Ti ikoniske billeder, der har været med til at forme det seneste årti

Søborg 4. September 2015 – Det er ofte blevet sagt om EOS 5D-kameraserien, at den har givet fotografer mulighed for at fortælle historier, der er behov for at få fortalt. For at fejre seriens 10-årsdag er vi gået sammen med Getty Images om at kåre 10 ikoniske billeder, der er optaget af nogle af verdens førende fotografer i det seneste årti, fortælle nogle af disse historier og fremhæve den rolle, som fotografering spiller i at påvirke ændringer rundt om i verden.

Getty Images ReportageBrent Stirton / Getty Images Reportage


Canon EOS 5D-serien er kendt for at sætte folk i stand til at fortælle de historier, der skal fortælles, og fejrer sit 10-års jubilæum med et initiativ, som fremviser 10 enestående billeder, som fortæller nogle af disse historier. Fra at påvise brugen af kemiske våben af den syriske hær til at afsløre illegal fældning af sjældne og truede træer i Madagaskar har EOS 5D været det foretrukne kamera for mange professionelle fotografer i det seneste årti, og det har indfanget nogle af verdens vigtigste og mest markante øjeblikke.
Besøg Canons Showcase  på Come and See-websitet for at se alle billederne og læse de spændende historier bag dem. Billederne vil også kunne ses som en del af en særlig jubilæumsudstilling på Canon-området på Visa pour l’Image 2015, den årlige festival for fotojournalistik, som i år afholdes fra den 31. august til den 6. september i den franske by Perpignan.


Canon inviterer dig til at dele dine ikoniske billeder
For yderligere at fejre 10 år med dybdegående billeder lancerer Canon Europa desuden en paneuropæisk konkurrence, som vil give deltagerne muligheden for at vinde limited edition EOS 5D-jubilæumspriser.
Alle fotografer, både hobbyfotografer og professionelle, og hvad enten de bruger en smartphone eller et kamera, inviteres til at dele et billede, som repræsenterer forandring. Vinderne vil blive udvalgt af et panel af prisvindende dommere, herunder Canon-ambassadør Brent Stirton og Getty Images-fotograf Toby Smith.
Canon-konkurrencen 'Ikoniske billeder' løber af stablen i 19 europæiske lande (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) fra den 1. september til den 2. oktober 2015.
For yderlige information om konkurrencen 'Ikoniske billeder' kan man besøge den særlige webside under Galleri-undersiden af Canons ‘Come and See’-website.
"Siden lanceringen af det første EOS 5D i 2005 har serien udviklet sig til en af de mest populære kameraserier nogensinde. 10 år og 4 modeller senere kan vi i dag på Visa pour l’image vise, hvordan EOS 5D-serien har sat fotografer verden over i stand til at fortælle det seneste årtis vigtigste historier," fortæller Kieran Magee, Director, Professional Imaging Group, Canon Europe. "Vi er utrolig stolte over, hvad vi har opnået i de seneste ti år, og vi vil gerne invitere alle, både hobbyfotografer og professionelle fotografer, til at dele deres egne ikoniske historier og være med til at fejre den sande styrke bag fotografering."


De 10 ikoniske Getty Images-fotografier er:
1.    John Moore, EOS 5D Mk I; Arlington, USA – 27. maj 2007
Johns billede af en kvinde, der græder ved sin afdøde mands grav, skildrer et personligt øjeblik af forandring, samtidig med at holdningen mod udsendelsen af tropper til oversøiske konflikter i lande som Irak og Afghanistan ændrer sig. Hans billede, der er blevet udgivet i mange internationale magasiner, rørte millioner af hjerter og viste de altødelæggende følger af krigen derhjemme.
2.    Alvaro Ybarra Zavala, EOS 5D Mk I; Colombia – 29. november 2007
Alvaros billede af to kvindelige guerillasoldater blev taget, mens han var ude for at dokumentere den colombianske borgerkrig, og fangede mainstream-mediernes opmærksomhed. Det fremhæver den hårdt prøvede situation, som det colombianske folk befinder sig i, og påminder offentligheden om denne 50 år lange og stort set glemte konflikt.
3.    Veronique de Viguerie, EOS 5D Mk I; Hobyo, Somalia – 27. oktober 2008
Da Veronique de Viguerie og hendes journalistkollega rejste til Somalia for at mødes med en af piratcheferne, var kapringerne uden for Somalias kyst stadigvæk en ukendt historie uden for regionen. Den endelige reportage var banebrydende og blev udgivet blandt den første omkring dette emne, lige inden det begyndte at tiltrække de store overskrifter verden over.
4.    Toby Smith, EOS 5D Mk II; Masoala National Park, Madagaskar – 21. august 2009
Tobys arbejde om illegal fældning af truede træarter i Madagaskar blev en del af det første sagsanlæg på amerikansk jord mod internationale forhandlere, der brugte truede træsorter.
5.    Ed Ou, EOS 5D Mk II; Mogadishu, Somalia – 24. april 2010
Eds hjerteskærende billeder af børnesoldater med tunge våben blev offentliggjort internationalt og senere vist i USA's Senat, hvilket medførte, at den amerikanske regering og FN's Sikkerhedsråd lagde fornyet pres på den somaliske overgangsregering om at stoppe brugen af børnesoldater.
6.    Marco Di Lauro, EOS 5D Mk II; Gadabedji, Niger – 27. juni 2010
Marco Di Lauro indgik et samarbejde med UNICEF Storbritannien for at dokumentere den alvorlige fødevarekatastrofe, som har sit greb om det vestafrikanske land Niger. Hans surrealistiske, slående foto fangede offentlighedens opmærksomhed ved at vise en ny og anderledes side af et problem, som man så ofte hører om i medierne. Hans værk var med at til at skaffe flere millioner dollar på få måneder til at hjælpe det nigerske folk.
7.    Jonathan Torgovnik, EOS 5D Mk II; Port-au-Prince, Haiti – 10. januar 2011
Port-au-Prince var et af de steder i Haiti, som blev truffet hårdest under det altødelæggende jordskælv i 2010. Jonathans billeder blev udgivet i flere lande og skabte ny opmærksomhed omkring de ekstremt ringe forhold, som folk stadigvæk levede under et år efter jordskælvet.
8.    Brent Stirton, EOS 5D Mk II; Ol Pejeta Conservancy, Kenya – 13. juli 2011
Brents billede af et af de sidste hvide næsehorn i verden, som er under konstant bevogtning af fire vagter, blev taget som et led i en større undersøgelse om brugen af medicin på det sorte marked. Det fremhæver næsehornets skrøbelighed som en af de mest truede dyrearter på planeten og nåede ud til flere millioner i hele verden.
9.    Laurent Van der Stockt, EOS 5D Mk II; Jobar, Damaskus, Syrien – 13. april 2013
Serien af billeder, videomateriale og jordprøver, som Laurent og en journalistkollega tog, blev offentliggjort over hele kloden og blev brugt af franske, britiske og amerikanske myndigheder som bevis på brugen af kemiske våben af den syriske hær. Dette førte til, at verdensledere krævede, at den syriske hær stoppede med at bruge kemiske våben i denne konflikt.
10.    Dan Kitwood, EOS 5D Mk III; Kos, Grækenland – 4. juni 2015
Dans billede af fire pakistanske migranter, som ankommer fra Tyrkiet på stranden af den græske ø Kos, indfanger en af de historier, som har fyldt rigtigt meget i medierne i 2015. Hans arbejde er blevet udgivet i en række indflydelsesrige og internationale medier og har været med til at øge kendskabet til dette problem i hele verden.


Note
Om EOS 5D-serien
I august 2005 forvandlede EOS 5D markedet for DSLR-kameraer ved at bringe fullframe-fotografering inden for hobbyfotografers rækkevidde. EOS 5D Mark II fortsatte traditionen i 2008, hvor der blev tilføjet Full HD-videooptagelse, og hvilket en gang for alle forvandlede den måde videobranchen arbejdede på. I 2012 byggede EOS 5D Mark III videre på sin forgænger og løftede optagelse med høj ydeevne til nye højder. Tidligere i år, og 10 år siden lanceringen af det første EOS 5D, blev den populære 5D-serie udvidet med EOS 5DS og EOS 5DS R – to DSLR-kameraer med 50,6 Megapixel opløsning, som dækker de specifikke krav inden for portræt-, mode- og landskabsfotografering.

spacer
					image
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser
Industrial Product News