Konkurrencebetingelser

På denne side kan du læse om kurrencebetingelserne for de 2 (2x1) billetter som udloddes til SingularityU Nordic Summit i Stockholm den 25. - 26. oktober 2018. 

Konkurrencearrangør

Konkurrencearrangøren er Canon Danmark A/S, som er registreret på adressen Knud Højgaards Vej 1, 2860 Søborg, Danmark ("Canon").

Sådan deltager du

Ved at svare på konkurrencespørgsmålene på Canon Danmarks LinkedIn-profil deltager du automatisk i konkurrencen. Ved mistanke om snyd har Canon ret til at tjekke op på og udelukke deltagere. Konkurrencen er ikke sponsoreret af eller lavet i samarbejde med LinkedIn.

Deltagere

Kun personer bosat i Danmark kan deltage i konkurrencen. Alle deltagere skal være 18 år eller ældre. Ansatte hos Canon må ikke deltage i konkurrencer. 

Distributører og detailhandlere må ikke deltage i kampagnen og er ikke berettigede til at deltage på vegne af deres kunder. Alle deltagere anses for at have accepteret disse vilkår og betingelser.

Udtrækning af vindere

Vinderne findes fredag d. 19. oktober kl. 12:00. Begge vindere kontaktes umiddelbart efter udtrækningen. Ved at deltage i kampagnen accepterer man samtidig at Canon Danmark A/S må offentliggøre navn og by på vinderne på de medier som Canon Danmark A/S anvender.

Præmier

Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Alle skatter og afgifter til staten er betalt. Canon Danmark A/S påtager sig intet ansvar for præmierne, hverken mangelansvar, produktansvar m.m. 

Transport og logi

Canon betaler ikke, eller ej ansvarlig, for transport eller overnatning ifm. SingularityU Nordic Summit, som afholdes i Stockholm Waterfront Conference Centre, 4 Nils Ericsons Plan, 111 64 Norrmalm.

Brug af persondata

Ved deltagelse i konkurrencen gives samtidig samtykke til registrering af navn og øvrige nødvendige kontaktoplysninger. De oplysninger, som afgives i forbindelse med kampagnen, vil kun blive brugt i denne sammenhæng. Data kan ikke bruges af tredjepart. Canon Danmark A/S er forpligtet til beskyttelse af deltagernes privatliv. Alle personlige data, som overdrages ved tilmeldingen, opbevares under sikre forhold. 

Permission

Ved deltagelse giver brugeren ret til, at Canon Danmark A/S må kontakte dem i forbindelse med lignende aktiviteter.