Canon Océ VarioStream 4000

Océ VarioStream 4000

Utroligt fleksible sort/hvid-baneprintere, der sikrer den højeste kvalitet og produktivitet i tunge produktionsmiljøer, med nem intuitiv betjening og perfekt integration i jeres workflows.

Fordele

  • Hurtigt print og fleksibelt medievalg
  • Forbedret printkvalitet
  • Konfigureret til simpleks, dupleks og dobbelt simpleks
  • Kompatibel med de nyeste standarder for verdenssprog og stregkoder
  • QCDS-teknologi
  • Ubesværet integration med farve-workflows
  • Intuitiv og brugervenlig touchscreen-betjening
  • Kan opgraderes

Funktioner

Kig nærmere på Canon Océ VarioStream 4000

Højtydende fleksibilitet


De robuste og driftssikre baneprintere i Océ VarioStream 4000-serien af kompakte, sort/hvid-produktionsløsninger er designet til at levere høj kvalitet ved mid-volume- til high-volume-print på en lang række medier, og de tilbyder uovertruffen fleksibilitet til at imødekomme skiftende behov. Print med en hastighed på 27-89 m/minut eller 180-1.200 A4-sider pr. minut på medier fra 35-160 g/m2 med printbredder op til 463,5 mm – og få fantastiske resultater hver gang. Print simpleks- og dupleksjob eller sågar to simpleksjob på samme tid, og skift ubesværet mellem produktionskvalitet og grafisk printkvalitet, eller skift til et MICR-printsystem takket være QCDS (Quick Change Developer Stations).

Fremragende printkvalitet


Både farve- og sort/hvid-dokumenter gengives flot med 256 gråtoner og en bedre dækning end andre systemer. Et system med en overførselsrulle sikrer, at farven placeres mere præcist på siden, hvilket giver forbedret billedkvalitet ved fremføring uden pin. Til PDF-print sørger den indbyggede, ægte Adobe PDF Print Engine for optimal printkvalitet.

Fremstil jeres vigtigste opgaver med ro i sindet


Uanset om I skal printe alle europæiske sprog eller andre verdenssprog med særlige symboler og tegn, sørger understøttelse af Unicode Complex Text for, at I kan klare opgaven uden besvær. Og hvis I skal bruge de nyeste 2D-stregkoder og 2D-koder, f.eks. GS1-Databar og portomærker, er VarioStream 4000-serien også klar til at hjælpe jer.

Intuitiv touchscreen-betjening


Det store berøringsfølsomme betjeningspanel sørger for nem betjening, minimerer indstillingstiden for jobbet og øger den samlede produktivitet.

Nem at opgradere


Océ VarioStream 4000-systemet kan nemt opgraderes for at imødekomme jeres skiftende printbehov og beskytte jeres investering. I kan opgradere fra simpleks- til dupleksprint, øge produktiviteten fra 27 meter/minut 89 til meter/minut og forbedre printkvaliteten ved at benytte førsteklasses toner.

Let og ubesværet integration i workflowet


Océ VarioStream 4000 er udstyret med den nyeste Océ SRA®-controller med indbygget farvestyring til nem integration i farve-workflowet af alle de nyeste Océ-farveprintere. Den har mulighed for at håndtere datastrømme med forskellige opløsninger, og den understøtter de seneste fremskridt inden for AFP/IPDS IS/3. Printerens automatiske system til registrering af opløsning sørger for, at I lynhurtigt kan kombinere ressourcer med forskellige opløsninger, f.eks. tekst på 240 dpi, logoer på 300 dpi og illustrationer på 600 dpi, uden først at skulle foretage manuelle justeringer eller konverteringer. Med Océ PRISMAproduction-softwarepakken kan systemer også integreres i enhver af branchens standard-workflows uden besvær.

Specifikationer

Få mere at vide om Canon Océ VarioStream 4000, dets funktioner og hvad det kan.

Produktbilleder er kun til illustration. Visse funktioner er tilbehør. Se produktspecifikationerne eller kontakt din Canon Account Manager for yderligere oplysninger.