Canon opdaterer PIXMA og CanoScan serierne - og introducerer Near Field Communication

Søborg den 19. august 2014: Canon har i dag annonceret en udvidelse af deres PIXMA printerserie til hjemmet, og det er sket med lanceringen af fire nye multifunktionsprintere samt en bærbar printere. De fire multifunktionsprintere er PIXMA MG2950, MG5650, MG6650 samt MG7550, mens den bærbare printer er PIXMA iP110. De nye modeller er ikke bare gode til at printe, men også udstyret med masser af kommunikationsmuligheder.

MG7550
MG6650
PIXMA MG7550
PIXMA MG6650
MG5650
MG2950
iP110
PIXMA MG5650
PIXMA MG2950
PIXMA iP110
LiDE 220 FRT
LiDE 120 FRT
CanoScan LiDE 220
CanoScan LiDE 120

Eksempelvis kan nævnes muligheden for at få adgang til billeder og dokumenter, der er lagret i skyen, samt muligheden for at printe ved hjælp af det integrerede NFC-interface - Near Field Communication. Dermed er der tale om en stribe nye modeller, der virkelig er på forkant med den teknologiske udvikling. Desuden skal nævnes to nye scannere - LiDE 120 og LiDE 220 - i CanoScan serien, der blandt andet byder på scanning direkte til skyen.

Nye måder at opkoble og printe
De nye printere er de første i PIXMA-serien, som rummer NFC-teknologien og dermed gør det endnu lettere at printe f.eks. de billeder, der er taget med ens smartphone. Funktionen PIXMA Touch & Print giver således brugerne mulighed for såvel at printe som scanne via NFC-interfacet - blot ved at lade telefonen berøre printeren et kort øjeblik.

Canon har endvidere opdateret PIXMA Cloud Link, som nu giver endnu bedre adgang til de fotos og dokumenter, brugeren har gemt i skyen. Det kan ske via PIXMA Printing Solutions app’en eller via en kompatibel printer med TFT-skærm, og PIXMA Cloud Link giver nu adgang til både Google Drive, OneDrive, Facebook, Evernote, Drop Box og Twitter. Brugere af PIXMA MG5650, MG6650 og MG7550 kan ligeledes scanne JPG- og PDF-filer direkte til cloud-baserede tjenester så som DropBox, Google Drive - enten direkte via printerens TFT-skærm eller via smartphones og tablets ved hjælp af PIXMA Printing Solutions app’en.

Desuden har Canon introduceret funktionen scan til e-mail på PIXMA MG5650, MG6650 og MG7550, hvilket sparer tid for brugerne og giver mulighed for at sende scannede dokumenter samt billeder som vedhæftede filer til en e-mail direkte fra printeren.

Med henblik på yderligere at øge brugervenligheden, når der eksempelvis printes via en tablet, har Canon endvidere opdateret PIXMA Printing Solutions app’en med et link til en helt ny service, nemlig Easy Photo Print+. Denne nye service gør det muligt at redigere såvel som printe billeder gemt enten i skyen eller på en tablet direkte fra denne. App’en giver endvidere brugerne mulighed for at være kreative ved hjælp af en række skabeloner til postkort, kalendere og collager.  

Smart kraftfuld: PIXMA MG7550
PIXMA MG7550, som erstatter PIXMA MG7150, er en ny all-in-one 6-farve fotoprinter med en 8.8 cm. touchskærm og touchpanel display. Canon’s Intelligent Touch System  og Wi-Fi samt Ethernet interface giver avancerede muligheder for cloud og NFC print/scanning fra enheder som smartphones og tablets. Takket være 6-farve systemet med Pigment Black, Dye Black, Cyan, Magenta, Yellow og Grey kan PIXMA MG7550 producere fotoprint med fine farveovergange i perfekt kvalitet, lige som sort/hvide print er i en klasse for sig. Brugeren kan med et tryk på en enkelt knap således printe billeder i professional fotolaboratoriekvalitet - og vel at mærke helt til kant.

Der kan printes i en opløsning på op til 9600 dpi, og PIXMA MG7550 er således ideel til entusiaster, der ønsker den optimale kvalitet i et kompakt og elegant design. 

Højkapacitets print i hjemmet: MG6650 and MG5650
PIXMA MG6650 og MG5650, som erstatter PIXMA MG6450 og MG5550, er 5-farve printere med 5 separate blæktanke. De er udviklet til den bruger, der har et blandet behov for at printe både fotos og dokumenter i høj kvalitet. De er ligeledes udstyret med Wi-Fi interface, og begge printere understøtter en hel række af trådløse printfunktioner, lige fra Canon’s PIXMA Printing Solutions app til iOS og Android enheder til print fra Wi-Fi kompatible kameraer. Apple AirPrint og Google Cloud Print er ligeledes understøttet.

PIXMA MG6650 er udstyret med en 7.5 cm. TFT-touchskærm, mens MG5650 er forsynet med en 6.2 cm. TFT-touchskærm, som giver adgang til alle menupunkter og -funktioner, hvilket gør det enkelt at printe såvel som scanne direkte fra printeren. MG6650 understøtter endvidere NFC, som kan benyttes ved print fra smartphones eller tablets.

Forbindelse på alle niveauer: PIXMA MG2950
Med Wi-Fi interface til en attraktiv pris byder PIXMA MG2950 på print-, scan- og kopieringsfunktionalitet i en kompakt enhed. Den er designet til personlig brug i hjemmet og giver ligeledes mulighed for at printe samt scanne direkte til og fra en række forskellige opkoblede enheder samt naturligvis printe fra skyen ved hjælp af PIXMA Cloud Link. PIXMA MG2950 leveres endvidere med Access Point Mode, der giver mulighed for forbindelse direkte til en trådløs enhed uden, at der er behov for opkobling til internettet.

Print på farten: PIXMA iP110
PIXMA iP110 er udviklet til at byde på de ultimative funktioner inden for bærbar print. Den er let, kompakt og særdeles nem at anvende samtidig med at den lynhurtigt producerer print i høj kvalitet lige fra knivskarpe dokumenter til farvestrålende fotos. PIXMA iP110 erstatter den nuværende model iP100 og leveres med en række nye opkoblingsmuligheder, inklusive Wi-Fi og printfunktion via skyen, der er kompatibel med Google Cloud Print samt Apple Air Print og ligeledes understøtter Canon’s PIXMA Printing Solutions app. 

PIXMA iP110 kan printe i en kvalitet op til 9600 dpi, og printhastigheden for dokumenter er 5.8 ipm i farve og 9.0 ipm i sort/hvid, mens et 4x6 foto kan printes til kant på ca. 53 sekunder.

Højkvalitets scanning: CanoScan LiDE 120 og LiDE 220
Sammen med de nye printere har Canon ligeledes annonceret to nye modeller i deres CanoScan scannerserie, nemlig modellerne LiDE 120 og LiDE 220. CanoScan LiDE 120 er en elegant LiDE scanner, som erstatter den nuværende model LiDE 110. CIS-sensoren kan præstere en opløsning på 2400x4800 ppi, og en A4-dokumentside kan scannes i 300 ppi på blot 16 sekunder.

CanoScan LiDE 220, der erstatter LiDE 210, leveres endvidere med en ekstra EZ-knap, der, giver brugeren mulighed for fuldautomatisk at scanne flersidede dokumenter til en PDF-fil. LiDE 220 sparer endvidere plads på skrivebordet, idet den kan monteres i en holder og benyttes i lodret position. Den er udstyret med en CIS-sensor og kan scanne i en opløsning på 4800x4800 ppi, mens en A4-dokumentside kan scannes i 300 ppi på blot 10 sekunder.  

Begge scannere får strøm via et USB-kabel og leveres med en omfattende softwaresuite, der blandt andet rummer funktioner som Auto Document Fix og Auto Photo Fix II. Desuden skal nævnes et brugervenligt interface med Auto Scan knap, der blandt andet gør det nemt for brugerne at de scannede dokumenter. Scannerne kan endvidere scanne direkte til skyen via en PC.

Tilgængelighed

  • PIXMA MG6650, MG5650, MG2950 og CanoScan LiDE 120 and LiDE 220 kan leveres fra september 2014.
  • PIXMA MG7550 og iP110 kan leveres fra oktober 2014.  

Vejledende pris på produkterne er:

  • PIXMA iP110 W/BAT har en vejledende pris på 2.790 kr
  • PIXMA iP110 har en vejledende pris på 2.290 kr
  • PIXMA MG2950 har en vejledende pris på 490 kr
  • PIXMA MG5650 har en vejledende pris på 990 kr
  • PIXMA MG6650 har en vejledende pris på 1190 kr
  • PIXMA MG 7550 har en vejledende pris på 1690 kr
  • CanoScan LiDE 220 har en vejledende pris på 790 kr
  • CanoScan LiDE 120 har en vejledende pris på 590 kr

spacer
					image
Yderligere oplysninger
iP110 -billeder
MG2950 -billeder
MG5650 -billeder
MG6650 -billeder
MG7550 -billeder
LiDE 120 -billeder
LiDE 220 -billeder
Specifikationsark for iP110 [XLSX, 17 KB]
Specifikationsark for MG2950 [XLSX, 14 KB]
Specifikationsark for MG5650 [XLSX, 15 KB]
Specifikationsark for MG6650 [XLSX, 15 KB]
Specifikationsark for MG7550 [XLSX, 15 KB]
Specifikationsark for LiDE 120 [XLSX, 11 KB]
Specifikationsark for LiDE 220 [XLSX, 14 KB]
Beskrivelse af teknologier [PDF, 117 KB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser
Industrial Product News