5 fotodesigntips til dit hjem

At optage livets dyrebare øjeblikke har aldrig været enklere, men virkeligheden er, at de fleste af os gemmer vores billeder online eller lader dem ligge på kameraet eller telefonen og gør ingenting ved dem. Fotos af vores kære, vigtige milepæle og mindeværdige ferieoplevelser skal værdsættes og er den bedste måde til at gøre et rum til dit helt eget.

Sammen med indretningsekspert og blogger Danielle de Lange fra The Style Files giver vi dig fem tips til at få mest mulig glæde af dine fotos ved at give dem en velfortjent plads i dit hjem:

Fotodesigntips til dit hjem af Danielle de Lange

© Danielle de Lange

Tip 1: Organisering og udvælgelse af dine fotos

Du kan være kreativ med dine printede billeder på mange simple og spændende måder, men først er du nødt til at organisere dem. En nem måde at håndtere dette på er at slette de dårlige billeder og jævnligt uploade de gode til en cloud-tjeneste såsom irista fra Canon. Dine billeder vil ikke kun være gemt sikkert, men irista vil også gruppere dine foretrukne fotos, hver gang du uploader et antal billeder, hvilket gør det nemmere for dig at finde dine bedste billeder på et senere tidspunkt.

Vælg farverige, levende og opfindsomme billeder, der bryder med normen; overvej hvilken historie, du vil fortælle, og lad den komme til udtryk med de billeder, du vælger. Det vil gøre et galleri på en væg eller en fotobog langt mere spændende og øjeblikkeligt frembringe varme minder om dine ferieoplevelser.

Organisering og udvælgelse af dine fotos

© Danielle de Lange

Tip 2: Valg af rammer

Typen af ramme, du vælger, er en anden måde at give dine fotos karakter. Et galleri på en væg er mere behageligt for øjet, når rammerne komplementerer hinanden, og den nemmeste måde at opnå det, er ved at vælge den samme farve eller det samme mønster. Du kan for eksempel vælge kun at bruge sorte rammer eller rammer af træ. Hvis du virkelig vil gøre fremvisningen af dine billeder til noget særligt, skal du tænke alternativt og eksperimentere med metal, keramik og kontrasterende farver.

Det gode ved at printe dine fotos hjemme er, at du nemt kan skifte fra en størrelse til en anden, hvilket betyder, at du kan vælge at blande små, mellemstore og store rammer, som er en anden måde, hvorpå du kan demonstrere din unikke stil. Canon PIXMA MG7750 printer flere forskellige formater (A4, A5, 20x25cm, 10x15cm, 13x18cm), som svarer til en række forskellige standardstørrelser for fotorammer. Prøv at placere et mat foto i en ramme uden glas for at få en anderledes effekt.

Valg af fotorammer

© Danielle de Lange

Tip 3: Skab et galleri

Gallerier er den perfekte måde til at fremvise en række familiestunder, mens du samtidig pepper din indendørsindretning op. Når du har printet dine fotos og valgt rammerne, kommer vi til den sjove del: at bestemme, hvordan de skal hænge.

Placér først alle rammerne på gulvet, og flyt dem rundt, indtil du har fundet den perfekte sammensætning. Vælg derefter et centralt billede (som skal hænge på vægge i øjenhøjde), og begynd at bygge op om dette billede. Ved at holde den samme afstand mellem billederne, kan du få et symmetrisk udseende. Når du er tilfreds med resultatet, kan du hænge rammerne op på væggen, en ad gangen.

Skab et fotogalleri på din væg

© Danielle de Lange

Skab et fotogalleri på din væg


Tip 4: Vær endnu mere kreativ

Du behøver ikke kun vise dine fotos i rammer. En anden kreativ måde at vise dine familieminder på er at lave dine egne overføringsbilleder. Du kan nemt lave dem ved at printe dine fotos og anvende selvklæbende, magnetiske striber på bagsiden.

Valget er derefter dit. For eksempel kan du klistre dine fotos på køleskabet, så alle kan beundre dem når som helst, eller du kan bruge tavlemaling med magnetisk grunder for at lave en kæmpestor magnetisk tavle. Gør det endnu sjovere ved at tilføje whiteboard-former, som du kan skrive på.

Kreativ visning med magnetisk fototavle

© Danielle de Lange

Tip 5: Sæt pris på børns kunst

Som forældre elsker vi vores børns kunstværker, men de fleste af os har ikke mere plads at vise dem på, og bunken af tegninger og malerier bliver større og større. Ved at tage fotos af dine børns kunstværker får du en digital version og kan gemme papirbunkerne væk. Dermed kan du også ændre størrelsen på originalværkerne og fremvise mindre versioner af større billeder. Hvorfor ikke lave en collage af børnenes kunst ved at sammensætte flere små kunstværker på en måtte og sætte den i ramme? Du kan også lave et væggalleri med forskellige rammer (se tip nummer 2).

God fornøjelse! Husk, at du giver dine vægge mere karakter ved at fremvise dine fotos, og samtidig vil det minde dig om alle de uforglemmelige øjeblikke, du har haft med dine kære.

Læs mere om Danielles tips om design i hjemmet på hendes blog.