BUSINESS BYTES

IT-chefer – det er tid til at træde frem eller forsvinde

  • Slået op for 3 år siden
  • 1 min. læsning

Nogle hævder, at IT-chefens rolle er ved at forsvinde. Traditionelt set har IT-chefer været ansvarlige for at lægge teknologistrategier og styre de tilhørende omkostninger i hele organisationen. I dag er der dog flere og flere ansatte, der begynder at præge og tage IT-beslutninger, og andre chefer interesserer sig mere og mere for teknologi-investeringer, som for eksempel marketingchefer, der indkøber løsninger til at automatisere deres marketingkampagner.


Ifølge Gartner bevæger beslutningstagningsprocessen sig fra direktionsgangen til afdelingsniveau med hastige skridt, og Forrester spår, at "andelen af IT-projekter, som primært eller udelukkende køres af IT-afdelinger vil falde fra 55 % i 2009 til 47 % i 2015". Med dette tempo ser det ud til, at IT-chefens traditionelle rolle virkelig kan være i fare.


IDC-analytikere hævder dog, at IT-chefens rolle stadigvæk er vigtig, og at de IT-chefer, som udvikler sig, kan få endnu mere indflydelse. Denne udvikling kan gå mange veje, men det er vigtigt, at IT-chefen kan skifte fra at have ren og skær fokus på teknologi til at promovere de fordele, som teknologien kan give til virksomheden. Denne kombination af teknologisk ekspertise og strategisk klarsyn kan være med til at redde IT-chefen fra at blive et minde fra fortiden.


Lad os tage overdrevne informationsmængder som et eksempel. "Big data" har muligvis været det største buzzword i IT-branchen de sidste par år, men sandheden er, at mange virksomheder i alle brancher stadigvæk drukner i mængder af data. IT-chefer skal gribe denne mulighed for at vise, hvordan nye udviklingsområder, som for eksempel avancerede analytiske løsninger, kan hjælpe deres virksomhed med at hamle op med store mængder af information.


Der, hvor IT-chefer virkelig kan få det maksimale ud af deres evner, er at tage et skridt ud over bare at klare nutidens store mængder af data, og vise, hvordan denne information kan give endnu flere fordele for virksomheden. IT-chefer, som ser sig selv som en del af den nye generation af IT-chefer, skal tilpasse sig og vokse i samme takt som deres konstant udviklende organisation. Dermed vil de befinde sig i en position, hvor de kan iværksætte forbedringer og vise nøjagtigt, hvordan effektiv informationshåndtering kan virkeliggøres gennem at strømline workflows og levere effektivitet, og i sidste ende være med til at forbedre produktiviteten i hele virksomheden.