Canon introducer nyt 4K cine-servo, ultra-telefoto objektiv med verdens længste brændvidde¹

Søborg 16. oktober 2014: Canon har netop udvidet sit sortiment af cine-servo objektiver til TV-produktion med det nye CN20x50 - et højperformance, ultra-telefoto zoomobjektiv til brug ved sports- og naturudsendelser. CN20x50 bygger videre på Canons mangeårige optiske knowhow og giver broadcasterne helt nye muligheder, når der skal produceres flotte billeder. Ud over at levere superb billedkvalitet er CN20x50 endvidere det første TV-objektiv fra Canon, der rummer en integreret 1.5x telekonverter med 20x zoom. Det betyder, at objektivets brændviddespænd på 50 til 1000 mm. kan udvides til imponerende 75 til 1500 mm., hvilket - i hvert fald lige nu - er verdens længste brændvidde.

CN20x50

 

På trods af de imponerende specifikationer er CN20x50 udviklet til at kunne indgå i broadcasternes mobile setup og således være den naturlige følgesvend i marken for ethvert 35 mm. TV-kamera, uanset om der er tale om HD, UHD eller 4K. Således byder CN20x50 på hidtil uset kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed. Objektivet er udstyret med et helt nyudviklet og aftageligt servodrev, der gør det muligt at arbejde hurtigt og effektivt på en måde, som kan være svært med traditionelle cine-servo objektiver. Dermed lever det nye objektiv op til de stadigt voksende krav til produktioner i Ultra High Definition (UHD) - især når det gælder sport- og naturoptagelser.

Fleksibelt og pålideligt

TV skal i dag kunne produceres under krævende og uforudsigelige forhold, og derfor stilles der høje krav til fleksibilitet. Ved optagelse af naturudsendelser arbejdes der ofte under krævende forhold og på lang afstand, mens eksempelvis sport kræver næroptagelser med ekstrem høj opløsning for at kunne gengive den rigtige actionstemning på et stadium. Disse krav lever CN20x50 op til.

Med en vægt på blot 6.6 kg. er CN20x50 et fremragende bud på et letvægtsobjektiv med fremragende præstationer, og det enorme brændviddespænd reducerer kravene til det antal objektiver, der skal medbringes på en opgave. CN20x50 er endvidere særdeles robust i sit design og tåler derfor selv de mest barske forhold samtidig med, at det rummer højtydende præcisionsoptik.

Fleksibel betjening

CN20x50 er kompatibel med et bredt udvalg af de TV-kameraer, der er på markedet, og der er naturligvis support for kommunikation mellem kamera og objektiv. Det vil i øvrigt kunne fås både i en EF- og en PL-variant. EF-versionen understøtter Canons eget system, mens PL-versionen understøtter Cooke’s /i teknologistandard.  Begge modeller leveres med et 12-pins serielt interface for integration med det øvrige broadcastudstyr.

Fokusringen kan rotere 180 grader, og gør det muligt at justere fokus både hurtigt og helt præcist, hvilket er nødvendigt - både når der arbejdes med 4K, som er ganske fokuskritisk, og når tingene i øvrigt går stærkt, og optagelsen skal i ”kassen” i første forsøg. Objektivet understøtter en bred vifte af film- og TV-udstyr, inklusive zoom- og fokuskontrol, matteboxe og 0.8 samt 0.5 type gear tilbehør såsom follow focus.

Nøglefunktioner for CN20x50:

•                    Ultra-telefoto objektiv med verdens længste brændvidde.

•                    Indfang alle detaljer ved sports- og naturoptagelser.

•                    Imponerende optagelser i enestående 4K-kvalitet.

•                    Kreative muligheder uden begrænsninger.

•                    Bærbart, robust og enkelt at bruge.

 

For yderligere information kontakt produktchef John Hudson Email:  joh@canon.dk


¹Based on Canon research as of October 2014

spacer
					image
Yderligere oplysninger
CN20x50 Images
CN20x50 Specification Sheet [PDF, 65 KB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser