Sky vælger Canon-monitor til deres 4K post produktion system

Søborg den 11. september 2014: Canon har netop annonceret, at den engelske TV-kanal Sky fremover vil benytte Canons DP-V3010 referencemonitorer sammen med stationens Mistika post-produktion system.

DP-V3010


Sky vil udstyre i alt tre redigeringssuiter med Canons professionelle referencemonitor, som leverer imponerende 4K opløsning samt en enestående præcision i farvegengivelsen. DP-V3010 er udstyret med en specielt udviklet processor, designet og produceret af Canon selv. Den er med til at sikre ensartet lysniveau samt farvegengivelse, hvilket gør det lettere at opnå den høje grad af konsistens, der er nødvendig i et professionelt post-produktion miljø.


“Vi bestræber os løbende på, at vores seere skal have den højest opnåelige programkvalitet, og det betyder, at vi udelukkende benytter os af det bedst mulige udstyr. Vi ønsker at være førende inden for post-produktion, og efterleve de skrappeste standarder”, siger Chris Johns, der er Skys Chief Engineer for Broadcast Strategy.

Cara Cheeseman, der er Skys Senior Operations Manager for Entertainment and Creative, føjer til: “Vores Mistika-system er hjertet i vores workflow, og systemets særdeles avancerede funktioner til colour grading kræver monitorer, der gør det muligt for os at redigere videomaterialet helt præcist. Vi har testet mange 4K monitorer, men der var ikke nogen tvivl om, at Canon DP-V3010 er den bedste, når det gælder om at leve op til vores produktionskrav.”


DP-V3010 har en opløsning på 4096 x 2560, hvilket betyder, at skærmens IPS LCD panel kan vise native DCI 4K video (4096 x 2160) uden scaling. Skærmen, der er på 30”, har desuden en betragtningsvinkel på hele 178°, hvilket giver perfekt og ægte gengivelse for hele produktionsholdet. Det er ideelt for travle produktionsmiljøer som netop Skys Mistika Posts, hvor man ikke kan gå på kompromis med farver eller kontrast for at få mulighed for at flere kan se på skærmen samtidig.

 

Under drift opretholder DP-V3010 sin præcise farvegengivelse ved automatisk at korrigere for enhver ændring i såvel farver som lysstyrke, hvilket garanterer helt stabil drift selv over lang tid.

DP-V3010 kan opleves hos Canons på årets IBC messe i Amsterdam i Hal 11, Stand E50. For yderligere information: http://cpn.canon-europe.com/content/news/canon_at_ibc_2014.do

spacer
					image
Images
DP-V3010_SkyBroadcasting-12 [ZIP, 1.8 MB]
DP-V3010_SkyBroadcasting-4 [ZIP, 1.8 MB]
DP-V3010_SkyBroadcasting-7 [ZIP, 2.1 MB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser