ARTIKEL

Elsker vi ikke længere det digitale?

Udforsk printet marketings fordele i en digital verden

Family sat in living area on digital devices


Mistillid i en digital verden

Tillid er grundlaget for enhver fast relation, særligt den relation, der eksisterer mellem brand og forbruger. Men der er en uundgåelig følelse af, at denne relation bliver sat på prøve af forbrugernes voksende mistillid til de digitale platforme.

I slutningen af juli 2018 faldt prisen på Facebook-aktier 19 % og barberede dermed $ 119 milliarder af sin værdi i det hidtil største sammenbrud på en enkelt dag for en virksomheds værdi. Tre millioner europæiske brugere havde forladt verdens førende sociale netværk efter Cambridge Analytica-skandalen, hvor 50 millioner Facebook-profiler blev høstet uden brugernes viden eller samtykke.

For at omskrive Farhad Manjoos artikel i New York Times(1) så er det vanskeligt at udvise samme entusiasme, vi havde for smartphones og sociale netværk for 10 år siden, fordi vi nu forbinder disse teknologier med datamisbrug og påtrængende reklamer.

Som forfatteren understreger: "Som samfund har vi ikke forstået omfanget af deres kontrol over vores liv. Og vi har ikke mange gode måder at begrænse den på."



1 - Why Tech Is Starting To Make Me Uneasy, New York Times, 11. oktober 2017

Mac, keyboard and stationary scattered on desk


Mulighederne for markedsføring på print

Marketingafdelinger bliver i stigende grad opmærksomme på denne udbredte overbevisning blandt forbrugerne. Digitale kanaler alene er ikke længere nok til at planlægge målrettede markedsføringskampagner. Printet marketingmateriale er i stand til at stimulere det afgørende følelsesmæssigt engagement mellem et brand og dets målgruppe, hvilket er grunden til at marketingafdelinger er nødt til mobilisere print som et supplement til det digitale.

Hvis tillid er nøglen til at skabe en relation med forbrugeren, er print faktisk godt rustet til at gøre en forskel. Ifølge MarketingSherpa (2) spiller print en fremtrædende rolle blandt de fem mest betroede reklamekanaler:

  • Trykte annoncer i aviser og magasiner (82 %)
  • TV-reklamer (80 %)
  • Direct mail-reklamer og kataloger (76 %)
  • Radio (71 %)
  • Udendørs skiltning (69 %)

Online pop-up-reklamer lå helt i bund i meningsmålingen.

Det kommer ikke som en overraskelse, at folk gennemlever en 'digital detox' og genoptager deres bekendtskab med print. Forbruget af digitalt indhold er ofte behæftet med pop-op-beskeder, åbne faner, påtrængende annoncer og links, der fører dig væk fra den side, du prøver at læse. Print hjælper derimod på koncentrationen og øger evnen til at tilegne sig information, hvilket er oplysninger brandejere ikke har råd til at sidde overhørig i reklamekampagnens planlægningsfase.



2 - Marketing Chart: Which advertising channels consumers trust most and least when making purchases, Marketing Sherpa, 17. Januar 2017



En skarp adskillelse mellem print og digitalt ville være forkert, da man kan opnå meget ved at kombinere begges styrker.

Men en skarp adskillelse mellem print og digitalt ville også være forkert, da man kan opnå rigtig meget ved at kombinere begges styrker. Marketingafdelinger erkender, at indsamling af kunders personlige data er afgørende for umiddelbart at kunne tilbyde indhold, der er skræddersyet præcist til deres profil – så længe det sker inden for de parametre og regler, der er fastsat af branchen.

Ved at kombinere digitalt prints evne til at give tingene et personligt præg med prints evne til at genopbygge tilliden samt stimulere en dybere og mere fokuseret interaktion med indhold kan marketingafdelinger skabe innovative reklamekampagner, der henvender sig til specifikke målgrupper.

I lyset af dette argument bliver det tydeligt, hvor store muligheder der venter marketingafdelinger fremadrettet. Print har udgjort en fast bestanddel af reklamekampagnerne siden marketing først så dagens lys. I mellemtiden er det digitale opstået, brudt sammen og siden på meget kort tid modnet til en effektiv kommunikationskanal.

Innovative koncepter såsom Programmatisk print giver marketingafdelinger mulighed for at kombinere fordelene ved print og digitalt for dermed at opnå noget særligt. Ved at udnytte data til at skabe mere kundeorienterede oplevelser som printet direct mail, brochurer, kataloger og kundemagasiner bliver brands i stand til at levere marketingaktiver, der når nye højder inden for engagement og som på afgørende vis giver øget respons.

Skrevet af Tino Wägelein
Business Development Manager, Canon Europe


Relaterede løsninger

Se mere



Få mere at vide om kombinationen af print og digitalt i jeres markedsføringskampagner

Tal med vores team