T1 header

Optagelse af Münchens City Surfers med Tom Rijpert og Serge Teulon

"Det ene øjeblik er du midt i byen, og det næste øjeblik er du i dette surfersamfund". – Tom Rijpert, instruktør af interaktive film

Vi sidder ved bredden af floden Eisbach i München med Tom Rijpert, der er instruktør af interaktive film, og hans cheffotograf Serge Teulon. Solen skinner, og det er overraskende varmt for april, også selvom vandets temperatur stadig er kølige 4 ºC. Det er den sidste dag med optagelserne af City Surfers, og en stor del af holdet gør klar til vores surferes ankomst, men vi holder en kort pause for at snakke med Tom og Serge om oplevelsen og specielt EOS C300 Mark II.

Tom lægger ud:

"Da vi først fik instruktionerne, var vi alle meget interesserede, fordi meget af det er helt nyt. Vi elsker virkelig at dykke ned i ny teknologi for at give brugerne en helt ny oplevelse.".

For Tom er teknologi dog bare et middel til at nå målet. Han vil placere dig lige midt i øjeblikket i en sådan grad, at teknologien forsvinder i baggrunden, og alt, der bliver tilbage, er en ægte menneskelig historie.

"Fra et historieperspektiv er hele dette surfersamfund en virkelig interessant subkultur at præsentere for seerne, og så er det dybest set noget, der kan findes rundt om hjørnet. Det handler i bund og grund om almindelige mennesker, der gør disse ualmindelige ting, hvilket er en stor mulighed for fotografering, eller i vores tilfælde simulering af fotografering".

Eisbach er en åben kulisse med over hundrede surfere på bølgen hver dag. Hvad angår motiverne kunne Tom ikke have fået bedre personer end Tao, Karina og Alex.

"De har været til stor hjælp med at få os ind i surfersamfundet. Det er et fast sammentømret samfund, og normalt er de ikke så vilde med kommercielle videooptagelser, da der altid er gang i noget omkring deres flod, og det er sådan, de ser det – som deres flod."

Serge elskede også City Surfer-lokationens potentiale:

"Det faktum, at det er i byen, betød, at du kan se bygninger omkring dig, du kan se biler køre rundt bagest i billedet, men vi har også en vinkel, hvor det bliver meget personligt med surferen. Vi kan sætte kameraet mere eller mindre i vandkanten foran surferen, og jeg tror, at det virkelig giver os fornemmelsen af at være sammen med surferen på bølgen".

For Serge ligger udfordringen dog i at belyse Eisbach:

"Når du filmer, er du altid nødt til at skabe rammerne, så du skal lyse dem op. Du kan ikke bare regne med det naturlige lys eller byens lys, du skal altid tilføre mere. Vi har bestræbt os meget på ikke at skabe et for anderledes miljø, for vi vil ikke have, at folk føler, at de aldrig ville kunne tage det billede. Vi ville ikke have, at det skulle se alt for iscenesat eller kraftigt belyst ud, så vores opgave var i store træk at forsøge at få det til at se realistisk ud. For at gøre det matchede vi farven på vores lys med gadelamperne på broen. Baggrundslyset er reelt set måneskin. Jeg har brugt 2 heliumballon-lamper, en glødelampe foran oven på broen og en anden bagved, dagslys-afbalanceret. Så har jeg fire arbejdslamper på en stilladspæl langs med broen, og ud over det har vi fire 10k'er på broen og to 5k'er på begge sider af floden, der peger mod surferne".

Nogle filmskabere ynder at presse deres kameraer til det yderste. Tom og Serge gik dog et skridt videre, da de opfandt helt nye, tilpassede stativer til EOS C300 Mark II, så de kunne bringe denne vision af Münchens City Surfers til live. Hele den interaktive oplevelse kombinerer så mange forskellige nye filmteknikker, at det krævede omfattende test, som Serge fortæller os:

"Ved at optage med forskellige stativer og vinkler fik vi foretaget en meget omfattende rekognoscering af stedet. Vi tog masser af stillbilleder fra forskellige sider af bølgen, fra midten, fra højre, bagfra, alt, hvad der kunne give os en lidt anden vinkel og samtidig virkeliggøre Toms kreative vision".

Tom begynder at gennemgå trin for trin, hvordan de bruger en hel serie af Canon-kameraer til at bygge specielle stativer, som underbygger hele oplevelsen. Først starter han med 180º-stativet:

"For at optage 180º er den store udfordring, at der er så meget i billedet – jeg taler om belysning, crew, tilskuere og andet, som vi normalt ikke ønsker. Det er en helt anderledes måde at tænke og komponere dine billeder på".

Serge tilføjer:

"Vi prøvede først to EOS C300 Mark II-kameraer med meget brede objektiver, og derefter prøvede vi et kamera med et fiskeøje-objektiv. Vi fandt ud af, at det ene kamera med fiskeøjeobjektivet gjorde os ret selvstændige. Det tillod os at bruge standardudstyr til at få kameraet tæt på vandet og at kunne beskytte det i situationer, hvor vi var tæt på vandet. Hvad der er mere vigtigt, kreativt set, så gav det os et meget specielt look, som vi mener virkelig støtter filmen".

Der blev også bygget et zoomstativ med tre EOS C300 Mark II'er for at demonstrere fordelene ved optisk zoom i forhold til digital zoom over for mindre erfarne fotografer, der måske bruger en smartphone. Tom forklarer:

"Til zoomstativet, tror jeg, at den største udfordring var, at vi ville have, at alle tre kameraer skulle dele det samme udgangspunkt. Det betød, at vi måtte arbejde med spejlede stativer, som man normalt bruger til at optage i 3D. Det er også nødvendigt, at alle disse tre kameraer fortæller forskellige historier. I forbindelse med vores næroptagelse har vi vores surfer, så gør vi det lidt bredere, og det handler måske om surferen og tilskuerne, eller også kan man gøre det til det bredeste, vi optog, som jeg mener var 28mm, og så bliver det til en historie om surfersamfundet midt i byen. Og jeg tror, at det er en interessant måde at se på det, for os som filmskabere. Det er lidt cool, når det går op for én igen, hvilken forskel valg af objektiv betyder, og hvordan du fortæller en anden historie fra samme perspektiv med et andet objektiv".

Til sidst byggede de stativet til hurtige bevægelser:

"Så var der stativet til hurtige bevægelser, som er ret cool, da der er mange forbruger-kameraer, der gør det muligt at optage video og tage stillbilleder fra videoen, men vi ville selvfølgelig vise dem kvaliteten af fotos, især Canon-fotos i dette tilfælde, som man ikke kan tage fra video".

Ud over det tekniske er det, der virkelig giver os mulighed for at skabe denne fantastiske oplevelse, vores surferes fysiske præstation. Tom er tydeligvis imponeret over dem:

"Alex og Karina er bare rigtig søde mennesker og gode surfere, og Tao, han var fantastisk. Jeg jokede på et tidspunkt og bad ham om at komme lidt tættere på os på sit bræt, som bogstaveligt talt var på vej imod den store bølge, og han gjorde det, han kom lidt tættere på. Det var helt vildt, hvad han kunne gøre, og hvor godt styr han havde på sit bræt, og hvor godt styr han havde på selve floden. Optagelse efter optagelse leverede han bare det, der skulle til, han gjorde sit arbejde, timede det perfekt med vores kran – det var sindssygt og meget imponerende at se".

Action med EOS

Angående EOS C300 Mark II følte Serge det, som om han gik i velkendte sko, omend et nyt og skinnende par.

"C300 Mark II er et kamera, der er meget bekendt. Canon har efter min mening gjort det virkelig godt, fordi de ikke har ændret størrelsen og vægten på huset. De har heller ikke ændret placeringen af knapperne på kameraet, og det gør, at alle, der har brugt deres tidligere versioner, kender kameraet på forhånd".

Der er dog masser af nye funktioner, det er værd at råbe højt om, men Serge fokuserede på disse punkter:

"C300 Mark II optager internt i 4k, og det er ret meget – som du ved, skal mange kameraer bruge eksternt udstyr for at kunne optage i 4k. Det interne menusystem er også blevet forbedret, hvilket gør det langt mere flydende at bruge. Du behøver ikke rulle igennem flere sider for at komme derhen, hvor du vil hen".

I forbindelse med de specifikke krav, som City Surfer-optagelsen stillede, viste EOS C300 Mark II virkelig sit værd:

"Jeg synes, at C300 Mark II er et rigtig godt kamera til at optage i svagt lys. Det var også rigtig godt til at håndtere mørke. Dynamikområdet er glimrende for dagslys og for miljøer som f.eks. ved floden, hvor der var masser af meget lyse områder fra solen og når vores lamper ramte toppen af vandet. Vi belyste surferne med ret meget baggrundslys for at forsøge at adskille dem – kameraet håndterede den mørke baggrund og de lyse områder på surferen uden nogen problemer overhovedet."

En af de nyeste tilføjelser til dette filmkamera er Dual Pixel CMOS AF, som Serge havde mulighed for at lege med:

"Jeg fik chancen for at opleve C300 Mark II's autofokus, mens jeg var i testfasen og også ind imellem optagelserne. Jeg var meget imponeret over detaljerne. Det var på niveau med stillbilledkameraets autofokus i min optik".

EOS C300 Mark II hjalp også teamet med at komme et skridt foran i efterbehandlingen, som Serge forklarer:

"Vi brugte Canon Log 2, som er en fantastisk gammaindstilling. Den giver os mulighed for virkelig at presse kameraet til det yderste, vel vidende at billedet vil blive godt, og at vi kan få tingene tilbage til deres oprindelige tilstand i efterbehandlingsfasen".

Tom sammenfatter det perfekt:

"Der er masser af information i det sorte og det hvide. Farvemæssigt er der mange måder at efterbehandle på, og det er virkelig vigtigt ved filmoptagelser, især hvis det er kommercielle, professionelle film af høj kvalitet. Jeg tror, det var det perfekte kamera til os."

Udforsk vores interaktive City Surfer-oplevelse her.