Dual Pixel CMOS AF

Dual Pixel CMOS AF er en teknologi til sensorbaseret autofokus (AF) med fasedetektering, som er designet til at give jævn, højtydende fokussporing i film og hurtig autofokusering under optagelse af stillbilleder i Live View.

Det er en unik teknologi, udviklet af Canon, der er perfekt til at skabe professionelt udseende pull-focus-effekter og til at holde skarpt fokus på motiver, der bevæger sig hen mod brugeren, men hvor man samtidig bevarer en sløret baggrund – en vigtig karakteristika ved EOS-film.

Takket være dette banebrydende fremskridt, har det aldrig været nemmere at bevare det skarpe fokus, selv under bevægelse.

Hvorfor blev Dual Pixel CMOS AF udviklet?

For at få et motiv til at skille sig ud med begrænset dybdeskarphed er det nødvendigt at kunne kontrollere fokus, hvis hovedmotivet bevæger sig eller fokuspunktet ændres. Dual Pixel CMOS AF er udviklet for at gøre filmoptagelse nemmere og mere jævn. Dermed gøres der op med den opfattelse, at spejlreflekskameraers Film-indstilling kun kan anvendes af professionelle. Dual Pixel CMOS AF blev desuden udviklet for at forbedre optagelse med Live View. Funktionen nærmer sig således den ydeevne, man får, når man bruger søgeren.

IMAGE03

Sådan fungerer det

Alle effektive pixels på overfladen af CMOS-billedsensoren består af to individuelle fotodioder, som læses separat ved autofokus med fasedetektering og sammen ved billedbehandling. Dual Pixel CMOS AF dækker ca. 80 % af højden og bredden af Live View-billedrammen og er yderst nøjagtig, uden at det går ud over billedkvaliteten.

Til forskel fra andre sensorbaserede autofokusmetoder, som tildeler enten autofokus- eller billedbehandlingsfunktioner til specifikke pixels på sensoren, kan pixels på en sensor med Dual Pixel CMOS AF bruges som billedbehandlingspixels og pixels til AF med fasedetektering. Det betyder, at pixels, der er dedikeret til AF, ikke behøver at gennemgå yderligere billedbehandling, og det giver både hurtig fokusering og billedkvalitet i topklasse under optagelse af stillbilleder og film.

For at foretage fasedetektering på billedfladen, læses de venstre og højre fotodioder hver for sig, og de to parallalle billeder, som fremkommer, bruges til at beregne faseforskellen.

Med denne AF-teknik til beregning af faseforskel kan objektivets fokusposition beregnes.

IMAGE04
IMAGE05

Til sammenligning søger de mere traditionelle kontrast AF-metoder efter korrekt fokus ved at flytte linseelementet frem og tilbage, indtil præcis AF er opnået, hvilket medfører, at den generelle AF-hastighed og jævnhed er langsommere.

Når ansigts- eller motivsporing er aktiveret, følger Movie Servo AF et bestemt motiv, mens det bevæger sig, eller når du genkomponerer en optagelse. Du kan også nemt vælge forskellige fokusområder ved at trykke på kameraets touchscreen, mens du optager.

På lanceringstidspunktet er Dual Pixel CMOS AF kompatibel med 103 EF-objektiver, som omfatter EF- og EF-S-objektiver, objektiver med fast brændvidde, vidvinkel- og teleobjektiver. Systemet markerer et vigtigt fremskridt inden for autofokus og leverer stærkt forbedrede AF-hastigheder.


Se listen Dual Pixel CMOS AF - kompatibilitet med EF-objektiver