af en hungersnød, er at dyrene dør, hvilket efterfølges af menneskers død. Jeg blev virkelig bevæget, og jeg følte med alle de landsbyboere, der solgte deres dyr til så lav pris bare for at overleve.

Jonathan Torgovnik, EOS 5D Mk II

Port-au-Prince, Haiti

10. januar 2011

Billede af Jonathan Torgovnik af Fort National i Haiti

Jonathan Torgovnik/Getty Images-reportage

I 2010 blev Haiti rystet af et katastrofalt jordskælv, der målte 7,0 på Richterskalaen, der lagde hele landet i ruiner og dræbte eller kvæstede hundredetusindvis af mennesker alvorligt og gjorde mange hjemløse. Dette billede optog Jonathan Torgovnik i nærheden af Fort National, et af de mest ødelagte steder i Haiti under jordskælvet, som del af en opgave for GEO Magazin i Tyskland. Magasinet, der også udgives i over 20 andre lande, ønskede at vise sit globale publikum de overordentligt dårlige forhold, som folk stadig lever under. Jonathan siger:

"Dette billede er taget i Port-au-Prince i Haiti, mens jeg var på opgave for GEO Magazin for at dokumentere redningsindsatsen og genopbygningen i Haiti, et år efter det ødelæggende jordskælv. Jeg tilbragte dagen med at gå op ad de stejle bakker rundt om Port-au-Prince til tætbefolkede kvarterer, som blev hårdt ramt under jordskælvet, møde mennesker og indsamle af historier om efterladte. Det var tydeligt, at genopbygningen kun skred langsomt frem, og at folk kæmpede og prøvede at klare sig med det, de havde tilbage.

Jeg kom til toppen af en bakke og så en gruppe unge drenge spille fodbold på taget af et ødelagt hus under mig. Jeg satte mig i udkanten af stien og tog dette billede. Det var et de øjeblikke, hvor alt gik op i en højere enhed. Drengene koncentrerede sig om deres kamp, lyset var perfekt, og der var god udsigt til den tætbebyggede by med sine rullende bakker helt ned til havet. For mig fortæller dette billede historien om et folks ukuelighed og er et symbol på styrke i en by, der har oplevel total ødelæggelse."

Brent Stirton, EOS 5D Mk II

Ol Pejeta Conservancy, Kenya

13. juli 2011

Billede af Brent Stirton af et hvidt næsehorn

Brent Stirton/Getty Images-reportage

Her ser vi et af de sidste hvide næsehorn i verden, og det bevogtes permanent af fire bevæbnede vagter. Brent indfangede dette billede som udsendt af National Geographic Magazine og som en del af en større undersøgelse af brug af dyr i medicin på det sorte marked. Efter offentliggørelse af historien til deres globale læserskare blev den genudgivet i mange andre internationale medier, herunder Sunday Times Magazine, The Guardian, GEO Magazin, Paris Match, Newsweek, VIEW magazine, BBC, New York Times, Spiegel og XL Semanal. Efter at have vundet World Press Photo-konkurrencen i 2012 fik billedet yderligere pressedækning og opmærksomhed på de sociale medier. Den følelsesladede og medrivende karakter af denne historie, som fremhævede det skrøbelige næsehorns eksistens, betød, at den nåede ud til millioner af mennesker verden over. Brent siger:

“Jeg tog dette billede i 2011, da problemet med næsehorn begyndte at komme frem. Jeg havde taget billeder af en masse kadavere og nogle forfærdende billeder af dyr, der led efter at have overlevet en brutal afhorning af krybskytter og var overladt til den visse død.

Det var første gang, jeg så medmenneskelig medfølelse over for et næsehorn, og jeg blev overvældet af at se disse afrikanske mænd og det forhold, de havde med dyrene. Jeg tog dette billede i Kenya på et sted, der kaldes Ol Pejeta, hvor tre af de sidste seks hvide næsehorn findes. Denne gamle han er den sidste han af sin art. Forestil dig at være den sidste af noget på denne jord… så ved man virkelig, hvad ensomhed er.

Vi er på vej ind i en enorm bølge af udryddelse i øjeblikket. Disse prægtige dyr, som dette næsehorn, kommer til at lide samme skæbne som dronten, simpelthen fordi mennesket er for uvidende og for arrogant til at forstå, at alle ting skal være i balance. Der er stadig gode mennesker, der tilegner deres liv til de vilde dyr, og i dette billede kan man se, hvad der er muligt mellem mennesker og dyr, når der er gensidig respekt. Dette billede blev viralt, og det fortalte mig, at millioner af mennesker stadig bekymrer sig om naturen. Tid er den allervigtigste faktor nu."

Laurent Van der Stockt, EOS 5D Mk II

Jobar, Damaskus, Syrien

13. april 2013 

Billede af Laurent Van der Stockt af oprørere i Syrien

Laurent Van der Stockt/Getty Images-reportage

Laurent Van der Stockt rejste til Syrien, udsendt af den franske avis Le Monde, uden at ane at han ville tage nogle af de hidtil vigtigste billeder af konflikten. Dette billede viser oprørerne fra den frie syriske hær på fronten i Jobar under et sarinangreb fra præsident Assads regeringsstyrker. Da det først blev offentliggjort, fik det stor opmærksomhed på verdensplan, navnligt gennem sociale netværk. Andre førende medier herunder Sunday Times Magazine, l'Espresso og Huffington Post offentliggjorde også billederne, og sammen med andre understøttende beviser blev de brugt af verdens ledere til at lægge pres på præsident Bashar al-Assad pga. hans regimes brug af kemiske våben i konflikten. Laurent fortæller:

"I april 2013, da dette billede blev taget, var der ingen uafhængigt kontrollerbare oplysninger om de syriske oprørsstyrkers fremmarch i forstæderne til Damaskus.

Formålet med dette arbejde var at komme til Ghuta-kvarteret i hovedstaden. Efter en lang rejse fra Libanon fandt jeg de forreste oprørspositioner. En dag på fronten i Djobar, som lå tættest på centrum, blev vi angrebet med sarin, mens jeg var ved at interviewe en af oprørerne. Jeg vendte instinktivt mit kamera mod denne scene med disse to mænd med gasmasker, som jeg fotograferede, samtidig med at jeg optog video.

Offentliggørelsen i Le Monde af den undersøgelse, vi gennemførte, jordprøverne, som vi kunne bringe med hjem, og fotos og optagelser, jeg havde lavet, var nok til at få den franske regering til at annoncere offentligt, at sarin faktisk blev brugt af Assads regime. Den britiske regering tog den samme beslutning en uge senere, og den amerikanske præsident erklærede det ligeledes i sin officielle tale om emnet i dagene, der fulgte."

Dan Kitwood, EOS 5D Mk III

Kos, Grækenland

4. juni 2015

Billede af Dan Kitwood af flygtninge på den græske ø Kos

Dan Kitwood/Getty Images

Dette billede er fra et større arbejde optaget af Dan Kitwood og viser fire pakistanske flygtninge, som ankommer fra Tyrkiet til stranden på den græske ø Kos. På det tidspunkt var omkring 30.000 flygtninge allerede kommet til Grækenland i 2015, hvilket fik landet til at bede mere hjælp fra sine europæiske partnere. Arbejdet, som oprindeligt blev optaget for Getty Images' nyhedstjeneste, er blevet offentliggjort internationalt i mange indflydelsesrige medier, som f.eks. The Times, Al Jazeera, New Yorker, Financial Times mfl. Dan fortæller:

"Jeg blev sendt til Kos for at dække historien om flygtningene den 29. maj 2015. Den græske ø var blevet centrum for international opmærksomhed, da en stigende strøm af indvandrere fortsatte med at ankomme til øens kyster.

Hele familier fra Syrien, Afghanistan, Etiopien, Irak og mange immigranter fra Bangladesh var begyndt at overbebyrde de begrænsede ressourcer på øen.

Det var svært at forstå, hvad der fik en familie til at forlade sit hjemland for at tage ud på en rejse med viden om de farer, der venter forude. At føre sin mand, kone, børn i usikkerhed, vel vidende, at du aldrig vender tilbage i det usandsynlige tilfælde, at du når din destination.

På den sjette dag om morgenen stod jeg på bredden og spejdede efter små joller med deres dyrebare last og fik øje på denne båd fyldt med pakistanske mænd. De havde påbegyndt deres rejse nogle timer tidligere i ly af mørket fra den tyrkiske kystlinje i oprørt hav. Deres glæde over at komme sikkert i land i Europa var mærkbar. Hvad der venter disse mænd, og om de nogensinde får realiseret deres forhåbninger, får jeg højst sandsynligt aldrig at vide."

For at få chancen for at vinde dit helt eget EOS 5D Mark III såvel som en række helt særlige jubilæumspræmier, skal du tage et kig på vores konkurrence Ikoniske billeder!