Canon modtager to EISA Awards for EOS- og LEGRIA-kameraer

Søborg, den 15. august 2014 – Canon offentliggør i dag, at virksomheden har modtaget to prestigefyldte produktpriser af European Imaging and Sound Association (EISA). Det populære EOS 1200D er blevet tildelt prisen som European Consumer DSLR Camera 2014-2015, mens det innovative LEGRIA mini X er blevet udnævnt til European Lifestyle Camcorder 2014-2015, hvilket er en anerkendelse af den exceptionelle kvalitet i Canons omfattende produktsortiment.

European Lifestyle Camcorder 2014-2015.jpg
European SLR Camera 2014-2015.jpg
European Lifestyle Camcorder
2014-2015
European SLR Camera
2014-2015

EISA-priserne tildeles af et panel af redaktører, der repræsenterer 50 prominente magasiner i 20 europæiske lande. Prisuddelingen giver anerkendelse til de produkter, der kombinerer den mest avancerede teknologi, de mest attråværdige funktioner og et førende design med ægte og umiskendelig brugsværdi. I år er LEGRIA mini X og EOS 1200D blevet vurderet til at være de bedste produkter i deres respektive produktgrupper, der opfylder disse kriterier.
"Som virksomhed stræber vi efter at tilbyde vores kunder produkter, som sætter dem i stand til at opdage nye, kreative muligheder, og det gælder i høj grad for EOS 1200D og LEGRIA mini X," fortæller John Hudson, produktchef i Canon Danmark. "Vi er meget stolte af dette resultat, og det er fantastisk, at vores vedvarende bestræbelser på at bane vejen for førende teknologier er blevet anerkendt. At give vores kunder muligheden for at fortælle deres historier på forskellige måder er yderst vigtigt for Canon – anerkendelsen fra EISA-dommerpanelet vidner om fleksibiliteten og kvaliteten af disse to produkter og er samtidig et tydeligt tegn på, at vi opnår denne grundlæggende vision for virksomheden."

 
European SLR Camera 2014-2015: Canon EOS 1200D
Som en kommentar til Canon EOS 1200D udtaler EISA's dommerpanel: "Dette kompakte, lette og brugervenlige digitale spejlreflekskamera er beregnet til både dem, der er nye inden for fotografering, og erfarne brugere med et mindre budget. Kameraets 18 Megapixel APS-C CMOS-sensor sammen med dets DIGIC 4-processor leverer højkvalitets-billeder med et godt dynamikområde og lidt støj op til ISO 1600 og derover. En særlig smartphone-app, EOS Guide, hjælper nye brugere med at få det meste ud af deres kamera, og med en 460.000 punkters LCD-skærm, en 63-zoners Dual Layer-målesensor og objektivkorrektion i kameraet giver Canon EOS 1200D usædvanlig meget valuta for pengene."


European Lifestyle Camcorder 2014-2015: Canon LEGRIA mini X

Som en kommentar til Canon LEGRIA mini X udtaler EISA's dommerpanel: "Den anden generation af dette lille kamera videreudvikler Canons oprindelige innovative koncept. LEGRIA mini X er alsidigt og har en touchscreen, som kan vippes, hvilket er ideelt til at tage video-"selfies"; en justerbar fod, så videokameraet kan stilles på enhver overflade; og et 170-graders ultra-vidvinkelobjektiv, som indfanger al action. Full HD-video (25p eller 50i) opnås ved hjælp af Canons F/2.8-objektiv og 1/2,3-type 12,8 Megapixel CMOS-sensor i både MP4- og AVCHD-codecs sammen med ukomprimeret stereo LPCM-lyd fra den indbyggede mikrofon. Blandt de omfattende tilslutningsmuligheder findes et 3,5 mm-stik til en ekstern mikrofon, et stik til høretelefoner samt mini HDMI, mini USB og Wi-Fi, hvilket gør det muligt nemt at overføre filer. Og med Wi-Fi-funktionaliteten kan LEGRIA mini X betjenes trådløst fra en mobil enhed. Det er virkelig fleksibelt og den perfekte partner til hverdagens eventyr."

spacer
					image
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser