BUSINESS BYTES

IoT sætter prikken over i’et

  • Slået op for 2 år siden
  • 3 min. læsning

Det virker utroligt, når vi taler om noget, der stadig føles som et nyt koncept, men den 9. april 2015 var den femte IoT-årsdag; en global begivenhed for iværksættere, forretningsledere og folk, der vil diskutere nye, fremspirende idéer.

I år viste programmet, der omfattede nationale konferencer, globale webchats og interaktive tweet-ups, hvor stor genklang det hurtigt udviklende koncept vækker. Men hvordan rykker virksomheder og innovatorer ved grænserne for produkter og services, der passer sammen, og hvordan vil den næste IoT-bølge berige den almindelige forbrugeroplevelse?

Forberedelserne til IoT-dagen bød på en række nye samarbejder. IBM annoncerede, at de forventer at bruge 5 mia. dollar i løbet af de næste fem år på en ny IoT-afdeling. Virksomheden har i sinde at samarbejde tæt med The Weather Company for at tilbyde andre virksomheder vejrudsigter i realtid, således at de kan træffe bedre og mere veldokumenterede beslutninger ved at kombinere IBM's Big Data og analysekapacitet med The Weather Companys ekspertise og datadistributionssystem.

Samtidig annoncerede Intel og betalingsspecialisten Ingenico deres samarbejde om at kombinere Intels teknologi og Ingenico Groups accept af sikker betaling til IoT i kraft af udviklingen af en mobil tablet, der understøtter EMV- og NFC-betalingsmuligheder. Tanken bag er, at dette vil bane vejen for flere merværditjenester for andre IoT-enheder, intelligente automater, kiosker og digitale skilte.

Mange af fordelene ved IoT fokuserer tilsyneladende på de forretningsmæssige fordele, f.eks. realtidsanalyse, der kan medvirke til at forbedre supply chain processer, og Business Intelligence, der kan skabe et bedre forhold mellem det, kunder efterspørger, og det, der er på lager. Men IoT bliver først rigtig spændende, når der vendes op og ned på det hele, og man bruger information til at fremme kundeoplevelsen.

Disney bruger sit intelligente MagicBand til telemetri i realtid, så man kan følge de besøgendes generelle færd i forlystelsesparkerne. Men forestil dig, hvad kunderne ville være i stand til, hvis de ved, hvornår visse forlystelser er tilgængelige, eller hvornår man kan møde de forskellige Disney-figurer. FedEx har brugt et netværk af sensorer til at spore pakker og forbedre virksomhedens processer. Men oplysningerne tjener også det formål, at de giver kunderne individuelt tilpassede oplysninger om, hvor i forløbet deres værdifulde varer befinder sig.

Sådanne real-applikationer viser, at IoT må tilbyde potentielle fordele for både virksomheden og kunderne. Forbrugerne tiltrækkes ikke af brands, der blot bruger viden fra sensorer til at registrere, kontrollere, analysere og promovere flere tilbud. For virkelig at udnytte IoT skal virksomhederne bruge lige så meget tid på kundeoplevelsen som på de generelle virksomhedsfordele.

Tiden er inde til, at organisationerne justerer deres fokus. Intel mener, at der vil være helt op til 200 mia. tilsluttede apparater i 2020, hvilket svarer til 26 ting for hvert menneske på Jorden. For at kunne tilbyde en bedre oplevelse foreslår forskningsselskabet Altimeter Group fem definitive måder, hvorpå virksomhederne kan anvende sensorer til at skabe gensidige fordele for både brand og kunder under hele kundeoplevelsen.

• Belønning (Reward) – Gennem promovering, spilificering (også kaldet "gamification") og underholdning
• Information – For indkøb, evalueringer, opfølgning og nyheder
• Facilitering (Facilitation) – For at fremme transaktioner, godkendelse og interaktion
• Service – For proaktiv og reaktiv understøttelse samt fastholdelse
• Innovation – Til at styre feedback, kundetilpasning og produktudvikling

Det simple budskab til ledere af digitale virksomheder er, at IoT bidrager med enorme mængder viden. Men når man bruger oplysningerne, skal man virkelig lytte til kunderne under hele kundeoplevelsen, og dermed kan virksomhederne udvikle services, der fremmer kundeengagementet og -oplevelsen.


[Referencer]

IBM og The Weather Company:
http://www.digitaltrends.com/home/ibm-internet-of-things-push/

Intel og Ingenico:
http://www.retailcustomerexperience.com/news/ingenico-intel-to-work-on-products-for-the-internet-of-things/

Disney og FedEx:
http://www.forbes.com/sites/teradata/2015/03/13/how-disney-fedex-create-value-at-the-corner-of-customer-experience-and-the-internet-of-things/

Altimeter-undersøgelser:
http://www.altimetergroup.com/2015/03/new-research-customer-experience-in-the-internet-of-things/

Intel-undersøgelser:
http://www.intel.com/content/www/us/en/internet-of-things/infographics/guide-to-iot.html