Canon fejrer 80 året for Kwanon - koncernens første kamera

Søborg, 2 September, 2014 – Som optakt til Europas største fotomesse - Photokina i Köln - kan Canon Inc. markere, at det i år er 80 år siden, man lancerede sit første kamera. Det bar modelbetegnelsen Kwanon og var Japans første 35 mm. kamera. Kwanon så dagens lys som prototype i 1934, hvilket var et foreløbigt højdepunkt for Canons ingeniører, der stræbte efter at komme på højde med de europæiske producenter, som på det tidspunkt var markedsledende.

Kwanon prototype_Image_Final.jpg Kwanon symbol_Logo_Final.png
Her ses en prototype på Kwanon kameraet sammen med Kwanon symbolet, der var indgraveret på toppen.

Ingeniørerne valgte at opkalde kameraet efter Kwanon, den buddhistiske gud for barmhjertighed, hvilket man håbede ville bane vejen for den guddommelige velvillighed, der var nødvendig i håbet om at producere verdens fineste kamera. Objektivet - Kasyapa - blev navngivet efter Mahakasyapa, en af Buddhas disciple, og selve modelnavnet blev illustreret ved en indgravering af den tusindarmede gud Kwanon på toppen af kameraet.

I 1936, to år efter Kwanons fødsel - og i sagens natur mange begyndervanskeligheder - lancerede Canon modellen Hansa Canon, hvilket blev det første kommercielle 35 mm. kamera, der for alvor slog Canons navn som kameraproducent fast. Med til historien hører den kuriositet, at kameraet blev lanceret i samarbejde med firmaet Nippon Kogaku, der i dag kendes bedre under navnet Nikon Corporation. Hansa var et varemærke tilhørende en japansk fotogrossist.

I 1959 lancerede Canon sit første single-lens refleks (SLR) kamera, Canonflex, som blev efterfulgt i 1961 af Canonet, et særdeles populært målsøgerkamera, der tog markedet med storm. Således blev den første uges estimerede salg nået blot få timer efter lanceringen. Solidt funderet på disse succeser formåede Canon at fortsætte sin position som markedsleder gennem lanceringen af yderligere en række populære kameramodeller. Blandt disse kan nævnes F-1, et topprofessionelt 35 mm. SLR kamera, som blev introduceret i 1971, og AE-1, der ved lanceringen i 1976 var verdens første SLR kamera med indbygget microcomputer.

Canon fortsatte den innovative udvikling og kunne i 1987 præsentere EOS, verdens første SLR kamera med autofokus samt fuld elektronisk kommunikation mellem kamera og objektiv. I 1995 trådte EOS ind i den digitale verden med et produktsortiment, der naturligvis er under stadig og fortsat udvikling, og i 2012 lancerede man Cinema EOS System. Det er en serie af professionelle camcordere og objektiver, hvis egenskaber bygger på såvel teknologisk innovation som optisk ekspertise. Siden lanceringen har Cinema EOS System i høj grad bidraget til at udvide grænserne for visuel kreativitet.

Masaya Maeda, der er administrerende direktør for Image Communication Products Operations i Canon Inc siger i anledning af jubilæet: "i de 80 år, der er gået, siden Kwanon så dagens lys prototype, er Canon løbende fortsat med at opfylde en ”never-ending” ambition om at skabe verdens bedste kameraer - og han er overbevist om, at med den teknologiske knowhow, der er opbygget over så mange år, vil Canon fortsætte med at bidrage til udviklingen af såvel stillbilledekameraer som camcordere, der er designet til at opfylde kundernes behov."

Kwanon Camera Anniversary - History in Photos factsheet [PDF, 576 KB]
spacer
					image
Yderligere oplysninger
Company and History images
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser