EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS II USM – Effektiv, højtydende telezoom, uanset hvor du er

Søborg, den 11. november 2014 – Canon præsenterer i dag EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS II USM, et nyt, effektivt og højtydende zoomobjektiv i Canons anerkendte L-serie, som er ideelt til passionerede sports- og naturfotografer. Den nye model er en afløser til det enormt populære EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS USM og indeholder en række opgraderinger, som forbedrer billedkvaliteten og brugbarheden, og sætter dermed nye standarder for ydeevne i et kompakt superteleobjektiv.

EF 100-400mm f4.5-5.6L IS II USM.jpg

Exceptionel optisk ydeevne og fleksibilitet 
EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS II USM giver dig fleksibiliteten og friheden til at indfange motiver, både tæt på og langt væk, ved at bruge det utroligt alsidige zoomområde på 100-400mm. Objektivets helt nydesignede struktur består nu af en forbedret 4-trins optisk Image Stabilizer (Billedstabilisator) for at mindske de synlige effekter af kamerarysten i billeder, der er taget med zoom. Det har tre IS-indstillinger, som er skræddersyet til de mest typiske optagelsessituationer, mens Canons banebrydende ultrasoniske motor (USM) af ringtypen giver hurtig og næsten lydløs autofokus.

EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS II USM er bygget til at give de allerbedste resultater, hver gang du trykker på udløserknappen. Objektivets 21 linseelementer bruger en kombination af fluorit og Super Ultra-low Dispersion (Super UD)-linseelementer, og for første gang i EF-objektivserien finder du Canons nye Air Sphere Coating (ASC). Den nye, avancerede antirefleks-belægning består af bittesmå nanopartikler af indespærret luft, som skaber et lag med et ultralavt brydningsindeks, og er med til at mindske synlig ghosting og overstråling.

Nydesignet zoom og avanceret professionel betjening 
På baggrund af omfattende tilbagemeldinger fra Canon-fotografer har objektivet fået en række forbedringer i designet, herunder den traditionelle zoomdrejemekanisme på linje med andre EF-zoomobjektiver. Denne nye mekanisme sætter dig i stand til at tilpasse zoomdrevet vha. en særlig Zoom Touch Adjustment-ring, så du hurtigt og jævnt kan fokusere, og til at låse zoomen ved den ønskede brændvidde. Dette forhindrer, at billedkompositionen ændres, hvis du kommer til at røre ved zoomen.

Som et avanceret telefoto-objektiv er EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS II USM utrolig kompakt og let, og det er blevet optimeret til at gøre alle funktioner og muligheder, som fotograferne behøver, lettilgængelige. Objektivets stativring er nu indbygget for at give en jævnere og mere glidende drejebevægelse, og objektivets fatning til stativadapter kan fjernes, hvilket mindsker objektivets samlede vægt. Med den nye, særlige modlysblænde, ET-83D, kan du takket være en ny åbning dreje polariseringsfiltre, uden at skulle fjerne modlysblænden.  

Objektivet er udviklet til at blive brugt alle vegne, selv under de mest barske forhold, og viderefører L-seriens berømte DNA og robuste konstruktion. Den støv- og vandbestandige konstruktion giver den holdbarhed, som du forlanger, og sørger for, at objektivet præsterer selv i meget udfordrende omgivelser. EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS II USM’s fluorbelægninger på de forreste og bagerste linseelementer byder på ekstra bestandighed og reducerer risikoen for, at snavs sidder fast på objektivets overflade, og at billedkvaliteten dermed påvirkes.  

EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS II USM – Vigtigste fordele

  • Alsidigt og bærbart supertele-zoomobjektiv
  • Enestående billedkvalitet i hele billedet
  • Undgå  uskarpe billeder med en 4-trins Image Stabilizer (Billedstabilisator) 
  • Tilpas zoombetjening til forskellige optagelsessituationer  
  • Hurtig, næsten lydløs fokusering
  • Optag sikkert i barske vejrforhold 

For yderligere information kontakt produktchef John Hudson på joh@canon.dk
Vejledende pris på objektivet er 21.999 Dkr inkl. Moms.
Der er salgsstart for objektivet i december. 

spacer
					image
Yderligere oplysninger
EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS II USM -billeder
Specifikationsark for EF 100-400mm f/4.5-5.6L IS II USM [PDF, 41 KB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser