Dyk endnu dybere ned i fotografiet med Canons robuste PowerShot D30 og kompakte PowerShot S200

Søborg den 12. februar 2014: Canon er klar med to nyheder i den populære PowerShot serie, og det er to nyheder, der henvender sig til dem, der elsker at fotografere udendørs, mens naturen udforskes. Således er PowerShot D30 vandtæt ned til 25 meters dybde¹ og kan fotografere med imponerende flotte og naturlige farver, selv når sollyset svinder i dybderne. PowerShot S200 leverer ligeledes imponerende flotte billeder og giver nem adgang til den, der ønsker at udfordre sin kreativitet ved at eksperimentere med manuelle indstillinger.

[MASTER] PowerShot D30 Image [MASTER] PowerShot S200 Image
PowerShot D30 PowerShot S200

Imponerende resultater med Canons billedkvalitet
Hjertet i begge de nye modeller er Canons HS System, en stærk kombination af den højfølsomme sensor og den kraftfulde DIGIC processor, der yder deres bedste under alle tænkelige lysforhold og dermed er den bedste garanti for flotte billeder. PowerShot D30 en 12.1 megapixel CMOS sensor og er udstyret med et 28 mm vidvinkelobjektiv med 5x zoom. PowerShot S200 er forsynet med et lysstærkt f/2.0 ultra-vidvinkelobjektiv, som sammen med en følsom 10.1 megapixel CCD sensor sikrer fotografen en høj grad af fleksibilitet i sin kreativitet.

Begge kameraer er udstyret med optisk Image Stabilizer, der modvirker rystelser, samt Intelligent IS teknologien, der automatisk sørger for den mest velegnede indstilling til billedstabilisation alt efter den fotografiske situation.

Klar til det næste eventyr med PowerShot D30
PowerShot D30 det kompaktkamera i verden, der kan dykke længst ned - 25 meter² - og det er desuden stødsikkert ved fald fra op til 2 meters højde, lige som det er støvtæt og endvidere kan fotografere i ned til 10° frost. Det gør kameraet ideelt til alskens tænkelige oplevelser i naturen, hvad enten det er over eller under vand, lige som det kompakte design gør det nemt at få plads til i en tætpakket rygsæk.

Dog skal det fremhæves, at kameraet især er velegnet til undervandsfotografering, idet det rummer en speciel farveindstilling til netop dette formål, ligesom funktionen Custom White Balance gør det nemt at foretage manuel indstilling af hvidbalancen alt efter om man dykker i mørke undervandshuler eller på det farvestrålende koralrev.

Fang de uforglemmelige øjeblikke
Såvel PowerShot D30 som PowerShot S200 er udstyret med en dedikeret Movie Record knap, der gør det ekstremt enkelt at starte en videooptagelse, når man er optaget af øjeblikket. Den effektive billedstabilisation, som opnås med Intelligent IS, virker naturligvis også ved videooptagelse, hvilket sikrer skarpe optagelser - også når det går stærkt ned af pisten på ski eller på mountainbike gennem skoven.

Kreativ kontrol altid ved hånden
Desuden skal nævnes funktionen Canons Smart Auto, der gør selve fotograferingen til en leg. Begge kameraer rummer en database med 32 forskellige typer af fotografiske motiver, således at alle indstillinger altid er optimeret, men fotografen kan naturligvis også selv eksperimentere med blandt andet ISO indstilling via PowerShot S seriens kendte Lens Control Ring. Hvis der ønskes fuld manuel kontrol over alle funktioner, er det naturligvis også muligt.

Selv når tingene går stærkt, er det nemt at fange sit motiv med skærmen på kameraets bagside. PowerShot D30 er udstyret med en 3” PureColor II LCD med en opløsning på 460,000 pixels, og funktionen Sunlight LCD gør det muligt at fotografere selv i meget kraftigt sollys. PowerShot S200 er udstyret med en PureColor II G skærm, der er forsynet med et tonet lag glas, som både sikrer holdbarhed og giver bedre kontrast ved såvel optagelse som gennemsyn af billederne.

Registrér og del dine oplevelser
Det er nemt at dele sine billeder med både PowerShot D30 og PowerShot S200. PowerShot S200s integrerede Wi-Fi giver mulighed for ikke bare at dele sine favoritbilleder på de sociale medier, men også at foretage nem backup til cloudbaserede services såsom Flickr og Google Drive.

Begge kameraer kan ligeledes logge og registrere den lokation, hvor billedet eller videoklippet er taget. PowerShot D30 rummer en indbygget GPS-enhed, mens PowerShot S200 GPS kan registrere en lokation via funktionen Mobile Mode og en smartphone. Desuden er det nemt at dele sine oplevelser med præcis indikation af position med familie og venner via funktionen Map Utility samt via Google Earth. PowerShot D30 udmærker sig desuden ved lavt energiforbrug, også når GPS-funktionen anvendes.

PowerShot D30 Key nøglefunktioner:

  • Robust kompaktkamera
  • Vandtæt ned til 25 meter
  • 12.1 megapixel HS System med undervandsfunktioner
  • 28 mm., 5x optisk zoom, Intelligent IS
  • Indbygget GPS-funktion
  • 3.0" LCD-skærm med Sunlight Mode
  • Videoklip i fuld HD
  • Smart Auto (32 scener)
  • Movie Digest, Super Slow Motion Movie

PowerShot S200 Key nøglefunktioner:

  • Lysstærkt f/2 objektiv og HS System med DIGIC 5
  • 24 mm. ultra-vidvinkel med 5x zoom lens og Intelligent IS
  • Højkvalitets 10.1 megapixel billeder
  • Lens Control Ring og manuel indstilling
  • Forbind og del med Wi-Fi
  • Stor 3.0” PureColor II G LCD-skærm
  • Smart Auto funktion og videoklip i HD-kvalitet
  • Live View Control og kreative filtre

Yderligere information kontakt John Hudson joh@canon.dk

Vejledende pris på PowerShot S200 er 2.499kr inklusiv moms

Vejledende pris på PowerShot D30 er 2.699kr inklusiv moms


¹Korrekt per januar 2014
²Korrekt per januar 2014 / Ingen ekstra udtstyr påkrævet

spacer
					image
Yderligere oplysninger
PowerShot D30 -billeder
PowerShot S200 -billeder
PowerShot D30 Specs [PDF, 58 KB]
PowerShot S200 Specs [PDF, 58 KB]
Technologies Explained [PDF, 135 KB]
Pressemeddelelser
Corporate nyheder
B2B nyheder
Consumer nyheder
Nyheder fra Canon Inc.
Information
Presseressourcer
Europæiske events
Billedarkiv
RSS-feeds
Corporate Pressemeddelelser
B2B Pressemeddelelser
Consumer Pressemeddelelser
Industriprodukter Pressemeddelelser