Artikel

Canon og Rosendahls skaber paradigmeskift i det grafiske marked

Tal med os

VarioPrint i miljø


Første investering på det kommercielle marked i Danmark

Canon og Rosendahls rykker grænserne for, hvad der er muligt i det grafiske marked. Rosendahls investerer som de første på det kommercielle grafiske marked i Danmark i den arkbaserede inkjetløsning - Océ VarioPrint i300. Canon Danmark er stolte over at kunne annoncere, at Rosendahls tegner fremtiden for det grafiske marked i Danmark ved at investere i den banebrydende Océ VarioPrint i300.

Stabilitet, produktivitet og kvalitet i højsædet

Den nye digitale Inkjet og ark-baserede Océ VarioPrint i300 er i stand til at levere en hidtil uset produktivitet, stabilitet, samt ikke mindst en høj stabil kvalitet. Sammen med særdeles konkurrencedygtige produktionsomkostninger gør det VarioPrint i300 til en særdeles interessant løsning på det nuværende og på fremtidens grafiske marked.

”Med denne Canon-løsning følger vi de seneste års strategi med bringe Rosendahls ind i fremtidens grafiske marked. Setuppet er det første af sin slags i Danmark, og vi vil være blandt de første i Europa, som benytter denne teknologi til grafiske tryksager. Det gør os særdeles konkurrencedygtige, samt understreger vores vision om at være innovative og på forkant i forhold til fremtidens grafiske marked”, fortæller Palle Rosendahl, administrerende direktør hos Rosendahls.

Rosendahls og Canon medarbejdere


En "cutting edge" gennemtestet løsning

Selv om Rosendahls’ Canon-løsning er ny, er den på ingen måde uprøvet. Forud for aftalen har der været en lang testfase for at sikre at løsningen var perfekt for Rosendahls. Gennem Rosendahls egne erfaringer sammenholdt med Canons ekspertise og erfaringer fra de langt over 100 udenlandske Océ VarioPrint i300-installationer, har det været muligt at levere en gennemtestet løsning som må betegnes som ”cutting edge”.

”Rosendahl var interesseret i være på forkant med den nyeste udvikling, hvor volumenerne bliver mindre, og produktionstiden bliver mere og mere presset. I den nye verden er det i høj grad tiden, som er en faktor og denne løsning vinder tid. Løsningen er særdeles konkurrencedygtig på især de mellemstore volumener målt op imod offset”, fortæller Key Account Manager Ole Veggerby fra Industrial Printing Systems hos Canon Danmark.

SETUPPET ER DET FØRSTE AF SIN ART I DANMARK, OG VI VIL VÆRE BLANDT DE FØRSTE I EUROPA, SOM BENYTTER SIG AF DENNE TEKNOLOGI TIL GRAFISKE TRYKSAGER.

Palle Rosendahl,
Administrerende direktør hos Rosendahls

Ene leverandør til Rosendahls grafiske produktion

Mens Océ VarioPrint i300 er det mest opsigtsvækkende produkt, rummer aftalen også andre elementer. Rosendahls investerer nemlig udover én Océ VarioPrint i300 også i to tonerbaserede arkproduktionsløsninger - Canon ImagePRESS C10000VP, samt én BLM550 efterbehandlingløsning til deres allerede installerede Océ VarioPrint 6320’ere, der dækker sort/hvid arkproduktion. Canon er nu ene leverandør til hele Rosendahls digitale grafiske produktion.

”Vi er hos Canon stolte af, at Rosendahls ser Canon, som en vigtig partner til at gennemføre Rosendahls digitale transformation for at være rustet til fremtiden. Océ VarioPrint i300 gør dem konkurrencedygtige på arkproduktion, og Canon ImagePRESS C10000VP giver fleksibiliteten til at printe alle former for applikationer, som den tonerbaserede laserteknologi er kendt for. Vi glæder os til at installere og få løsningerne implementeret hurtigst muligt", afslutter Ole Veggerby fra Industrial Printing Systems hos Canon Danmark.

Tal med vores team og find ud af, hvordan Canons grafiske printløsninger kan hjælpe jeres virksomhed.

Tal med os