Canon EOS-kameraer og EF-objektiv anerkendes med tre ansete EISA Awards

Søborg, den 15. august 2015 – Canon offentliggør i dag, at virksomheden har modtaget tre prestigefyldte produktpriser af European Imaging and Sound Association (EISA). EOS 7D Mark II er blevet udnævnt til 'European Prosumer DSLR Camera 2015-2016', både EOS 5DS og 5DS R er blevet hædret med titlen 'European Professional DSLR Camera 2015-2016', mens Canon EF 11-24mm f/4L USM har fået prisen for 'European Professional DSLR Lens 2015-2016' – hvilket fremhæver den exceptionelle kvalitet i Canons DSLR- og objektivserier.

EOS 7D Mark IIEOS 7D Mark II
EOS 5DSEOS 5DS
EOS 5DS REOS 5DS R
EF 11-24mm f/4L USMEF 11-24mm f/4L USM

EISA Awards tildeles af et panel af redaktører, der repræsenterer næsten 50 prominente magasiner i 20 europæiske lande, og giver anerkendelse til de produkter, der kombinerer den mest avancerede teknologi, de mest attråværdige funktioner og et intuitivt design med ægte og umiskendelig brugsværdi. Hvert af de prisbelønnede produkter har modtaget stor anerkendelse siden deres lancering, og anerkendelsen med EISA Awards er endnu et vidnesbyrd om deres exceptionelle kvalitet og ydeevne.

"Canon har et renommé for at fremstille højkvalitets-produkter, som vores kunder virkelig sætter pris på," fortæller Morten Nørremølle, Nordisk Marketingdirektør, Consumer Imaging Group, Canon Danmark. "For os handler fotografering om udtryk og opdagelse, og som virksomhed stræber vi konstant efter at fremstille banebrydende, klasseførende produkter og teknologier, som sætter vores brugere i stand til at fortælle deres egne historier gennem kvalitetsfotos. Hvert af de prisbelønnede produkter er et fantastisk eksempel på vores engagement i at flytte grænser og på at give både professionelle og private forbrugere nye muligheder, så vi er virkelig stolte over at modtage disse prestigefyldte priser fra EISA-panelet."

EISA-panelet har udtalt følgende om de tre priser:

EUROPEAN PROSUMER DSLR CAMERA 2015-2016
Canon EOS 7D Mark II
Canon EOS 7D Mark II er et af de bedste APS-C DSLR-kameraer, der nogensinde er blevet lavet. Det byder på funktioner, som man normalt kun finder på de professionelle fullframe-modeller. Et 65-punkts AF-system giver hurtig fokus under en lang række forhold, selv når man følger hurtigt bevægende motiver. Det kan skyde ved 10 billeder/sek., og det har en stor buffer, selv når man optager i RAW. Kvaliteten i kameraets konstruktion er fremragende – med komplet vejrbestandighed, som klarer næsten enhver optagelsessituation. Alt i alt er 7D Mark II perfekt til sports-, action- og wildlife-fotografer, som gerne vil indfange de mest flygtige øjeblikke.

EUROPEAN PROFESSIONAL DSLR CAMERA 2015-2016
Canon EOS 5DS/5DS R
Canon EOS 5DS og 5DS R er de fullframe DSLR-kameraer med den højeste opløsning på markedet. De to modeller giver fotograferne et valg: EOS 5DS har et optisk Low-pass-filter til at undertrykke digitale billedforvrængninger, mens EOS 5DS R annullerer dets effekt for at give de allerskarpeste billeder. Sensoren med 50,6 Megapixel, dobbelte DIGIC 6-processorer, reduceret spejlbevægelse og pålidelig måling giver enestående billedkvalitet, mens 61-punkts AF med 41 punkter af krydstypen sørger for hurtig og sikker AF-ydeevne. Disse to kameraer er det perfekte valg for professionelle fotografer for hvem ultimativ billedkvalitet virkelig er afgørende.

EUROPEAN PROFESSIONAL DSLR LENS 2015-2016
Canon EF 11-24mm f/4L USM
Med 11-24mm f/4L USM har Canons ingeniører bygget et af de bedste vidvinkel-zoomobjektiver nogensinde. Verdens bredeste, retlinjede zoom giver klasseførende billedkvalitet med exceptionel skarphed i alle hjørner, selv med sensorer med høj opløsning. Forvrængning, kromatiske aberrationer og vignettering holdes alle nede på et relativt lavt niveau. Konstruktionen er enestående med vejrforseglinger til udendørs brug, og autofokus er hurtig og lydløs. Fullframe-fotografer, som specialiserer sig i landskabs-, arkitektur- eller indendørs fotografering, og som kræver exceptionel optisk ydeevne, behøver ikke lede længere. Det er stort og dyrt, men de, der har råd til det, får en aldeles fremragende optik.

For yderligere information kontakt produktansvarlig John Hudson på joh@canon.dk

spacer
					image
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser
Industrial Product News