Canon XC10's ydeevne får høj rating i ny European Broadcasting Union-rapport

Søborg, den 18. september 2015 – Canon annoncerer, at XC10-videokameraet har gennemgået uafhængige tests i overensstemmelse med European Broadcasting Union (EBU)-standarder for optagelser i HD-kvalitet1. Testene fandt frem til, at den store 1,0 tommer Canon CMOS-sensor sammen med Canons DIGIC DV5-billedprocessor giver "lidt eller ingen moiré", og konkluderede, at kameraets "ydeevne lever op til (HD) Tier 1 og nemt opfylder kravene for (HD) Tier 2L2", hvilket gør, at det kan bruges til mange forskellige broadcast- og filmoptagelser.

XC10 følger Canons mange high-end professionelle broadcast-kameraer, som opfylder European Broadcasting Unions krav, herunder Canon XF305, Canon EOS C300 og Canon EOS 1DC. XC10 byder på fremragende billedkvalitet og leverer imponerende resultater i svagt lys, hvilket – sammen med dets kompakte størrelse og mulighed for fjernbetjening – gør det til et ideelt første- eller sekundært kamera til HD-broadcast-optagelser. 
European Broadcasting Unions anbefalinger hjælper broadcastere med at forstå, hvilken teknologi der passer bedst til bestemte opgaver. Storbritanniens Digital Production Partnership for broadcastere bruger disse anbefalinger for at sikre, at deres indhold opfylder en minimumsgrænse.

"Canon stræber efter at forstå filmskabernes og broadcasternes forskellige krav. Vi udvikler en række produkter, der hjælper med at imødekomme deres behov, og vi inspirerer brugerne til at flytte grænserne for deres kreativitet og produktivitet," fortæller John Hudson nordisk produktchef for professionelle fotoprodukter hos Canon.

"XC10 blev udviklet til at give filmskabere et kompakt, men kraftfuld professionelt 4K-kamera, som kunne hjælpe med at udfolde deres kreativitet, og særligt til brug i udfordrende optagelsessituationer med begrænset plads, eller som sekundært kamera i setups med et begrænset antal operatører. Kameraets størrelse og brugervenlighed gør det til et perfekt værktøj til brug sammen med et Cinema EOS- eller XF-kamera eller som standalone-kamera i sig selv."
Canon XC10 er et kompakt 4K digitalt video- og stillbilledkamera, som kombinerer en stor 1"-sensor (12,8 x 9,6 mm) og et optisk stabiliseret 10x zoomobjektiv af høj kvalitet, som svarer til et zoomområde på 24mm-240mm (35mm-ækvivalent).  

Besøg http://cpn.canon-europe.com/content/product/camcorders/xc10.do for yderligere information om Canon XC10.

Hele rapporten kan downloades fra https://tech.ebu.ch/docs/tech/tech3335_s17.pdf


¹ EBU Tech 3335:  Methods of measuring the imaging performance of television cameras for the purposes of characterisation and setting (http://tech.ebu.ch/docs/tech/tech3335.pdf)
² EBU Recommendation R.118: Tiering of High Definition Cameras (http://tech.ebu.ch/docs/r/r118.pdf)

spacer
					image
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser
Industrial Product News