Slut med selfies i julen - Canon og Røde Kors opfordrer alle til at gøre gode gerninger

Søborg, 20 November, 2016 –Hver dag bliver der taget 93* millioner selfies. I fitness-centret, til fester, på stranden - 93 millioner billeder, der kun viser os selv. Vi vil gerne komme med et forslag: Nu er det snart jul, og hvad med at rette fokus mod andre og gøre noget godt for dine medmennesker - og dokumentere det med et foto eller en video. Canon og Røde Kors opfordrer alle til vende fokus væk fra sig selv og dele deres gode gerninger på de sociale medier for at inspirere andre til at gøre det samme - under hashtagget #selfieless.

Selfieless Richard


Kampagnen udfordrer alle til at gøre gode gerninger og optræde uselvisk over for hinanden i juleperioden. Det kan være hvad som helst, såsom at gå tur med naboens hund i regnvejr eller at arbejde frivilligt for mennesker med særlige behov.


"Vi håber, at kampagnen kan blive startskuddet til en ny bevægelse, hvor folk holder op med at være helt så navlebeskuende og begynder at gøre gode gerninger for hinanden i stedet. Vi mener faktisk, at samfundet helt overordnet ville have gavn af dette, og ikke blot de mennesker, som kommer til at nyde godt af hjælpsomheden", siger Else-Marie Westh, Kommunikationsdirektør i Canon Danmark A/S.


Det handler om at gøre noget godt for en anden person og så dokumentere dette gennem et foto eller en video. Med hashtagget #selfieless deles den gode gerning på de sociale medier sammen med en udfordring til tre udvalgte venner.


#selfieless-bevægelsen blev skudt i gang d. 1. november med en donation fra Canon Europa til europæisk Røde Kors på én million euros - samt en opfordring til Canons egne medarbejdere om at tage bolden op og gøre gode gerninger. Siden da har både kendte og ikke-kendte personer over hele Europa taget bolden op og udvist stor medmenneskelighed gennem forskellige aktiviteter, lige fra at donere tøj til Røde Kors-indsamlinger og arbejde som frivillig på hjemløseherberger til at stå i spidsen for indsamlinger - for blot at nævne nogle få eksempler.


Et helt konkret eksempel er fotograf Richard Walch, som organiserede en særlig tur til den lokale zoologiske have for børn med forskellig kulturel baggrund - og skabte stor glæde blandt børnene.


Faktisk er der allerede nu så mange, der har deltage i #selfieless, at det gennem sociale medier har nået 49 millioner i Europa. Og alle kan være med, blot ved at gøre følgende:

  1. Vælg, hvad du vil gøre for at glæde andre
  2. Tag et foto eller video, der illustrerer dette (ikke en selfie)
  3. Post billedet/video'en på sociale medier med hashtagget #selfieless
  4. Nominér tre af dine venner til at gøre det samme

Eksempler på #selfieless-gerninger:

  • Køb en sandwich til en hjemløs
  • Donér blod
  • Hjælp en ældre person med bære indkøb
  • Pas børn for venner eller familie for at hjælpe
  • Besøg et plejehjem og få en hyggelig snak med beboerne

Canon har også lanceret #selfieless internt blandt medarbejderne. Med budskabet om at selv om det føles som en lille ting, kan vi gøre en forskel, hvis vi alle bakker op. For eksempel har Canon Danmark lanceret en indsamling internt i firmaet og har lovet at fordoble det beløb, der indsamles.


"I Europa har Canon over 19.000 medarbejdere. Hvis blot 10 procent af os deltager i kampagnen og udfordrer tre venner, som så udfordrer tre af deres venner, så kommer vi hurtigt op på 16.000 gode gerninger! Det er ret vildt, hvis man tænker over det", siger Else-Marie Westh.


Se mere om #selfieless på canon.dk/selfieless


*Kilde: Google Juni 2014


Om kampagnen

#selfieless er resultatet af et langvarigt samarbejde mellem Canon og Røde Kors, som i de næste måneder vil udfordre borgere i Europa, Mellemøsten og Afrika til at tænke lidt mere end ellers på deres medmennesker. Det centrale  i kampagnen er at gøre gode gerninger for andre mennesker og at dokumentere det med foto eller video. Med signaturen #selfieless deles gerningen dernæst på sociale medier sammen med en udfordring til tre udvalgte venner om også at gøre en god gerning. Kampagnen løber fra november til januar, og afsluttes med en kollage af de fotos og videoer, som postes i denne periode.


Canon og Røde Kors

Siden 2006 har Canon doneret over 4,3 millioner euros til Europæisk Røde Kors og har dermed hjulpet mere end en million børn og unge over hele Europa til en bedre fremtid, både for dem selv og for de samfund, de lever i. I Danmark samarbejder Canon Danmark med Røde Kors, som modtager en del af den europæiske donation til løsning af opgaver lokalt.

spacer
					image
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder om industriprodukter
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser