Canon lykønsker vinderen af årets World Press Photo

Søborg, 17, februar 2014 - Canon Danmark, verdensførende inden for imaging-løsninger, lykønsker John Stanmeyer, der er udråbt som vinder af World Press Photo of the Year 2013. John Stanmeyer vandt med et foto af afrikanske indvandrere på kysten ved byen Djibouti. Indvandrerne forsøger at fange et billigere mobilsignal fra nabolandet Somalia – et signal der vil kunne give dem mulighed for at snakke med deres familie derhjemme. Fotoet vandt også kategorien Contemporary Issues Singles og blev taget for National Geographic.

World Press Photo 2013 winner - John Stanmeyer.JPG
Credit: John Stanmeyer / VII / National Geographic

World Press Photo-konkurrencen, globalt anerkendt som verdens mest prestigefulde konkurrence for fotojournalister, har været sponsoreret af Canon siden 1992. World Press Photo kører nu på 57. år og i år har 5.754 professionelle fotografer fra 132 lande har indsendt i alt 98.671 fotos. Juryen har uddelt priser indenfor ni temaer til 53 fotografer med 25 forskellige nationaliteter. Ud af dem blev John Stanmeyers billede valgt som årets pressefoto.

- Vi er meget stolte af kunne støtte fotojournalister over hele verden og belønne deres talent for at tage fængslende billeder til et internationalt publikum, udtaler Else-Marie Westh kommunikationsdirektør for Canon Danmark. ”John Stanmeyers smukke vinderbillede viser vigtigheden af pressefotoets evne til at kaste lys over aktuelle globale problemstillinger gennem billeder med stor kunstfærdighed og dygtighed.”

Stanmeyer tog sit vinderbillede med et Canon EOS 5D Mark III kamera med et Canon EF 35mm f/1.4L USM objektiv. Fotoet blev skudt med en blænde på f/1.4 og en lukkertid 1/40 af et sekund og en ISO-værdi på 10.000.

Canon Ambassadør, Brent Stirton, vandt i kategorien ”People – Staged Portraits Singles”. Stirtons vinderbillede viser en gruppe blinde albinodrenge på deres kostskoleværelse på “Vivekananda mission school” for blinde i Vestbengalen i Indien.
Canon Explorer Markus Varesvuo fik en andenplads i kategorien ”Nature Singles” for sit foto af en flok lomvi-fugle taget i Vardo i Norge.

Som vinder af World Press Photo of the Year modtager Stanmeyer €10.000 Euros fra World Press Photo til prisuddelingsshowet i Amsterdam. Desuden belønner Canon ham med et professionelt Canon EOS-kamerahus med tilhørende objektiver

De prisvindende fotos bliver præstenteret ved en udstilling, som besøger mere end 100 byer i over 45 lande. Den først World Press Photo Udstilling åbner i Amsterdam den 18. apil 2014. Billederne på dette års udstilling er printet på en Arizona flatbed printer fra Océ, som er en del af Canon.

Mere information om World Press Photo er tilgængelig på www.worldpressphoto.org.

Udstillingen kommer til København fra d. 2. – 29. oktober 2014 og vises i Pressen i København.

Canon Danmarks pressekontakt:
Else-Marie Westh
t: 44 88 23 05
e: emw@canon.dk

Note til redaktionen:
World Press Photo - Press Kit
Et udvalgt billederne kan downloades på World Press Photo press download area at http://www.worldpressphoto.org/pres.

Link til liste med alle vinderne: http://www.worldpressphoto.org/2014-photo-contest/winners-list

Om World Press Photo
World Press Photo organiserer den internationale konkurrence i visuel journalistik. Organisationen er dedikeret til at større og udvikle høje standarder indenfor fotojournalistik og dokumentaristisk historiefortælling over hele verden. Målet er at skabe generelt offentlig interesse for arbejdet hos fotografer og andre visuelle journalister og den fri udveksling af information. Aktiviteterne hos World Press Photo inkluderer blandt andet at afholde fotojournalistiske og mulitimedie-konkurrencer samt globale udstillinger. Agendaen for World Press Photo er at stimulere højkvalitets visuel journalistik gennem undervisningsforløb, økonomisk støtte og en række udgivelser.
World Press Photo er en non-profit uafhængig organisation med kontor i Amsterdam i Holland og blev grundlagt i 1955.

spacer
					image
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser
Industrial Product News