Høj hastighed - EOS-1D X Mark II

eos-1d-x

14-16 billeder pr. sekund

Vær en actionhelt med superhurtig ydeevne.

14 billeder/sek. med fuld AF-/AE-sporing, 16 billeder/sek. i Live View-optagelse

Professionelle fotografer får kun én chance. Derfor er det yderst vigtigt at indfange afgørende øjeblikke som for eksempel fejringen af et mål eller en atlet, der løber over målstregen, i det øjeblik det sker og i knivskarp kvalitet. Canons teknikere er klar over dette og har opnået en maksimal spejldrevhastighed på 14 billeder/sek.1 med fuld AF-/AF-sporing.

Optagelse i Live View forbedrer ydeevnen yderligere, idet der er mulighed for kontinuerlig optagelse med 16 billeder/sek.1, når fokus og eksponering er fastlagt ved første optagelse. Denne billedhastighed overgår den tidligere maksimale hastighed for EOS-1D X med låst spejl, og derudover er der den fordel, at det stadig er muligt at se scenen i Live View, mens den optages.

1Maksimal hurtig kontinuerlig optagelse med fuldt opladet LP-E19 batteripakke, 1/1000 sek. eller hurtigere lukkertid, ISO 51200 eller lavere og maks. blænde (afhængigt af objektivet)

eos-1d-x

To "DIGIC 6+"-processorer

For at CMOS-sensoren på 20,2 Megapixel kan udføre signallæsning i høj hastighed bruger EOS-1D X Mark II et front-end-behandlingskredsløb sammen med to "DIGIC 6+"-processorer for signalbehandling i høj hastighed. Disse processorers utrolige kraft giver mulighed for et større eksponeringsrum, forbedret støjreduktion både ved høj og lav ISO, resulterer i billeder med naturlige hudtoner, som Canon er kendt for, anvender forskellige korrektioner af objektiv i realtid på JPEG-billeder, selv når der optages ved ca. 16 billeder/sek. i Live View, og når der optages film i DCI 4K op til 60 fps eller i Full HD op til 120 fps.

Hurtig spejlteknologi

For at EOS-1D X Mark II kan opnå de høje billedhastigheder, og for at sikre hurtig og præcis AF, er det vigtigt, at spejlene ikke er ustabile, og at spejlene vender tilbage til deres position så hurtigt og præcist som muligt. Derfor har EOS-1D X Mark II et to-motorsystem med separate motorer med stort drejningsmoment til at styre spejlet og lukkeren. Dette muliggør høje hastigheder, men isolerer også to forskellige faser, så de ikke påvirker hinanden. Spejlets drevmotor og lukkermotoren har en frit bevægelig støtte lavet af et elastisk materiale. Dette mindsker støj fra betjening og sikrer, at der kun er minimale vibrationer ved optagelse.

eos-1d-x

CFast 2.0™-medier

EOS-1D X Mark II er det første EOS-stillbilledkamera med CFast 2.0™-kortslot foruden CompactFlash-kortslot. CFast 2.0™ har samme størrelse som CompactFlash, men har forsænkede kontakter, der gør kortet mere robust og minimerer risikoen for at få problemer med bøjede ben. CFast 2.0™ har en skrivehastighed på op til 440 MB/s, hvilket er tre gange hurtigere end de hurtigste CompactFlash (150 MB/s). En så hurtig skrivehastighed giver mulighed for kontinuerlig RAW-optagelsesburst på 170 billeder i fuld opløsning. Derudover fjerner understøttelse af exFAT-formatet2 filstørrelsesgrænsen på 4 GB, hvorved det ikke længere er nødvendigt at sammensætte filer, når der optages film.

2For at understøtte det tidligere FAT32-format på CF-kort med 128 GB eller mindre gælder filstørrelsesgrænsen på 4 GB stadig.

eos-1d-x

LCD-touchscreen i høj opløsning

Fotos i høj kvalitet fra EOS-1D X Mark II bør ses på en LCD-skærm i høj kvalitet det øjeblik, de er taget. For at muliggøre dette har EOS-1D X Mark II en Clear View LCD II-skærm med et billedformat på 3:2 og et uændret 3,2" skærmformat. Pixeltætheden på skærmen er blevet øget med ca. 1,25x, hvor antallet af punkter er øget til 1.620.000 punkter sammenlignet med EOS-1D X.

Den kapacitive touchscreen muliggør nem udvælgelse eller skift af AF-punkter samt forstørret visning, når du optager i Live View eller under filmoptagelse.

Intelligent Viewfinder II

eos-1d-x

Som professionel vil du allerhelst blive ved med at følge det, der sker. I den tid, du ikke kigger igennem søgeren, risikerer du at gå glip af et afgørende øjeblik, hvilket er grunden til, at Canons ingeniører har lyttet omhyggeligt til EOS-fotografernes feedback og tilføjet flere oplysninger til søgeren i EOS-1D X Mark II, som kan tilpasses til den enkelte fotografs behov. Det er let at ændre indstillinger og kontrollere kameraets status uden at fjerne øjet fra søgeren.

Du kan kontrollere og ændre alle indstillinger i søgeren, herunder optagelsesmetode, målingsmetode, hvidbalance og fremføringsmetode, og du kan blive advaret om registrering af flimmer.

Ved at kunne se cirka 100 % gennem søgeren kan du være sikker på, at du kan se hele billedet, som du optager, mens det 20 mm store søgerokular giver et fuldendt billede af al action foran kameraet, hvilket gør det let at komponere billedet på lige nøjagtig din måde.

Elektronisk vaterpas med to akser

eos-1d-x

Et elektronisk vaterpas med to akser hjælper fotografer med at holde kameraet lige under optagelse – en bonus, når man gerne vil have lige horisonter eller ved optagelse af arkitektur. Både hældningsbevægelser (frem-tilbage) og rullebevægelser (fra side til side) registeres i trin på 1˚, og niveauet vises både i søgeren (oven over fokuspunkterne) og på LCD-skærmen, hvilket gør det til et nyttigt værktøj i mørke, når referencepunkterne er svære at se i søgeren.

Brugerdefineret Quick Control-skærm

Alle fotografer arbejder på hver sin måde og har særlige krav, når det drejer sig om at kontrollere og ændre optagelsesoplysningerne og -parametrene. Med tanke på et nemt workflow er det muligt at ændre typen, størrelsen og placeringen af ikoner på kameraets Quick Control-skærm hurtigt og nemt, så foretrukne indstillinger kan findes uden besvær.

eos-1d-x

Forbedret holdbarhed og driftssikkerhed

EOS-1D X Mark II er den professionelle flagskibsmodel og er derfor to skridt foran andre digitale spejlreflekskameraer i EOS-serien med hensyn til design og teststandarder. EOS-1D X Mark II's lukker er designet til at fungere i 400.000 cyklusser, og med en så høj ydeevne er spejl og den tilknyttede betjening designet til at matche det niveau.

Ikke kun er de indre drevmekanismer designet og vurderet til generel holdbarhed for en professionel model, også knapperne og betjeningerne, som benyttes af fotografen, er testet til samme holdbarhedsniveau.

Konstruktion af magnesiumlegering, ultimativ vejrbestandighed

På linje med tidligere kameraer i EOS-1-serien er EOS-1D X Mark II designet til uafbrudt professionelt brug i barske miljøer. Den indeholder den samme støv- og stænktætte konstruktion som EOS-1D X med i alt 76 pakninger omkring knapper og samlinger for at holde vand og støv ude af de indvendige dele. Når det kombineres med Canon L-seriens EF-objektiver og Speedlite 600EX-RT-flashenhed, bevares vejrbestandigheden med gummipakninger rundt om tilslutningspunkterne. Kombineret med en ydre og indre konstruktion af magnesiumslegering er kameraet stift og robust og klar til krævende, professionelt brug.

eos-1d-x
eos-1d-x

Varmefordeling

Når man optager film eller billeder kontinuerligt i højhastighedsmetode i lang tid uden pauser, behandler CMOS-sensoren og de to "DIGIC 6+"-processorer en meget stor mængde data, som igen genererer en betydelig mængde varme. Denne varme overføres fra sensoren og processorerne til den øverste del af batterikammeret og fordeles via et særligt rør, hvilket sikrer, at kameraet altid er klar til brug.

Sammen med de effektive processorer muliggør EOS-1D X Mark II's varmefordelingssystem kontinuerlig videooptagelse i 4K op til 29 minutter og 59 sekunder.