Canon PowerShot G7 X - ganske enkelt kompromisløs fotografering

Søborg den 15. september 2014 – Canon har netop annonceret den mest kraftfulde PowerShot model til dags dato - PowerShot G7 X - der er intet mindre end den ultimative fotografiske følgesvend, hvis man har brug for kompromisløs billedkvalitet, fuld kontrol over alle kameraets funktioner og ikke mindst lynhurtig arbejdshastighed - vel at mærke i et kamerahus, der ikke er større, end at det kan ligge i din håndflade.

PowerShot G7 X.jpg

Som medlem af Canons såkaldte “Premium Expert Compact Cameras” i PowerShot G-serien tilbyder PowerShot G7 X fuld DSLR-funktionalitet og muligheden for at fotografere i enhver tænkelig situation - blandt andet takket være den store 1.0-type bagbelyste CMOS sensor med en opløsning på 20.2 Megapixel. Kameraet er udviklet til krævende og passionerede fotografer, og med et avanceret f/1.8-2.8 4.2x objektiv opfyldes selv de mest krævende fotografiske behov.

Imponerende kvalitet i alle situationer
Uanset om opgaven lyder på professionelle portrætter eller close-ups med den indbyggede macrofunktion leverer
PowerShot G7 X’s 24 mm. ultra-vidvinklede og lysstærke f/1.8-2.8 objektiv i topkvalitet forrygende optagelser. Blandt andet takket være blænden med 9 blade, der gør det muligt at arbejde kreativt og professionelt med dybdeskarpheden. Kombineret med den store 1.0-type sensor klarer PowerShot G7 X alle lysmæssige udfordringer og byder dermed på den fotografiske fleksibilitet, der gør det muligt at optage superskarpe billeder med levende og ægte farver, selv ved ISO 12800 og uden nævneværdig digital støj. Den lynhurtige DIGIC 6 processor gør det endvidere muligt at fange enhver fotografisk situation så at sige med lynets hastighed.

Fuld kontrol over alle funktioner 
PowerShot G7 X står ikke tilbage for Canons DSLR kameraer, men er så teknologisk og funktionelt kompetent, at de mange programmérbare muligheder giver brugeren fuld kontrol over enhver fotografisk situation. Kameraet er i stand til at fastlåse fokus hurtigt og præcist på ethvert motiv i bevægelse, og det superhurtige AF-system med 31 fokuspunkter kan håndtere alle typer af fokuseringsmæssige udfordringer. Arbejdshastigheden er op til 6.4 billeder i sekundet - en arbejdshastighed, der kan holdes i op til 700 optagelser uden pause.

Den programmérbare ring på objektivet giver kontrol over alle væsentlige funktioner som f.eks. lukkertid og blænde, mens den vipbare LCD-skærm gør det supernemt at arbejde kreativt med sin motivbeskæring. Skærmen har desuden touch-funktion således at brugeren kan vælge fokuspunkt blot med et enkelt tryk på skærmen, hvilket er en stor fordel, når der f.eks. optages i frøperspektiv. Alle funktioner kan styres manuelt, og nævnes skal naturligvis også muligheden for at optage i RAW - det digitale negativformat.

Til den krævende videofotograf 
Men PowerShot G7 X kan naturligvis også optage videoklip, og med funktionen Manual Movie kan en hel række af kameraets indstillinger såsom blænde, lukkertid og ISO justeres, selv under optagelse, hvilket er ensbetydende med optimal, fotografisk frihed. Også når der skal filmes action, er PowerShot G7 X det rigtige værktøj, idet videoklip kan optages med op til 60 frames i sekundet i fuld HD-kvalitet. Under dårlige lysforhold kan funktioner som Advanced Noise Reduction naturligvis også benyttes under videooptagelse. Rystelser undgås med den 5-aksede Intelligent IS funktion.

Udforsk din egen kreativitet
Takket være en række forskellige kreative indstillinger er det nemt at lade sin sit indre fotografiske legebarn komme til udtryk og prøve helt nye fotografiske situationer af. Blandt disse kan blandt andre nævnes Star Mode samt håndholdt HDR-funktion, som betyder at dårlige lysforhold ikke længere er nogen undskyldning for ikke at tage billeder.

Del dine billeder øjeblikkeligt
Billederne kan deles via Wi-Fi, hvilket blandt andet gør det muligt at uploade sine billeder til de sociale netværk direkte fra kameraet eller til cloud-baserede tjenester, herunder Canons egen irista-tjeneste. Med NFC (Near Field Communication) er det nemt at parre PowerShot G7 X med en mobiltelefon således, at billederne kan geotagges, lige som de ad denne vej kan deles med andre enheder.

Kameraer til det krævende segment
PowerShot G7 X udgør sammen med det populære PowerShot G1 X Mark II Canons portefølje af såkaldte PowerShot G “Premium Expert Compact Cameras”, der især er efterspurgt blandt de brugere, der stiller krav om stor sensor og professionel funktionalitet - et segment, som Canon fortsat vil udbygge på forskellige områder, blandt andet i form af kameraer med kraftig zoom.

Nøglefunktioner PowerShot G7 X::

  • Fuld manuel kontrol over alle funktioner.
  • Lynhurtig arbejdshastighed fanger enhver situation.
  • Høj grad af fleksibilitet, også ved optagelse af video.
  • Udforsk din kreativitet med de mange avancerede funktioner.
  • Nem deling af billeder via cloud-baserede tjenester.

spacer
					image
Yderligere oplysninger
PowerShot G7 X-billeder
Specifikationsark for PowerShot G7 X [PDF, 81 KB]
Beskrivelse af teknologier [PDF, 151 KB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser