no business

Erhverv

Sådan opdateres firmwaren

Du skal muligvis opdatere firmwaren på printeren for at kunne printe fra Mopria-certificerede mobile enheder.
Der er to metoder til at opdatere firmwaren på MF6100-serien, MF8200C-serien og MF8500-serien.

Opdatering fra printeren >
Opdatering fra computeren >

Mulighed 1: Opdatér fra printeren via internettet

Download firmwaren til den printer, du bruger, via internettet uden brug af en pc (Windows/Mac), og opdatér derefter firmwaren. (Printeren skal være forbundet til internettet.)

1.    Vælg [System Management Settings] (Indstillinger for systemadministration) fra menuen på betjeningspanelet → tryk på [OK].

internet-1

2.    Vælg [Update Firmware] (Opdatér firmware) → tryk på [OK].

internet-2

3.    Vælg [Via Internet] → tryk på [OK].

internet-3

4.Opdatér firmwaren i henhold til instruktionerne på skærmen.
Firmwareopdateringen er fuldført.
Start Canon Mobile Scanning for Business, og brug den printer, hvor firmwaren er blevet opdateret på.

Mulighed 2: Opdatér vha. en pc (Windows/Mac)

Download firmwaren til en pc (Windows/Mac) fra Canons websted, og opdatér derefter firmwaren.

- Printeren og pc'en skal være tilsluttet via LAN eller USB.

1. Download firmwaren

Download firmwaren til den printer, du bruger, fra siden med download af yderligere software.

Hvis du vil downloade, skal du angive serienummeret på printeren.

Bemærk:

  • Serienummeret er det ottecifrede nummer på etiketten på printerens bagpanel.
  • Hvis du ikke kan finde serienummeret, kan du kigge i de brugervejledninger, der følger med printeren, for mere information. Du kan finde de relevante emner ved at søge efter "serienummer".

2. Skift printeren til Download-indstillingen

A) Vælg [System Management Settings] (Indstillinger for systemadministration) fra menuen på betjeningspanelet → tryk på [OK].

internet-1

B) Vælg [Update Firmware] (Opdatér firmware) → tryk på [OK].

internet-2

C) Vælg [Via PC] → tryk på [OK].

PC1

D) Tryk på [Yes] (Ja) i meddelelsen "Update firmware?" ("Opdatér firmware?").

PC2

Handlingen fortsætter til Download-indstillingen.

Til LAN-forbindelser:

PC3

Til USB-forbindelser:

PC4

Hvis du er forbundet via et LAN, skal du notere den IP-adresse, der er vist i panelet. Du skal angive den, når du udfører den næste handling fra pc'en (Windows/Mac).

3. Start brugersupportværktøjet, og opdatér firmwaren

A) Udpak den downloadede firmware på pc'en (Windows/Mac).

B) Dobbeltklik på filen med brugersupportværktøjet i den udpakkede mappe

PC5

Brugersupportværktøjet starter.

C) Opdatér firmwaren i henhold til instruktionerne på skærmen.

PC6

Bemærk:

  • Hvis du vil have flere oplysninger om handlingsproceduren, skal du se "Betjeningsvejledning til Brugersupportværktøj" i den komprimerede mappe.

    PC7

  • Hvis den printer, du bruger, er forbundet via LAN, skal du angive en IP-adresse i [IP Address] (IP-adresse) under brugen af brugersupportværktøjet. Angiv den IP-adresse, der er vist i trin 4 i "Skift printeren til Download-indstillingen".

4.   Genstart printeren
Når brugersupportværktøjet har fuldført skrivningen af firmwaren, skal du trykke på knappen [Stop] på printerens kontrolpanel.
Printeren genstarter.
Firmwareopdateringen er fuldført.
Start Canon Mobile Scanning for Business, og brug den printer, hvor firmwaren er blevet opdateret på.