Canon lancerer ny 24” 4K reference monitor og to nye 4K camcordere

Søborg den 8. april 2015: Canon har netop annonceret en helt ny generation af ”input-to-output” løsninger til det professionelle 4K produktions workflow. Nyhederne omfatter DP-V2410, en 24” 4K reference monitor samt to nye 4K camcordere, nemlig EOS C300 Mark II, en 4K Cinema EOS camcorder, og XC10, en kompakt, letvægts 4K camcorder, der også kan optage stillbilleder i super kvalitet.

DP-V2410
DP-V2410
EOS C300 Mark II
EOS C300 Mark II
XC10
XC10


DP-V2410 - 24” 4K reference monitor
Den nye DP-V2410 4K reference monitor er udviklet til brug på et set eller on-location i såvel broadcast som film produktionsmiljøer, hvor den er skabt til at kvalitetssikre et pålideligt 4K output. Blandt funktionerne kan nævnes ”live-shooting” kvalitetskontrol samt kontrol af såvel fokusering som eksponering. Ligeledes skal nævnes on-set colour management og -grading.

Sammen med den eksisterende DP-V3010 leverer den nye DP-V2410 imponerende 4K 4096 x 2160 opløsning og uovertruffen præcision i farvegengivelsen.

Takket være en ny High Dynamic Range Mode gør den nye monitor det muligt samtidig at se detaljer i såvel ekstreme højlys som skyggeområder, hvilket sikrer et mere naturligt og realistisk billede. DP-V2410 er endvidere optimeret til at understøtte DCI-P3 cinema farverummet, broadcast ITU-R BT.2020 colour gamut og ACES Proxy 1.0 (ACES Ver. 1.0). Desuden gør et nyt IPS panel med RGB LED backlight system det muligt at arbejde med et kontrastforhold på 2000:1, mens Canons system til automatisk farve- og lysstyrkekorrektion over tid sikrer såvel konsistent billedkvalitet som korrekte farver og luminans.

Udstyret med 3G/HD-SDI og HDMI interface samt integreret debayer er DP-V2410 i stand til at vise native 4K RAW optagelser direkte fra kompatible Cinema EOS camcordere, hvilket eliminerer udgiften til en ekstern debayer-enhed. Desuden synkroniserer en speciel link-up funktion farveindstillingerne med kompatible Canon camcordere.

En række af on-set funktioner sikrer hurtig og effektivt gennemsyn af optagelserne, og en 4K kompatibel Wave Form Monitor samt Vectorscope måler signaldata. Endvidere rummer monitoren 1D/3D-LUTs samt et audio level meter til præcis optagelse af lyd.

DP-V2410 vejer blot 12 kg. og leveres i et slankt og robust kabinet, som er nemt at håndtere, sammen med en 24 volt DC strømenhed. DP-V2410 forventes klar til salg i løbet af fjerde kvartal 2015.

En helt ny generation of 4K video - EOS C300 Mark II og XC10
EOS C300 Mark II er en ny og robust Cinema EOS 4K camcorder, der gør det muligt for filmproducenter og broadcastere at optage imponerende 4K video med et dynamikområde på hele15 blændetrin med høje bitrates direkte til CFast 2.0™ kort.

Den anden camcorder nyhed - XC10 - henvender sig til såvel mindre, uafhængige filmproducenter som til det professionelle produktionsmiljø, hvor den eksempelvis er velegnet som B-kamera. Ud over at kunne optage 4K video kan XC10 også optage stillbilleder i 12 megapixel kvalitet.

Den komplette pressemeddelelse vedrørende EOS C300 Mark II læses her, og den fulde pressemeddelelse vedrørende XC10 kan læses her.

For yderligere information kontakt produktchef John Hudson.

Note: Canon er autoriseret licenstager af Cfast 2.0™ varemærke, som kan være registreret i forskellige jurisdiktioner.

spacer
					image
Yderligere oplysninger
DP-V2410-billeder
EOS C300 Mark II-billeder
XC10-billeder
Specifikationsark for DP-V2410 [PDF, 55 KB]
Specifikationsark for EOS C300 Mark II [PDF, 90 KB]
Specifikationsark for XC10 [PDF, 91 KB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser