Brug – ressourcebesparelser og økonomiske besparelser

Vores kunder sparer ressourcer og penge og reducerer deres miljøpåvirkning med vores produkter, tjenester og løsninger. Innovation og forbedringer betyder, at vores produkter bruger mindre energi og mindre papir, når kunderne anvender de tilgængelige funktioner. Det sparer ressourcer og reducerer CO²-udledningen på alt fra multifunktionsenheder til regnemaskiner på kontoret.

Canon har underskrevet EU's frivillige aftale om miljøpåvirkning fra billedbehandlingsudstyr, og vi arbejder målrettet på at spare energi og papir.

Energibesparende

Ressourcebesparelser

CO2-besparelser

Tidsbesparende

Energibesparende

Langt de fleste af Canons produkter lever op til kravene i Energy Star®. Det betyder, at deres typiske elforbrug (TEC) er blandt de mest effektive. Vi har modtaget mange "Outstanding Achievement"-priser for vores enheders energieffektivitet fra Buyers Laboratory LLC (BLI), herunder prisen "A4 MFP Line of the Year" i prisuddelingen for vinteren 2014, samt andre individuelle priser. Find flere oplysninger her.

Flere af Canons produkter har også det frivillige tyske blå engel-mærke (Der Blaue Engel). Det gælder for standardkonfigurerede enheder. Det nationale Canon-kontor kan rådgive dig om dine specifikke krav.

Canons on-demand-fikseringsteknologi (fiksering af toner til papiret) sparer også energi. Vores imageRUNNER ADVANCE-serie bruger en særlig fikseringsfilm og en keramisk opvarmningsenhed, som opvarmes øjeblikkeligt og giver en hurtigere opvarmning fra dvale, hurtig print af de første sider og et markant lavere energiforbrug – op til 80 % lavere for visse modeller sammenlignet med traditionelle valsefikseringssystemer.

Vores PIXMA-modeller er 100 % Energy Star®-kvalificerede og har nogle af de laveste værdier for dvale.

Nogle af vores regnemaskiner kører udelukkende på solenergi, mens andre kan slukke automatisk og spare batteristrøm.

  Til toppen

Ressourcebesparelser

Picture_orange banner_UseVores produkter, tjenester og løsninger hjælper kunder med at spare ressourcer på en lang række områder. Vi tilbyder en Managed Print Service, som identificerer mulige besparelser i kundernes printmiljø, samt Canon Business Services, som går videre end til administration af print og dokumenter og fokuserer på administration af oplysninger, medier og digitale processer på tværs af kanaler.

Papir: Produktfunktioner og softwareløsninger hjælper kunderne med at administrere deres printbehov og spare ressourcer.

  • Indstilling af dupleksprint (dobbeltsidet) som standard reducerer papirforbruget med op til 50 %. I henhold til EU's frivillige aftale, som Canon har underskrevet, er dupleksprint blevet indstillet som standard på alle enheder med denne funktion siden den 1. januar 2012.
  • Print af to eller flere sider på hver side af papiret (2-i-1-, 4-i-1-, N-på-1-print) reducerer papirforbruget yderligere. I henhold til EU's frivillige aftale er N-på-1-print en standardfunktion.
  • Indstilling af print i sort/hvid som standard sparer blæk.
  • Brug af sikkert print (hvor dokumentejeren identificeres ved printeren) forhindrer, at kasserede fortrolige print hober sig op i printeren og forbedrer informationssikkerheden.
  • Digital deling af dokumenter uden nogen form for print reducerer papirforbruget yderligere. Få mere at vide om Canons dokumentløsninger.
  • Nogle Canon PIXMA-enheder har en Eco Mode, som viser brugerne, hvor meget papir, energi og CO2 de sparer ved at bruge de rigtige output-indstillinger.

Vi følger en politik for ansvarlig papirforsyning og har etableret Chain of Custody for hele vores papirdistributionsnetværk. Certificeret papir og genbrugspapir udgjorde 86 % af vores papiromsætning i 2013, og nogle lande tilbyder kunderne CO2-neutralt papir. Vores papirprodukter overholder EUs tømmerforordning.

Blæk: PIXMA-modeller har individuelle blæktanke, som kan udskiftes separat og dermed reducere blækspildet. Både PIXMA og nogle af vores storformatprintere (LFP) bruger vandbaserede blæktyper. Disse blæktyper indeholder ingen opløsningsmidler og har derfor en lav miljøpåvirkning. LFP-blæktanke har også en undertank, som sikrer, at blækpatronen bruges helt op, før den udskiftes, og har endvidere en sparefunktion til print, hvor farven er mindre vigtig, som reducerer blækforbruget med gennemsnitligt 20 %.

Få mere at vide om vores PIXMA-modeller og vores printere til storformatprint.

Toner: Vores lasertonerkassetter er 100 % genanvendelige og giver maksimal effektivitet med konstant genbrug af ressourcer. Få mere at vide om vores genvindingsprogram for lasertonerkassetter, som er i overensstemmelse med WEEE og anvendes i 18 europæiske lande, og om, hvordan du genbruger dine brugte tonerkassetter. Vi har også iværksat et europæisk indsamlingsprogram for blækpatroner i 15 lande.

FPNM (fabriksproducerede nye modeller): Få mere at vide om, hvordan Canon genfremstiller fabriksproducerede nye modeller for at give multifunktionsprintere nyt liv. 

Se vores FPNM-brochure.

Se vores FPNM-video.

Få mere at vide om Canons forpligtelser i forhold til udtjente produkter.
Se Canons definition of fabriksproducerede nye modeller.

  Til toppen

CO2-besparelser

Effektiv print, lavere energiforbrug og tilpassede printindstillinger giver alle lavere CO2-udledninger. I Østrig, Tyskland, Holland og Schweiz er Canon gået et skridt videre og tilbyder CO2-neutralt print til kunder, som køber eller lejer en ny imageRUNNER ADVANCE-enhed. Tilbuddet omfatter udligning af alle CO2-udledninger fra print og service. Få mere at vide om Canon Østrigs kulstofneutrale print.

  Til toppen

Tidsbesparende

Efter installationen sikrer vores e-maintenance service, at kunderne får adgang til hurtigere reparation af deres enheder via fjernvedligeholdelse. Det sparer også CO2 til teknikerbesøg.

  Til toppen

spacer
					image
Miljø
Produktion
Genvinding
Drift
ISO 14001
Ordforklaring
Bæredygtighed
Miljø
Samfund
Forretninger
Priser
Bæredygtighedsrapporter
Canon Europe sustainability report