BUSINESS BYTES

Small Data kan slå store brød op for din virksomhed

  • Slået op for 2 år siden
  • 3 min. læsning

Af Researcher IDC-rapporter fremgår det, at det digitale univers fordobles hvert andet år, og at det vil tidobles fra 2013 til 2020 fra 4,4 billioner gigabyte til 44 billioner gigabyte.

For at sætte det i perspektiv svarer det til, at de informationer, vi p.t. har, ville fylde en stak iPad Air-enheder, der kunne nå to tredjedele af vejen til månen. Inden 2020 ville stakken være 6,6 stakke hele vejen til månen.

Så Big Data vil forsætte med at vokse hastigt, idet "The Internet of Things" og bærbar teknologi kobler flere og flere dataindsamlende sensorer til netværket. Men mens alle forsøger at få noget fornuftigt ud af de umådeligt mange og ustrukturerede data, er "Big" ikke altid bedst.

Det føles nærmest selvmodsigende, men nøglen til at forstå de udfordringer, erhvervslivet står over for, ligger faktisk i Small Data, som er den information, der bruges til at vurdere en situation og som udtrækkes af Big Data ved hjælp af analyser. At fokusere på de små detaljer har en positiv indvirkning på resultaterne, da det er denne information, der tilskynder aktiviteter ud fra, hvad der sker lige nu.

For at opnå succes skal digitale ledere hjælpe medarbejderne med at finde frem til de tendenser, der vil fremme virksomhedens konkurrenceevne og kundeservice. Det kan ske ved at fokusere på fire områder: efterspørgsel, analyse, præsentation og videreudvikling.

For det første skal du anerkende, at du ikke kan måle, hvad du ikke forstår, så hold op med at bekymre dig om Big Data. Digitale ledere skal bruge mest mulig tid sammen med deres kolleger, så IT-afdelingen kan finde frem til de små detaljer i virksomhedens bredere definerede mål.

Det kendskab til virksomheden skal så ophæves til analyse. Tænk på, hvordan virksomheden indsamler data, og hvordan analytiske redskaber kan trække vigtig information ud af de såkaldte "stovepipe"-systemer og -databaser. Man kan arbejde med nøgleaktører og skabe konkurrencedygtige analyser, således at man tilpasser sig virksomhedens informationsprojekter, der køres af IT-afdelingen med de langsigtede mål for virksomheden generelt for øje.

Derefter kan man skabe en præsentationsform, f.eks. et dashboard, der formidler informationer til ledelsen. Man kan præsentere små detaljer om en række faktorer, som f.eks. globalt salg, kommende ordrer og kundetilfredshed, hvilket gør en forskel for, hvordan virksomheden drives – både nu og i fremtiden.

Kort sagt kan man bruge Small Data, således af forretningsprocessen ikke længere baseres på gætværk. Fremfor at være afhængig af bredere kampagner bør marketingmedarbejderne samarbejde med IT-afdelingens ledelse for at finde frem til, hvordan man trækker data ud af kilderne i virksomheden generelt. Ved at fokusere på de små tendenser og de mindste detaljer kan virksomheden finde frem til, hvilke klienter der er vigtige, og hvilke produkter de er tilbøjelige til at købe.

Desuden kan Small Data anvendes til at finpudse interne procedurer og udbrede kendskabet til Small Data ved at få medarbejdere på tværs af hele virksomheden til at samarbejde og dele deres viden. Virksomheden kan ved at udnytte erfaringerne på tværs af de forskellige afdelinger begynde at tage fat på de større udfordringer, som f.eks. skjulte huller i diverse færdigheder eller historiske kundeserviceproblemer.

Når IT-medarbejderne er færdige med beta-metoden for Small Data, er det vigtigt, at man også får etableret en feedback-metode. Dermed kan man samarbejde med kolleger og se, hvordan målene udvikler sig over tid, hvilket dermed betyder, at man har mulighed for at justere de anvendte metoder.

Den mængde data, en virksomhed ligger inde med, vokser konstant. Det går så hurtigt nu, at alle projekter altid vil være igangværende arbejder. Men ved at skabe en strategi for Small Data kan digitale ledere hjælpe deres virksomhed med at holde sig ét skridt foran konkurrenterne.