En 30 tommer, 4K professionel referenceskærm til 4K-produktionsworkflows, som giver en fantastisk billedkvalitet og fremragende betjening. Ideel til brug i et studie, til redigering eller på filmsettet.
Se nærmere på Canon DP-V3010
Denne professionelle referenceskærm passer til outputtet fra DCI-kompatible digitale biografprojektorer og er et plads- og omkostningseffektivt supplement eller alternativ. Et pålideligt, robust og pladsbesparende design, der er ideelt til en stationær pc eller til vægmontering.
Kombinationen af et IPS LCD-panel, et RGB LED-baggrundslyssystem med høj renhed og en Canon-processor udmærker sig ved nøjagtig, gentagelig, ensartet og stabil farvegengivelse - hvilket resulterer i næsten ingen synlig forskel mellem skærmene. Farveområder i flere broadcaststandarder understøttes, herunder DCI-P3, ITU-R BT.709, EBU, SMPTE-C og Adobe RGB¹. Ekstremt høj farvepræcision opretholdes takket være sensorer i baggrundslyssystemet, der registrerer og retter ændringer i farve og lysstyrke med tiden.
Takket være en opløsning på 4096 x 2560 kan IPS LCD-panelet vise naturlig DCI 4K-video (4096 x 2160) uden skalering. En lang række input-formater fra 23.98P til 60P understøttes.
IPS LCD-panel med høj kontrast og Canons teknologi til billedbehandling kombineres for at opnå et kontrastforhold på 2000:1, som anbefalet af SMPTE². Nøjagtig gengivelse af farveovergange sikrer nøjagtig visning af mørke billeder, såsom skygger eller nattescener.
Til 2K- og Full HD-produktion kan brugerne vælge mellem tre skaleringsprogrammer, herunder Canons oprindelige ShapeTrace-program, der undertrykker det ujævne udseende af diagonale linjer.
DP-V3010 understøtter en bred visningsvinkel takket være minimale ændringer i farve og kontrast på tværs af IPS LCD-panelet - ideelt når flere brugere skal kontrollere billedkvaliteten samtidig.
Et dedikeret Canon Log-billedprogram muliggør nem konvertering af Canon Log-gammabilleder, optaget med Cinema EOS-kameraer, til billeder, der egner sig til visning.
DP-V3010 hjælper med at bevare farveensartethed i hele arbejdsprocessen. ASC CDL³ metadata-format understøttes - justering af farveparametre kan indstilles og importeres eller eksporteres via USB-hukommelse. Understøttelse af en række LookUp-tabeller giver præcis farvekontrol på settet eller i studiet.
Betjeningen af DP-V3010 er intuitiv, takket være det diskrete GUI-design og placeringen af knapper og drejeknapper på fjernbetjeningen. Brug af en tredjeparts ekstern sensor muliggør kalibrering uden en pc.
1 Indeholder ikke alle RGB-farvekvalitetspunkter
2 SMPTE RP 431-2:2011
3 American Society of Cinematographers Color Decision List
Få mere at vide om Canon DP-V3010, dets funktioner og hvad det kan.